32-årige Tiger om sin demente morfar: Han gør mig til et bedre menneske

Dengang han var en lille dreng og hed Casper, var det stort at få lov til at køre med morfar i hans Minitrans. Aage Sennenwald kørte med gulvtæpper. Han kendte hver en vej og hvert et område i København, og når de to kørte gennem byen, blev der fortalt historier. Knægten lærte en ting eller to, for morfar var en mand, som holdt af sit barnebarn.

Timerne i Minitransen blev på en måde et fristed i Caspers liv, for han var en lille dreng, som ikke var specielt vild med skolen. Han var en drømmer, sagde de voksne. Morfar vidste bedre, Casper var bare en god dreng.

I dag er Casper 32 år. Han har skiftet navn til Tiger. Han er en ung mand med tatoveringer og et job som natklubejer og dj.

Morfar kører ikke længere Minitrans. Han er 85 år og lider af alzheimers. På gode dage ved han, at Tiger er hans barnebarn, men han ved altid, at Tiger er hans bedste ven. Det har Tiger selv fortalt ham.

Læs også: Hjertet har jo ikke demens

I Tivoli sammen

De ses hver dag. De tager på cykelture sammen, de ser på damer sammen, de går i Tivoli og prøver de højeste og farligste rutsjebaner, selv om Tiger er lidt bange for det. Det er morfar ikke. De to gør hver dag til en fest, fordi Tiger elsker sin morfar.

Der er sket meget, siden Tiger var en lille, usikker dreng i skolen, og Aage var en mand med styr på sit liv. Tiger voksede op og ud af den forhadte skole. Han blev trommeslager og noget ved musikken. Han beviste, at det er godt at være en drømmer. Han blev en ung mand, som havde travlt og var glad for sit liv.

Læs også: Flyttede 28 gange som barn: Jeg har længtes efter en mor hele livet

På opgave for mor

Med Aage gik det den anden vej. I mange år boede Aage og hans kone, Lissi, i et dejligt hus ved Solrød Strand, men da Lissi døde, gik det op for familien, at Aage ikke var den mand, han før havde været. Han var blevet glemsom. Hans børn fik ham til lægen, og det viste sig, at Aage havde alzheimers.

Lissi havde bare passet sin mand så godt, at der ikke var nogen, der havde opdaget, at han var syg. Nu, hvor han var alene, blev livet svært. Hans børn flyttede ham til en lejlighed i Roskilde, så de bedre kunne hjælpe deres far.

Aage kom på et dagcenter, der var mennesker omkring ham, og familien kiggede ind til ham, men weekenderne var lange. Alt for lange for en mand, som ikke længere forstod verden omkring sig. Indtil Tiger igen kom ind i hans liv for tre år siden.

Læs også: Demens: Man har brug for nogen, der kan hive een op

Kig lige ind

– Min mor bor i Jylland og kunne ikke besøge morfar så tit, så hun spurgte mig, om jeg ikke lige kunne kigge ind til ham en gang imellem, siger Tiger og tilføjer:

– Jeg ville gerne gøre min mor glad, så jeg sagde ja, det skulle jeg nok. Årene inden havde jeg kun set morfar nogle gange om året til fødselsdage og sådan noget, men ellers ikke så meget.

– Jeg tog ned til ham i Roskilde. Det var sådan set hyggeligt nok, men vi skulle lige lære hinanden at kende igen. Det var svært. Jeg kendte ikke andre, som har demens, så jeg vidste ikke, hvad vi kunne lave sammen, og hvad han kunne klare. Men så begyndte vi at snakke sammen.

Læs også: "Den døde soldat": Min mission er stadig at hjælpe andre

Demente har også ret

Måske er det meget godt, at Tiger ikke er uddannet inden for lægeverdenen. Han har ingen titler og kender ikke forskel på den ene eller den anden form for demens. Han forsøgte bare at finde ind til den mand, som engang var Aage og morfar. For bag sygdommen var der stadig et menneske, som var verdens elskeligste og rareste mand.

– Jeg vidste, at morfar altid havde været pjattet med at komme på Bakken og i Tivoli, så der tog vi hen, og han ville meget gerne prøve rutsjebanen. ”Er du et skrog?” spurgte han, da jeg mumlede noget om, at jeg ikke var så glad for højder. Så fortsatte han med at fortælle, at han da nok også sagtens kunne stå op i rutsjebanen, men han blev heldigvis siddende i sædet, da vi kørte afsted. Bagefter sagde han ikke så meget, men hans øjne strålede. ”Det var nok noget andet end dagcentret? spurgte jeg, og det gav han mig ret i, fortæller Tiger.

Læs om Alzheimer-ramte Johns ønske for den sidste tid

På Mallorca sammen

– Før har morfar og hans kone rejst meget, så vi har også været på Mallorca sammen. Han har altid været glad for at komme ud og bade, så det gør vi også – og sommetider bliver han pludselig igen verdens sjoveste og klogeste mand og siger noget, som gør mig glad.

– Da min mor skulle giftes forrige år, fik morfar noget fint nyt tøj. Han havde hele tiden sagt, at de nye bukser ikke passede, men det troede de ikke på. Så tabte han bukserne på vej til kirken. Morfar havde jo ret, siger Tiger, og morfar ser tilfreds ud. Lykken er at få ret, også når man er dement.

Læs også: Kirkens Korshær: Her er brun sovs og hjertevarme

Flyttede tættere på Tiger

Det er blevet sådan, at Tiger og morfar ses hver dag. Tiger besøger ikke længere morfar for sin mors skyld. Han gør det for sin egen, for morfar giver ham noget, han har brug for: kærlighed og evnen til at leve i nuet.

– Han har glemt så meget. Han ved ikke, hvad klokken er. De fleste ord er også blevet væk, men han er stadig sjov. Vi leger og slås, han driller mig, og jeg driller ham. Sommetider er vi begge to 5 år, andre gange er vi 85 år. Morfar har lært mig at leve i nuet, og det er en stor gave at kunne det, siger Tiger.

Morfar bor nu på et plejecenter på Frederiksberg i nærheden af Tiger og hans kæreste, som bor 800 meter længere nede ad vejen. Morfar har sin egen lejlighed på plejecentret, fordi familien skrev ham op til en plejebolig, og selvfølgelig skulle den helst ligge i nærheden af Tiger. Sådan en lejlighed får man ikke uden videre, men måske gik det hurtigere, fordi Tiger hver eneste dag i over et år ringede til kommunen for at høre, om de snart havde en plads til morfar?

Læs også: Min mor er dement

Aage og damerne

I gamle dage elskede Aage at danse, og han får liv i øjnene, når man taler om det.

– Ja, svarer han på spørgsmålet, om han kan lide at danse. Og han ser endnu gladere ud, når Tiger minder ham om den dag, da Bjørn Tidmand var på besøg på plejecentret og sang ”Lille sommerfugl”. Morfar nynner melodien. Alle minderne fra et langt liv er derinde i hans hjerne. Nogle er udviskede, andre blegnede, andre dukker op i glimt – og netop derfor giver Tiger ikke op.

– Jeg ved, han elsker musik og dans, så han har været med på besøg i min natklub. Vi har holdt fest her med mig som dj, og mine venner og jeg har lavet en koncert for morfar og de andre. Morfar er en haj på dansegulvet, siger Tiger beundrende og nævner henkastet, at morfar også har kysset på nabodamen.

Rigtige mænd bliver aldrig for gamle til at tale om damer. Heller ikke de to.

Læs også: Jannie er mor til syv: Jeg kæmper for alle mine børn

Venner for altid

Lige nu er det mest cykelturene, der fylder i Aages liv. Tiger fandt hurtigt ud af, at plejecentret har en elektrisk ladcykel, som man kan bruge til at køre ud på tur med beboerne, så nu er Tiger og morfar på farten, så snart vejret er godt. Nu er det Tiger, som kender byen og fortæller, og morfar, som lytter og ser glad ud.

– Jeg ved godt, at morfar glemmer det, vi gør sammen, men jeg kan også se, at han er glad i øjeblikket, og så tror jeg på, at der bliver en rest af glæde siddende i ham, selv om han ikke husker, hvorfor han er glad, siger Tiger.

Læs også: Alder er bare et tal: 68-årige Henning trives på skateboard

Morfar gør mig rolig

– Man kan sige, at jeg har lært meget af ham. Nu, hvor jeg er blevet voksen, har jeg fået konstateret adhd, men sammen med morfar er jeg rolig. Han giver mig ro og styrken til at leve i nuet, og han har gjort mig til en gladere og mere omsorgsfuld person. Jeg vil give ham de fedeste oplevelser i den tid, vi har tilbage.

- Jeg tænker helst ikke på den dag, morfar ikke er her mere, for den dag bliver mit liv fattigere. Jeg giver ikke op på morfar, selv om han glemmer mere og mere. Jeg håber bare, at der engang vil være et andet menneske, som heller ikke giver op på mig, siger Tiger.

Endnu en dag er gået. Morfar vinker og lister ud i den gode stol i dagligstuen for at hvile sig lidt, selv om han selv mener, at han aldrig sover middagssøvn. Tiger går hjem til sit eget liv, kæresten og de to hunde, nattelivet på klubben, musikken og vennerne. Men en del af ham er stadig hos morfar, og en del af morfar er med på klubben. De to er venner for altid.

Læs også: Rikkes kærlighed til Mofa og Momo - og til Sønderjylland