Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
FLUESVAMPE-TEHÆTTE
Diameter: ca. 22 cm (forneden).
Højde: Den hvide del ca. 15 cm (i alt 20 cm).
Materialer: "Lima" (100% uld/50 g = 100 meter): 200 g rød nr. 2060, 150 g hvid nr. 100. Rester af "Lima" i koksgrå og beige. Strikkep nr. 5. Hæklenål nr. 5. Broderegarn (perlegarn) i forskellige farver.
Materialerne kan også købes som færdigt strikkekit hos "Der var engang" (link fjernet), tlf. 23 11 52 43.
Garn fra Hjertegarn, tlf. 66 11 41 95.
Strikkefasthed: 20 m = 10 cm i bredden (før valkning) i glat på p 5.
Se forkortelser og brugertips her
TIP
Tehætte-fluesvampehuset er lavet i teknikken "valket rullestrik", dvs., at det er bygget op af lange, strikkede "slanger", der valkes i vaskemaskinen, før de siksakkes sammen på symaskine. Til sidst pyntes huset med hæklede pletter og broderede detaljer
Rullestrik: Slå 5 m op med rød og strik glat (skiftevis 1 p r, 1 p vr), til alt det røde garn er strikket op. Forts med hvid, men strik kun 125 g af garnet. Luk af = ca. 38 meter. Slå 3 m op med koksgrå og strik ca. 3 m slange, luk af. Slå 2 m op med beige og strik ca. 1,5 meter med beige. Luk af.
Hæklede, hvide pletter: Hækl 3 lm og saml til en ring med 1 km. Hækl 8 st i ringen, slut med 1 km, bryd garnet og afslut. Hækl i alt 8 pletter på denne måde. Hækl også 8 pletter med 8 fm i ringen (i stedet for st). Bind de løse ender sammen (så pletterne ikke forsvinder i vaskemaskinen).
Valkning: Valk alle dele i vaskemaskinen: Indstil maskinen på kort program (inkl. centrifugering) og 40°. Tilsæt 1 spsk alm. vaskepulver og tre hoppebolde og start. Mens slangerne endnu er våde trækkes de længere, hiv godt - også i endetrådene. De hvide pletter formes og klippes fri.
Rullesyning generelt: Brug alm. sytråd i matchende farve og indstil symaskinen til siksak (stinglængde 3 og bredde 4). Brug en lidt tyk nål. Rul slangen til en lille, flad spiral (3 cm i diameter) og hæft med knappenåle. Begynd i midten af cirklen og sy rundt i spiral, sørg for at ramme begge sider med siksakken. Undervejs skal man forme ved at "løfte" det syede mere eller mindre opad. Undervejs kan man tage det syede ud af symaskinen og evt. vende den anden side udad for at få den rette facon. Hvis det går galt, er det lidt svært at sprætte sømmen op!
Syning af "hatten": Brug rød slange, begynd i midten og sy en buet form med ca. 13 cm's højde, omkreds ca. 66 cm. Lad derefter formen gå indad, så skarpt som muligt, så hatten får et ombuk. Klip af, når den røde slange er brugt op.
Syning af "stokken": Brug hvid slange, begynd foroven og form en omkreds på 60 cm og sy rundt. Formen vil af sig selv vokse udad, hold den nederste del af stokken med en omkreds på ca. 70 cm. Sy slangen op.
Montering og pynt: Buk den røde kant indad. Sy med stærk sytråd stokken fast indvendig i hatten. Sy pletterne fast på hatten. Sy den koksgrå slange på i hånden, lad den gå 2 omgange rundt i bunden af stokken, som en "fod" stokken kan stå på. Form en dør med koksgrå slange og vinduer med beige, sy det hele fast i hånden.
Broderi: Se foto for inspiration og broder blomster og græs (i fri hånd) med perlegarn.
Design: Bente Lavsen
Strik også...
Fint håndklædesæt
Grydelapper
Masser af hatte og huer