Top 20 mest populære strikkeopskrifter fra Familie Journal

Fredag, 18. oktober 2024
Cecilie Lunding Tolversen
Foto: Colourbox
Vil du strikke Marys royale babysvøb, en fin jordbærhue, flotte sweatre eller strømper? Vi har samlet de 20 mest strikkede opskrifter fra Familie Journal.
Hænder der strikker en sweater
Er der noget bedre end hjemmestrik? Vi har samlet de 20 mest populære strikkeopskrifter fra Familie Journal.

Er der noget bedre end hjemmestrik? Om det så er sokker, huer eller vanter, er der bare noget særligt ved at strikke til sig selv eller dem, man har kær.

Hver uge deler Familie Journal strikkeopskrifter til børn, kvinder og mænd - og strik til bolig, bamser og meget andet!

Herunder har vi samlet de 20 opskrifter, som er blevet besøgt mest på familiejournal.dk.

Nogle strikkeopskrifter er meget gamle, men går tilsyneladende aldrig af mode, mens andre er nyere og mere moderne.

Se med herunder og få inspiration til dit næste strikkeprojekt.

Mest populære strikkeopskrifter

Populære strikkeopskrifter til baby og små børn

Marys royale babysvøb er den absolut mest populære strikkeopskrift. Opskriften stammer helt tilbage fra 2015, og har hvert år siden ligget i top over vores strikkeopskrifter.

Det er altså ikke kun de royale børn, der har været svøbt i det meget smukke og bløde tæppe, som også er et hit at strikke som sjal.

Jordbærbuen er en tidløs klassiker, som stadig skaber glæde for børn og forældre. Den fine hue er ikke bare blød og varm, men ser også utrolig sød ud på babyer og små børn.

Har du allerede strikket en jordbærhue, kan du i stedet strikke huen som et fint blåbær eller være kreativ med farverne og skabe et nyt look - måske et græskar eller et æble?

Hjemmestrikkede sokker til børn er bare skønne - både at have på og at se på. Hold de små fødder varme med disse hjemmestrikkede sokker og slib kreativiteten fri med farver og mønstre.

Denne strikkeopskrift på børnesokker er 2017, men er stadig populær. Hvem vil ikke gerne have hjemmestrikkede sokker?

Hue, vanter og halstørklæde er nødvendigt, når baby skal ud at sove i det danske vejr. Dette sæt er guld værd med en velsiddende hue, vanter med bindebånd og et lille halstørklæde, der bliver på plads.

En rigtig sød strikkeopskrift på en klassisk sømandstrøje med boblemønster til de mindste. Dette sæt er næsten ikke til at stå for!

Strikkeopskrifter til børn

Det gode ved strik til børn er de mange søde motiver, man kan kaste sig over. Denne sweater med hunde er hurtigt blevet en favorit.

Børnesweateren strikkes i kradsefrit garn spundet af bomuld og bambus.

Denne trefarvede sweater er både varm og blød. Perfekt til efteråret og vinteren. Sweateren er i nordisk stil med mønster i flotte, afdæmpede farver.

En moderne sweater, der med sit klassiske design bliver en favorit i drengegarderoben.

Til denne farverige sweater bruges der kun en smule af hver farve, så der er god mulighed for at bruge restegarn. Bring masser af farve ind i garderoben med denne ternede sweater.

Brug farverne i opskriften eller lad modtageren sammensætte sine egne yndlingsfarver. Den kan også strikkes i mere neutrale farver for et mere tidløst udtryk.

Strik en sweater med strukturmønster til et barn, der har brug for en lun og flot sweater. Strukturmønsteret skaber flotte detaljer, så vi forstår godt, at denne strikkeopskrift er en favorit.

Sweateren strikkes rundt nedefra og op med strukturmønster til under ærmerne.

Strik sokker og strømper

Hjemmestrikkede sokker og strømper er altid et hit. De er bløde, varme og en fornøjelse at have på. Herunder er de tre mest populære opskrifter på strikkede sokker og strømper.

Strik håndledsvarmere

Vil du drømme dig tilbage til 2010'erne, bør du tage et kig på disse strikkede håndledsvarmere med blomster.

Striksweater til hende

Lys op i mørket med denne

sweater med rundt bærestykke

, der strikkes i flotte farver. Her får du opskriften på en moderne sweater med rundt bærestykke i alle regnbuens farver.

Denne langærmede bluse med lodrette striber er perfekt til de kølige dage. Den er flot og sjov at strikke.

Skal en sweater strikkes nedefra og op eller oppefra og ned? Det er en smagssag, men uanset hvad, du foretrækker, er her en opskrift på en flot og farverig sweater.

Strik til ham

Vores mest populære strikkeopskrifter er til børn og kvinder, men vi har også mange opskrifter til store drenge og mænd. Her får du opskriften på en beige sweater i et flot mønster.

Gå på opdagelse i de mange strikkeopskrifter på familiejournal.dk og find mange flere strikkeopskrifter til drenge og mænd.

Populære samlinger af strikkeopskrifter

Vil du strikke søde sommertoppe eller måske dukketøj? Eller hækle sjove dyrebamser?

Herunder har vi samlet en masse nogle populære strikke og hækleopskrifter indenfor forskellige kategorier. Gå på opdagelse i samlingerne af gratis strikke- og hækleopskrifter og find dit næste kreative projekt.