Lægeplanter i haven: Dyrk dit eget apotek

I de senere år er flere og flere begyndt at lave deres egen ”urtemedicin” af lægeplanter og ukrudt fra haven, for eksempel te af skvalderkål, salvie, mælkebøtte osv.

Og måske drømmer du også om at dyrke krydder- og lægeurter i din have til at krydre maden eller lave teer, olier og salver.

Historisk har munkene rundt om i Europa siden middelalderen været kendt for deres store viden om og brug af lægeurter, og klostrene havde ofte apotekerhaver og af og til ovenikøbet et lazaret eller hospital tilknyttet. Herhjemme indførte cisterciensermunkene klosterhaver i bl.a. Esrum-, Øm- og Vitskjøl-klostre i midten af det 12. århundrede og frem.

Læs også: Krydderurter - lægeplanter, der er meget mere end god smag

Henrik Harpestrengs lægeplanter

Én af dem, der havde styr på lægeplanterne herhjemme, var Henrik Harpestreng, læge og kannik i Roskilde, død 1244. Han skrev bl.a. urtebogen ”Liber Herbarum”, men er mest kendt for sin urtebog skrevet på dansk, ”Den danske urtebog”, hvor en række danske plantenavne er nævnt for første gang.

Bogen fik stor folkelig udbredelse gennem flere århundreder; den omtaler en række urter og fortæller, hvordan og mod hvad de skal benyttes som lægemidler.

Harpestreng opstillede seks forskellige måder at behandle på. Friske eller tørrede blomster, blade, stilke og rødder blev anvendt som:

AFKOG: Planterne blev overhældt med kogende vand og derefter drukket.

UDTRÆK: Planterne blev opløst i vand, mælk, øl, vin eller eddike og indtaget som saft eller suppe.

SALVE: Planterne blev rørt op med olie, fedt, talg eller tyk fløde og lagt på ondet.

PLASTER: Planterne blev rørt med æggehvide og lagt på ondet.

GRØD: Planterne blev kogt ind med vand eller mælk og lagt på ondet som omslag.

RØGNING: Planterne blev antændt og det dårlige sted holdt over røgen.

Se også: Tips til haven: Spis dit staudebed

Se mere i galleriet

I galleriet kan du læse om nogle af de forskellige lægeplanter og deres egenskaber.