Størrelse: 6-12 mdr. (1-2) 3-4 (5-6) 7-8 år
Brystvidde: 24 (28) 32 (34) 36 cm
Længde på sweater: ca. 32 (36) 41 (43) 45 cm
Længde på kjole: ca. 41 (47) 53 (59) 65 cm
Garn: Pickles Mjuk Merino
Garnforbrug:
Sweater: 100 (150) 200 (250) 300 g af bundfarven (BF)
Sweater: 50 g af tre forskellige mønsterfarver (MF)
Bukser: 50 (100) 100 (100) 100 g af tre forskellige farver. Træk 50 g fra hver af farverne til bukserne, hvis du også strikker en af overdelene.
Vejledende pinde: 3 og 3,75 mm rundpind (40 og 60 eller 80 cm) og strømpepinde
Strikkefasthed: 20 masker x 29 pinde glatstrik = 10 x 10 cm
Bærestykke:
Slå 76 (76) 80 (84) 84 masker op på en kort 3 mm rundpind med bundfarven (BF), og strik ca. 4 cm rundt i rib, 2 ret, 2 vrang. Jo mere hold, des bedre, da ribben vil strække sig i brug – lad derfor være med at slå alt for løst op. Sørg blot for, at åbningen passer over barnets hoved.
Strik 1 omgang ret, og tag 28 (36) 48 (52) 60 masker ud jævnt fordelt = 104 (112) 128 (136) 144 masker.
Strik 1 omgang vrang. Skift til 3,75 mm pind.
Farvefelter: ☆Tag 1 maske vrang løs af, strik 3 ret med en mønsterfarve (MF)☆. Gentag fra ☆ til ☆ omgangen ud. Gentag denne omgang i alt 3 gange.
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang med BF.
Strik 2 ret med MF, ☆tag 1 maske løs af, strik 3 ret med MF☆. Gentag fra ☆ til ☆, men afslut omgangen med 1 ret i stedet for 3 ret. Gentag denne omgang i alt 3 gange.
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang med BF.
☆Tag 1 maske løs af, strik 3 ret med MF☆. Gentag fra ☆ til ☆ omgangen ud.
På næste omgang tages ud med MF således: ☆Tag 1 maske løs af, tag 1 maske ud til højre, strik 3 ret, tag 1 maske ud til venstre☆. Gentag fra ☆ til ☆ omgangen ud = 156 (168) 192 (204) 216 masker.
☆Tag 1 maske løs af, strik 5 ret med MF☆. Gentag fra ☆ til ☆ omgangen ud.
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang med BF.
Strik 3 ret med MF, ☆tag 1 maske løs af, strik 5 ret med MF☆. Gentag fra ☆ til ☆, men afslut omgangen med 2 ret i stedet for 5 ret. Gentag denne omgang i alt 3 gange.
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang med BF.
☆☆☆
☆Tag 1 maske løs af, strik 5 ret med MF☆. Gentag fra ☆ til ☆ omgangen ud. Gentag denne omgang i alt 3 gange.
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang med BF.
Strik 3 ret med MF, ☆tag 1 maske løs af, strik 5 ret med MF☆. Gentag fra ☆ til ☆, men afslut omgangen med 2 ret i stedet for 5 ret. Gentag denne omgang i alt 3 gange.
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang med BF.
For str. 5-6 og 7-8 år, gå til ☆☆☆, og gentag 1 gang mere. For øvrige str., gå videre til Krop.
Krop: Strik glatstrik med BF, til arbejdet måler ca. 13 (14) 15 (16) 17 cm.
Sæt masker af til ærmer på næste omgang. Omgangen begynder midt bag: Strik 24 (26) 29 (31) 33 ret, sæt 30 (32) 38 (40) 42 masker på en tråd til ærme, slå 2 (8) 8 (8) 8 nye masker op under ærmet med løkkeopslag, strik 48 (52) 58 (62) 66 ret, sæt 30 (32) 38 (40) 42 masker på en tråd til ærme, slå 2 (8) 8 (8) 8 nye masker op under ærmet, strik 24 (26) 29 (31) 33 ret = 100 (120) 132 (140) 148 masker til krop.
Strik glatstrik, til arbejdet måler 29 (33) 38 (40) 42 cm. Tag 12 (12) 12 (16) 16 masker ind jævnt fordelt på næste omgang = 88 (108) 120 (124) 132 masker.
Skift til 3 mm pind, og strik ca. 3 cm rib, 2 ret, 2 vrang. Luk af.
Ærmer: Slå 2 (8) 8 (8) 8 masker op under ærmet med en kort 3,75 mm rundpind eller strømpepinde, og sæt ærmemaskerne over på samme pind = 32 (40) 46 (48) 50 masker.
Fortsæt rundt i glatstrik, og tag 1 maske ind på hver side af de 2 masker midt under ærmet hver 5. cm i alt 2 (2) 4 (5) 6 gange = 28 (36) 38 (38) 38 masker.
Når ærmet er 14 (18) 22 (27) 32 cm, strikker du 1 omgang ret og tager 4 (4) 2 (2) 2 masker ind jævnt fordelt. Skift til 3 mm pind, og strik ca. 3 cm rib, 2 ret, 2 vrang. Luk af.
Strik det andet ærme på samme måde.
Bukser: Slå 88 (96) 104 (112) 120 masker op på 3 mm pind, og strik rib således: 1 ret, ☆2 vrang, 2 ret☆. Gentag fra ☆ til ☆, til der er 3 masker tilbage, 2 vrang, 1 ret.
Efter 2 cm strikker du en hulrække således: 1 ret, slå om, og strik 2 vrang sammen, ☆2 ret, slå om, og strik 2 vrang sammen☆. Gentag fra ☆ til ☆, til der er 1 maske tilbage, 1 ret.
Fortsæt i rib. Når arbejdet måler 4 cm, skifter du til 3,75 mm pind. Sæt et mærke midt bag og midt for samt i siderne, 22 (24) 26 (28) 30 mellem hvert af de i alt fire mærker.
Lav bukserne lidt højere bagpå ved at strikke vendepinde i rib: ☆Strik rib 6 (7) 8 (9) 9 masker forbi mærket bagpå, og vend. Strik rib 6 (7) 8 (9) 9 masker forbi mærket bagpå, og vend☆. Strik fra ☆ til ☆ i alt 3 gange, men strik 6 (7) 8 (9) 9 masker mere på hver side af mærket bagpå for hver vending (næste gang strikker du f.eks. 18 (21) 24 (27) 27 masker, før du vender).
Fortsæt med at strikke rundt i rib, og skift farve ca. hver 4. cm, til bukserne er 20 (22) 23 (24) 25 cm lange. For at gøre overgangene ved farveskift pænere kan du strikke 1 omgang ret med den nye farve, før du fortsætter i rib.
Lav lidt ekstra plads i skridtet: ☆På næste omgang tager du 1 maske ud på hver side af de 2 masker midt bag og midt for. Alle nye masker i skridtet skal strikkes i glatstrik, til de lukkes af. Strik 1 omgang rib☆. Strik fra ☆ til ☆ i alt 3 gange = 100 (108) 116 (124) 132 masker. Luk de 6 masker midt bag og de 6 masker midt for af = 88 (96) 104 (112) 120 masker.
Strik benene hver for sig = 44 (48) 52 (56) 60 masker per ben.
Fortsæt rundt i rib, til bukserne er 38 (44) 52 (60) 70 cm målt foran. Skift til 3 mm pind, og strik 1 omgang, hvor du strikker 2 ret sammen over alle retmaskerne, så du får 1 retmaske og 2 vrangmasker hele vejen rundt. Dette markerer foldekanten.
Strik yderligere 6 (8) 8 (8) 8 cm rib, 1 ret, 2 vrang, før du lukker løst af. Sy sammen i skridtet.
Lav en i-cord ved at slå 3 masker op på strømpepinde, skub maskerne over i modsatte ende af pinden med garnet bag arbejdet, og strik maskerne ret. Gentag, til snoren er lang nok, og før den gennem hulrækken.