Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
En dag så jeg et foto af min gamle studiekammerat, Tom Ahlberg, i fuld biavleruniform på Facebook. Derfor fik jeg lyst til at besøge ham og hans familie for at finde ud af, hvordan biavl foregår.
Fik ideen på Læsø
- Det hele startede på en ferie på Læsø, hvor vi så et opslag fra den lokale "bi-skole", der opfordrede til at komme og besøge bierne. Min yngste søn, Gustav, og jeg tog derhen, og da vi gik derfra, var vi overbeviste. Vi ville have bier, fortæller Tom.
Vel hjemme igen meldte han sig derfor til et ti-lektioners kursus i biavl, før han drog til Lolland og hentede sine nyindkøbte bier.
Lærerigt for børnene
Tom og familien har ikke kun kastet sig over bi-avl, fordi de elsker honning. - Det var faktisk langt mere pga. biernes interessante levevis og sociale adfærd. Det er fascinerende at se en bi-familie udvikle sig og se dronningen vandre rundt inde i bistadet fra celle til celle og lægge tusinder og atter tusinder af æg, fortæller Tom.
Han fremhæver samtidig, at det er lærerigt for børnene, at møde naturen. - Det er skægt for os, som bor midt i en storby, når vi kan vise vore børn, at naturen slet ikke er så fremmed for os, siger Tom.
Af Tonie Ørvad Andersen