Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Af Pia Junø
Foto: Flemming Nielsen
Om foråret og sommeren er hyldeblomstdrikken en af danskernes favoritdrikke.
Det er forfriskende og rart med et glas kølig hyldeblomstdrik, hvad enten vi selv laver saften, eller vi køber os til den.
Familie Journals testpersoner, husholdningslærerne Kirsten Stoltze Møller og Kim Petersen fra Sorø Husholdningsskole, har blindsmagt 5 forskellige hyldeblomstdrikke og givet en samlet karakter, hvor 0 er laveste, og 6 er højeste.
Frugtoase, Økologisk Hyldeblomstdrik
Kommentarer: Indbydende etikette på pæn glasflaske. Selve drikken er næsten gennemsigtig og dufter let af hyldeblomst. Der er en god og afrundet hyldeblomstsmag.
Indhold: Naturlig citronsaft og 19% blomsterudtræk.
Pris: 19,95 kr. for 500 ml i Aldi.
9,95 kr. for 1 l færdigblandet.
VINDER: 5 POINT
Coop Änglamark, Økologi Hyldeblomstdrik
Kommentarer: Etikette med naturligt look på fin glasflaske. Selve drikken er gennemsigtig, og den har blomsterduft. Smagen er god og sødlig med god balance til det syrlige.
Indhold: 20% blomsterudtræk.
Pris: 20,95 kr. for 500 ml i SuperBrugsen.
8,38 kr. for 1 l færdigblandet.
VINDER: 5 POINT
Grønnegaarden, Hyldeblomst lime
Kommentarer: Flot etikette på fin glasflaske. Drikken er let gennemsigtig med limeduft, der overmander hyldeblomsten. Smagen er da også mere lime, end den er hyldeblomst.
Indhold: 18% blomsterudtræk.
Pris: 20 kr. for 500 ml i Netto (link fjernet).
8 kr. for 1 l færdigblandet.
4 POINT
Kavli, Dansk hyldeblomst
Kommentarer: Kedelig plastflaske med dansk flag på etiketten. Drikken er lidt mørk og med god, sød duft. Det søde går igen i smagen, og her er den lidt for sød.
Indhold: 28% blomsterudtræk.
Pris: 24,95 kr. for 780 ml i SuperBest.
6,24 kr. for 1 l færdigblandet.
3 POINT
Coop Hyldeblomstdrik
Kommetarer: Meget kedelig plastflaske. Ligner en eddikeflaske. Drikken er gennemsigtig med let duft af blomst. Smagen er ikke specielt sød, men til gengæld spids og syrlig.
Indhold: 25% blomsterudtræk.
Pris: 19,95 kr. for 1.000 ml i SuperBrugsen.
3,99 kr. for 1 l færdigblandet.
2 POINT
Sagt med andre ord...
I denne test er den gode smag hældt på glasflasker, mens den dårlige er endt i kedelige plastflasker.
Samtidig hænger den gode smag også sammen med prisen, hvor de to økologiske vindere Frugtoase fra Aldi og hyldeblomstdrikken fra Coop brillerer med de dyreste priser.
Mens testens taber kan prale med den billigste pris.
Som forbruger kan det være svært at gennemskue prisen, selv om man står med de forskellige flasker foran sig.
For koncentrationen af de forskellige hyldeblomstdrikke varierer, samtidig med at mængden af drikken er forskellig.
F.eks. indeholder flasken med Frugtoase blot ½ l, mens hyldeblomstdrikken fra Coop er fyldt op med 1 l.
Se flere forbrugs-test...
Test af færdigretter