Her i forsommeren er vi danskere i vores es. Vores længe ventede ven, solen, er tilbage! Du har måske hørt en udlænding eller to undre sig over vores solhunger og forhold til solen.
Hos Kræftens Bekæmpelse kender Peter Dalum, der bl.a. arbejder med solkampagner, billedet af danskere på en fortovscafé med ansigtet vendt mod solen og lukkede øjne. Peter Dalums indstilling er da også, at vi skal nyde solen, mens den er her, men at vi for vores helbreds skyld samtidig opholder os i den med omtanke.
- Der er to ting, som gør forårssolen speciel. Efter vinteren er vores hud lys og derfor ekstra udsat for solens skadelige uv-stråler. Desuden kan solen snyde os, fordi den ikke varmer ret meget. Men faktisk kan uv-strålingen i begyndelsen af maj være lige så kraftig som i midten af august, siger Peter Dalum.
Og fordi vi typisk ikke oplever forårssolen som brændende varm, er vi tilbøjelige til at glemme f.eks. den beskyttende solcreme. Og så har vi balladen.
- Kombinationen af vores blege hud, at vi ikke oplever forårssolen som brændende varm og vores længsel efter solen, gør det nemt at få en “café latte-skoldning” i ansigtet, på halsen eller i nakken. Din hud tåler heller ikke, at du arbejder i haven en halv forårsdag uden solcreme.
Når uv-indekset er tre eller højere, anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at du beskytter dig mod solen. I Danmark er det typisk midt på dagen fra april og hele sommeren.
Hver gang, du udsætter din hud for solens skadelige uv-stråler, sker der rent faktisk skader. Langt de fleste af dem reparerer dit immunforsvar, men nogle udvikler sig til sygdom. I Danmark dør omkring fem personer af modermærkekræft hver uge, og det er dermed den mest alvorlige form for kræft i huden.
– Livstidseksponering og høj- intensiv eksponering som en solskoldning er hovedårsagen til modermærkekræft. En skoldning er væsentlig værre end den almindelige solbrunhed, du opbygger over en periode, for ved en skoldning kan immunforsvaret ikke følge med. Tilvænner du langsomt din hud til solen, har du stadig øget risiko for at udvikle almindelig hudkræft, men du får ikke den enorme overbelastning af huden, som kan føre til modermærkekræft, siger Peter Dalum.
Peter Dalum er projektchef for bl.a. solkampagner i Kræftens Bekæmpelse. Han er bl.a. ekspert inden for forebyggelse af kræft i huden og solbeskyttelse. Generelt beskæftiger han sig med kræft i huden samt solarium og lovgivning i Danmark.
Almindelig hudkræft er Danmarks hyppigste kræftform. Mere end 207.000 nulevende danskere har ifølge Kræftens Bekæmpelse på et tidspunkt fået konstateret sygdommen. Kræft i huden er et resultat af den samlede mængde uv-stråling, du har fået gennem livet.
Almindelig hudkræft er sjældent dødelig, og den viser sig typisk fra 50-års-alderen i de områder, som har fået mest sol gennem livet, f.eks. i ansigtet.
- Solbeskyttelse forebygger begge former for kræft i huden, og dét er selvfølgelig det bedste argument for at beskytte sig. Generelt i forhold til kræftudvikling gælder det, at jo flere eksponeringer, jo højere er risikoen. Derfor er det aldrig for sent at begynde at bruge solcreme, siger Peter Dalum.
Han fortæller, at han som barn i 70’erne og 80’erne nærmest fik skældud, hvis han ikke gik ud i solen, men at der siden 00’erne er kommet større fokus på solen, kræft og solbeskyttelse.
Dog er de ældste danskere (sammen med de 15-19-årige) dårligst til at bruge solcreme:
- Blandt de 50-70-årige er det kun 27-28 procent, der altid eller ofte bruger solcreme med høj faktor midt på dagen. Blandt de 20-49-årige er det 33-36 procent, siger Peter Dalum, der genkender tendensen fra sin egen far på 79:
– Som udgangspunkt er han imod at bruge al slags creme, og det er han ikke den eneste fra de ældre generationer, der er. Men den indstilling ændrer sig heldigvis. I dag er det mere almindeligt at tage solcreme på for især mænd, end det var for 40 år siden.
I Danmark bør du bruge solbeskyttelse fra april til september. Du kan forebygge op til 90 procent af alle tilfælde af hud- og modermærkekræft med tre enkle greb: