Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Størrelse: XS (S) M (L) XL (XXL)
Top:
Overvidde: 82 (87) 96 (106) 116 (125) cm
Længde: 58 (60) 62 (64) 66 (68) cm
Bukser:
Hoftevidde: 88 (96) 104 (112) 124 (132) cm
Benlængde (inderst): 76 (78) 80 (82) 84 (86) cm
Garn: Tynn alpakka fra Du Store Alpakka (100 % alpakka/50 g = 167 m)
Top:
Fv Dus gul 120: 7 (7) 8 (9) 10 (11) ngl
Bukser:
Fv Kitt 118: 8 (9) 9 (10) 10 (11) ngl
Vejledende pinde: Lille og stor rundp og strømpep 2,5 mm og 3 mm
Strikkefasthed: 27 m = 10 cm glatstrik på p 3 mm
Se også: Strikkeopskrift: Basissweater i raglanfacon med ribkanter
Krop: Slå 221 (234) 260 (286) 312 (338) m op på p 3 mm. Strik 10 omgange r (= rullekant). Næste omgang strikkes således: ✩6 r, tag 1 m ud ved at løfte lænken mellem 2 m op på venstre p forfra, og strik denne dr r, 7 r, tag 1 m ud✩, gentag ✩-✩ omgangen ud = 255 (270) 300 (330) 360 (390) m. Fortsæt rundt i mønster efter diagram A i alt 18 cm. Næste omgang strikkes således: ✩5 r, 2 r sm, 6 r, 2 r sm✩, gentag ✩-✩ omgangen ud. NB: I str. XS droppes sidste indtagning = 222 (234) 260 (286) 312 (338) m.
Placér 1 mærke i hver side, med 111 (117) 130 (143) 156 (169) m til for- og bagstykke. Strik videre rundt i glatstrik, til arbejdet måler 39 (40) 41 (42) 43 (44) cm (mål, når kanten nederst har rullet sig naturligt op). Luk 12 m i hver side til ærmegab (6 m på hver side af mærkerne).
Læg arbejdet til side, og strik ærmerne.
Se også: Strikkeopskrift: Feminin cardigan med striber
Ærmer: Slå 42 (45) 48 (48) 51 (54) m op på strømpep 2,5 mm, og strik 2 cm rundt i glatstrik. Næste omgang strikkes således (= ombukningskant): ✩2 r sammen, slå om pinden✩, gentag ✩-✩. Der måles videre herfra. Strik 2 cm rundt i glatstrik. Skift til strømpep 3 mm, og strik næste omgang således: ✩2 r, slå om pinden, 1 r, slå om pinden✩, gentag ✩-✩ omgangen rundt, men i størrelse S og XL laves ikke det sidste omslag = 70 (74) 80 (80) 84 (90) m. Strik 1 omgang r. NB: Omslagene strikkes drejet for at undgå hul.
Sæt 1 mærke i begyndelsen af omgangen = midt under ærmet. Fortsæt med mønster efter diagram B over de midterste 18 m, og glatstrik over de øvrige m. Når arbejdet måler 5 cm, tages 1 m ud på hver side af mærket midt under ærmet. Gentag udtagningerne på hver 4,5. (4,5.) 4. (3.) 3. (2,5.) cm i alt 9 (9) 10 (13) 14 (15) gange = 88 (92) 100 (106) 112 (120) m. Strik, til ærmet måler cirka 48 cm. Luk 12 m af midt under ærmet (de 6 første og sidste m i omgangen).
Læg arbejdet til side, og strik 1 ærme til på samme måde.
Se også: Strik en jakke med fine fletkanter
Bærestykke: Sæt alle delene ind på rundp 3 mm: Først venstre ærme, så forstykke, højre ærme og bagstykket til sidst = 350 (370) 412 (450) 488 (530) m. Omgangen begynder nu bag på venstre skulder. Sæt et mærke i alle sammenføjningerne.
Videre strikkes mønster som før, og efter 2 omgange starter indtagningerne til raglan ved alle mærker således: Efter hvert mærke strikkes 2 r sammen, før hvert mærke tages 1 m løs af, som om den skulle strikkes r, strik 1 r, og træk den løse m over. Gentag indtagningerne på hver 4. omgang 8 (7) 6 (4) 0 (0) gange og derefter på hver 2. omgang 18 (21) 26 (32) 41 (44) gange.
Samtidig når der er taget ind 16 (18) 21 (24) 28 (30) gange, sættes de midterste 25 (27) 32 (33) 34 (35) m foran på en tråd til hals. Klip tråden, og start pinden på den ene siden af halsen. Nu strikkes arbejdet færdig frem og tilbage, samtidig med at der tages ind 1 m i begyndelsen af hver p, til alle raglanindtagninger er færdige.
Efter alle indtagninger er der cirka 99 (101) 104 (107) 110 (117) m tilbage på p.
Montering: Sy sammen under ærmerne. Buk kanterne nederst på ærmene mod vrangen, og sy til.
Klip 3 tråde på 3 meter, sno dem hårdt sammen, buk dem dobbelt, så de snor sig igen. Lav en knude i hver ende, og træk snoren ind i hulkanten i halsen – start og slut midt foran.
Se også: Strikkeopskrift: Fin t-shirt
Arbejdet strikkes oppefra og ned.
Slå 200 (220) 240 (260) 284 (312) m op på rundp 2,5 mm. Sæt 1 mærke i begyndelsen af omgangen = midt bag, og 1 mærke efter 100 (110) 120 (130) 142 (156) m = midt foran. Strik 3 cm rundt i glatstrik. Næste omgang strikkes således: ✩2 r sammen, slå om pinden✩, gentag ✩-✩ = ombukningskant.
Herfra måles arbejdet videre. Strik 1 cm glatstrik. På næste omgang laves der 2 huller til bånd således: Strik til 6 m før mærket midt foran, ✩strik 2 r sammen, slå om pinden 2 gange, og strik 2 dr r sammen✩, strik 4 m r og gentag ✩-✩ en gang til. På næste omgang strikkes det første omslag r og det næste dr r. Strik i alt 3 cm glatstrik fra ombukningskanten.
Se også: Strikkeopskrift: Bluse med rundt bærestykke
Skift til rundp 3 mm. Næste omgang strikkes således: Strik 43 (48) 53 (58) 64 (71) m r, diagram C = i siden (her tages 4 m ud på 1. omgang), 86 (96) 106 (116) 128 (142) m r, diagram C = i siden, 43 (48) 53 (58) 64 (71) m. Der er nu 208 (228) 248 (268) 292 (320) m på p. Nu strikkes bukserne højere bag til således: Strik 6 (7) 7 (8) 9 (10) m forbi mærket midt bag, vend, stram tråden, og strik 6 (7) 7 (8) 9 (10) m vr forbi mærket på den anden side. Vend og strik 6 (7) 7 (8) 9 (10) m mere end forrige vending, vend. Fortsæt således, til der er strikket over 42 (49) 49 (56) 63 (70) m i hver side. Vend og fortsæt rundt i glatstrik med diagram C i hver side. Når arbejdet måler 13 (14) 15 (16) 17 (18) cm midt foran (fra ombukningskanten), tages 1 m ud på hver side af mærket midt foran og midt bag. Gentag udtagningen på hver 4. omgang i alt 10 gange = 248 (268) 288 (308) 332 (360) m.
Når arbejdet måler 23 (24) 25 (26) 27 (28) cm midt foran, lukkes de 7 (7) 8 (8) 9 (9) første m, strik de næste 110 (120) 128 (138) 148 (162) m, og sæt dem derefter på en tråd til hvile (= ben), strik de næste 14 (14) 16 (16) 18 (18) m, og lad dem blive på pinden til kile, strik de næste 110 (120) 128 (138) 148 (162) m, og sæt dem derefter på en tråd til hvile (= ben), luk de sidste 7 (7) 8 (8) 9 (9) m, klip tråden.
Strik glatstrik frem og tilbage i 10 (10) 11 (12) 12 (13) cm over de 14 (14) 16 (16) 18 (18) kilemasker, luk af, og sy kilen fast til de 14 (14) 16 (16) 18 (18) m, som blev lukket af midt bag.
Se også: Strikkeopskrift: Ribstrikket bluse
Ben: Sæt 110 (120) 128 (138) 148 (162) m fra den ene tråd på rundp 3 mm, og strik 28 (28) 30 (32) 32 (36) m op langs den ene side af kilen = 138 (148) 158 (170) 180 (198) m. Sæt 1 mærke på indersiden af benet – her starter omgangen.
Strik glatstrik og mønster i siden som før. Når benet måler 3 cm, tages 1 m ind på hver side af mærket således: Strik 2 dr r sammen før mærket og 2 r sammen efter mærket. Gentag indtagningerne på hver 3. cm i alt 3 (4) 7 (11) 12 (17) gange = 132 (140) 144 (148 (156) 164 m. Strik videre, til benet måler 76 (78) 80 (82) 84 (86) cm – prøv eventuelt bukserne på for at se, om de passer i længden. Skift til strømpep 2,5 mm, og strik alle m 2 og 2 r sammen = 66 (70) 72 (74) 78 (82) m. Strik 2 cm glatstrik, derefter ombukningskant således: ✩2 r sammen, slå om pinden✩, gentag ✩-✩ omgangen ud. Strik 2 cm glatstrik, og luk løst af. Strik det andet ben på samme måde.
Montering: Buk kanten i livet i ombukningskanten, og sy til, gør det samme nederst på benene.
Klip 3 tråde på 4 meter, sno dem hårdt sammen, buk dem dobbelt, så de snor sig igen. Lav en knude i hver ende, og træk snoren ind i løbegangen i livet.
Se også: Strikkeopskrift: Let som et fnug
Design: House of Yarn