Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Julemanden er mange børns ven, for han er rar og kommer med slik eller gaver. Det er dog ikke alle små piger og drenge, der er vilde med julemanden. En del er faktisk direkte bange for ham.
– Børn, der er bange for julemanden, reagerer forskelligt. I den ene ende af skalaen putter barnet sig ind til en voksen for tryghed, mens nogle græder, skriger af angst, løber væk og slår, forklarer Heidi Agerkvist, der er psykolog.
Hun forstår de børn, der er bange. For julemanden er nem at kende, men svær at aflæse. Især for børn under fem år.
– Alle de signaler, vi betjener os af for at aflæse et andet menneske og afkode, om det vil os det godt eller ondt, har julemanden skjult bag et stort skæg, buskede øjenbryn, måske briller og en hue, som er trukket ned i panden. Umiddelbart er det nærmest umuligt at læse hans ansigt og afkode hans “mentale indstilling” og intentioner, forklarer Heidi Agerkvist.
Vi voksne kan betjene os af vores fornuft, logik og årelange erfaring med julemænd. Vi ville blive meget overraskede, hvis julemanden råbte vredt eller slog ud efter os. Den adfærd passer simpelthen ikke til kategorien “julemand” i vores forståelsesapparat.
For børn er det anderledes.
– Det lille barn ved ikke, at julemænd per definition er gode. Dén erfaring skal det først bygge op. Og når alle de sociale signaler, barnet skal bruge for at aflæse en julemands humør og intentioner, er skjulte, har det ikke en chance for at kategorisere. Det skaber utrygheden, forklarer Heidi Agerkvist.
Hvis barnet trækker sig væk fra julemanden, er det, ifølge psykologen, faktisk en sund reaktion set fra et evolutionært perspektiv.
– Det er klogt at trække sig væk fra noget, der potentielt er en trussel. Dybest set handler det om at sikre sin overlevelse.
Har du et bange barn, der f.eks. ikke vil med til juletræsfest, er der flere måder, hvorpå du kan vise støtte. Og det er klogt at begynde nu.
– Nogle børn udvikler en frygt for julemænd i alle afskygninger og bærer rundt på den i årevis. Frygten kan også sætte sig som en frygt for alle ”ulæselige væsner” som klovne og maskotter, siger Heidi Agerkvist.
Hvad skal vi voksne så stille op? Psykologen opfordrer os til at droppe projekt ”elsk julemanden”.
– Nogle forældre og bedsteforældre mener, at turen til julemarkedet kun er en succes, hvis barnet er glad, vil hilse på julemanden eller endda sidde på skødet af ham og få taget billeder. Men det er for de fleste børn alt for voldsomt.
Heidi Agerkvist anerkender, at det ikke altid er nemt at være forældre til et barn, der ikke elsker julemanden, og her er der flere ting på spil. Vi kommer ofte i klemme i en situation, hvis vi gerne vil have den et bestemt sted hen. Hvis vi f.eks. har projekter på barnets vegne, eller hvis vi prøver at hele noget i os selv fra vores egen barndom og jul.
– Vi har gode intentioner om at skabe en hyggelig og perfekt jul for vores børn, men vi bliver sommetider for ivrige og overser børnenes behov. Og så kan der opstå frygt, konflikter og skuffelse, forklarer Heidi Agerkvist.
Det samme er på spil, når bedstefar eller bedstemor klæder sig ud som julemand og banker på døren. Ofte bliver de små børn bange, og bedste føler sig derfor afvist.
– Så er det nemt at blive sur og tænke, at børnene er sarte eller utaknemmelige. Men i virkeligheden reagerer de jo helt, som de skal, på noget, der er uklart for dem, forklarer psykologen.
Pres ikke dit barn til at elske julemanden. Betragt ham kortvarigt sammen på afstand, og tilbyd dit barn tryghed og trøst.
Tag små skridt. Vær en julemand, der juleaften går forbi huset og vinker fra vejen. Bagefter kan barnet så hente sækken med gaver, som julemanden stillede fra sig. Gå forbi julemanden i supermarkedet og på gågaden, hvis dit barn ikke viser tegn på at ville tættere på.
Skeln mellem dit projekt og barnets behov. Og gem lidt af de mange gode intentioner til næste år eller om fire år. Der kommer mange muligheder for at give dine børn den julehygge, du ønsker. De skal bare lige være klar.
Kilde: Psykolog Heidi Agerkvist