Strik: Nordisk hue

Tirsdag, 20. december 2022
Opskrift og foto: House of Yarn.
Huer kan man aldrig få for mange af i den kolde tid. Her får du en opskrift på en fin hue med mønster og kvast.

Strikkeopskrift: Nordisk hue

Størrelse: 2-4 (6-8) 10-12 år (Dame) Herre

Huens omkreds: ca. 44 (47) 51 (54) 58 cm

Garn: House of Yarn Solid (30 % alpaka, 50 % uld, 20 % nylon); 50 gram = ca. 110 meter

Alternativt garn: House of Yarn Rubin, Pure Merino, Safir

Garnforbrug:

Farve 1: 1 (1) 2 (2) 2 nøgler; meleret brun/2009

Farve 2: 1 nøgle (gælder alle størrelser); brændt kobber/2015

Farve 3: 1 nøgle (gælder alle størrelser); meleret lys beige/2005

Vejledende pinde: Lille rundp nr. 3,5 og 4 og strømpep nr. 4

Strikkefasthed:

22 m glatstrik på p nr. 4 = 10 cm

26 omgange glatstrik og mønster = 10 cm

Forkortelser:

r = ret, vr = vrang, m = maske(r), p = pind(e)

Opskrift: Slå 96 (104) 112 (120) 128 m op med farve 1 på rundp nr. 3,5.

Strik 3 cm rundt i rib (1 drejet r, 1 vr).

Skift til rundp nr. 4, og strik mønster efter diagram. Strik glatstrik med farve 1.

Når arb måler 12 (13) 14 (15) 16 cm, laves der indtagninger således: Strik ☆ 2 r sammen, 10 (11) 12 (13) 14 r ☆ , gentag ☆ - ☆ omgangen ud = 88 (96) 104 (112) 120 m. Strik 1 omgang uden indtagninger.

Strik ☆ 2 r sammen, 9 (10) 11 (12) 13 r ☆ , gentag ☆ - ☆ omgangen ud = 80 (88) 96 (104) 112 m. Strik 1 omgang uden indtagninger.

Strik ☆ 2 r sammen, 8 (9) 10 (11) 12 r ☆ , gentag ☆ - ☆ omgangen ud.

Fortsæt med at tage ind på hver 2. omgang, med 1 m mindre ved hver omgang med indtagninger, til der er 16 m tilbage.

Strik 2 og 2 m r sammen = 8 m.

Bryd garnet, og træk det gennem m.

Lav en kvast med farve 3, ca. 5-6 cm i diameter, og sy den fast i toppen af huen.