Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
JULEFORKLÆDER
Str.: 4-6 år (voksen).
Materialer: 70 (100) cm gråmønstret stof, min. 110 cm bredt (vi har brugt et billigt dynebetræk). 2 D-ringe, 2 cm brede. 50 (80) cm rødt skråbånd. Stofrester i rød, pink og orange.
Målskitserne: Kan hentes her
Hjertemønstrene: Kan hentes her
Se forkortelser og brugertips her
Klipning: Tegn mønstrene op i fuld størrelse efter målskitserne og klip ud i gråmønstret stof til fold midt for med følgende sømrum: 4 (4) cm nederst, 3 (3,5) cm øverst + i siderne og 1 (1) cm i ærmegab. Klip også i gråmønstret: 1 lang nakkestrop på 51 x 6 cm (62 x 7 cm), 1 kort nakkestrop på 6 x 6 cm (6 x 7 cm) + 2 bindebånd a 60 x 6 cm (70 x 7 cm). Tegn hjertemønstrene op i de 3 str. (lille, mellem, stor) og klip med 1 cm sømrum: til barn: 2 mellem i rød, 4 små i orange, 2 små i rød + 2 små i pink. Til voksen: 2 store i rød, 4 mellem i pink, 6 små i orange + 2 små i rød.
Syning: Sy skråbåndets ene side ret mod ret på ærmegab. Pres skråbåndet om på vrangen og sy det fast langs den inderste kant. Pres 1 + 3 cm (1 + 3 cm) op nederst og sy fast. Pres 1 + 2 cm (1 + 2,5 cm) ned foroven og sy fast. Pres 1 + 2 cm (1 + 2,5 cm) ind i siderne og sy fast.
Stropper og bindebånd: Pres 1 cm ind på langsiderne og i den ene ende. Pres strop/bånd dobbelt vrang mod vrang og kantstik sammen hele vejen rundt. Træk den korte nakkestrop igennem 2 D-ringe, fold den dobbelt, fold trævlekanterne ind og hæft den fast bag forklædets øverste, venstre hjørne. Sy den korte strop fast med 2 vandrette stikninger. Sy den lange strop fast bag højre hjørne på samme måde, idet sømrummet foldes ind. Sy på samme måde bindebåndene fast øverst bag på forklædets lige sider.
Lommer: Sy alle hjertedele sammen 2 og 2, ret mod ret, med 1 cm sømrum, men lad en åbning stå. Klip sømrum ned og klip hak i spidser og buer. Vend retten ud, pres og kantstik hjerterne. Placer den største lomme: barn (her er det største et "mellem" hjerte): Hjertespidsen er 21 cm fra underkant, og hjertet sidder 8 cm fra venstre side. Voksen: Hjertespidsen er 32 cm fra underkant, og hjertet sidder 16 cm fra højre side. Sy hjertet fast med en stikning oveni kantstikningen, men med åbning øverst. Placer de øvrige hjerter vilkårligt spredt på forklædet og sy dem fast på samme måde.
Opskrift: Berith Ann Christensen
Foto: Jette M. Vesterager
Find flere juleopskrifter her...
Hæklet flagranke
Kalendergavehus
Julekalender/juledug
Rustik juleløber