28-årige Trine og 90-årige mormor har lavet en opskriftsbog sammen

”Min mormor er… verdens bedste kok” står der i opskriftsbogen ”Mormors klassikere – 19 opskrifter på hjemmebag, der vækker minder”.

Det har Trine Sievers, 28 år, skrevet som en af de første oplysninger om sin mormor i bogen. Derefter følger fortællingen om, at mormors sovs er en af familiens favoritter, og det så meget, at de en enkelt jul var lige ved at løbe tør for sovs.

Siden da har mormor Ingrid altid lavet dobbeltportion juleaften, for hvis der er noget, man ikke skal ifølge 90-årige Ingrid Erna Andersen, så er det at løbe tør for mad.

– Jeg har lige fikset lidt sødt til os, siger Ingrid og byder velkommen i hjemmet i Skamby.

Lidt sødt er måske en underdrivelse. På bordet står to slags småkager, finskbrød og vaniljekranse og som kronen på værket en stor flødeskumslagkage. Opskriften på de tre former for bagværk er at finde i bogen. Denne dag er vi fire mennesker til at spise lækkerierne.

– Mormor sørger altid for, at man ikke går sulten hjem, siger Trine med et stort smil og ser kærligt på sin mormor, som allerede er i gang med at skære lagkagen ud i gavmilde stykker.

Læs også: Café Ingeborg er for de særligt udvalgte

Vil bevare mormors opskrifter

Historien om opskriftsbogen startede, da Trine besluttede sig for at skrive sin mormors opskrifter ned, så hun altid havde dem.

– Det, hun bager, har fulgt mig hele mit liv. Når hun en dag ikke er her mere, vil jeg være sikker på, at jeg stadig har opskrifterne. Der er så mange gode minder forbundet med de opskrifter, og jeg vil også gerne selv kunne give dem videre en dag, siger Trine, som bor i Odense.

At det skulle blive til en bog, var dog ikke planen. Den idé kom en aften, hvor Trine lå og var ved at falde i søvn. Hendes mor, Anne-Lise, fyldte 60 året efter, og der skulle en gave til.

– Hverken mormor eller jeg er de store talere, så i stedet for en tale tænkte vi, at vi kunne give min mor bogen som en gave.

Og en bedre gave kunne man vist ikke ønske sig. Anne-Lise og flere af festens deltagere blev rørt til tårer, da Trine og Ingrid kom ind med bogen. Selv har de også nydt godt af at lave bogen, der har været et år undervejs.

– Det kan lyde som lang tid at bruge et helt år på 19 opskrifter, men jeg gider ikke koge klejner og bage brunkager om sommeren, så det lavede jeg først, da vinteren kom, indskyder Ingrid og fortsætter:

– Og det er jo også hyggeligt, at det tog så lang tid, for det betød, at i et helt år var jeg sikker på, at Trine kom forbi en gang om ugen. Det er altid så dejligt, når vi er sammen.

– Ja, og jeg gik og ledte efter job, så det var dejligt med et fast holdepunkt, og samtidig kunne jeg vedligeholde mine kompetencer. Og at se min mormor så meget, som jeg gjorde, er noget, jeg også virkelig elsker, tilslutter Trine sig.

– Og jeg savner dig jo nu, når du ikke kommer en gang om ugen, efter at du er startet i job, fastslår Ingrid, mens hun sender et smil i Trines retning.

Merle vejede kun 585 gram: Her er Biancas lille mirakel

Har et tæt bånd

Det er let at se, at de to er tætte. Både på den måde, de taler til og om hinanden, og også hvis man ser sig om i Ingrids hjem. I stuen hænger familiebilleder samt en masse tegninger, som Trine har lavet gennem barndommen. Alle rammet ind og hængt op, som var det de største kunstværker, man kunne købe for penge.

– Jeg har altid elsket at komme her. Det er kun gode minder, jeg har fra det her hus, understreger Trine.

– Jeg kan huske engang, jeg skulle aflevere dig i dagplejen. Da du fandt ud af, vi ikke skulle hjem til Skamby, men i dagpleje, begyndte du at græde. Du ville bare være hjemme hos os, mindes Ingrid og ler.

Det er derfor også meget naturligt for dem at bruge så meget tid sammen. Det har de altid gjort, og der skal ikke meget til, før de er glade i hinandens selskab.

– Vi behøver ikke at skulle noget bestemt for at samle os. Uanset hvad vi laver, er det sjovt, så længe vi er sammen, siger Trine.

– Det er måske, fordi vi minder så meget om hinanden, bemærker Ingrid.

Læs også: Annemette Voss: I foråret vil jeg servere masser af lagkage

Lærerigt samarbejde

Selv om de minder meget om hinanden, har de også lært hinanden en masse, mens de har arbejdet på bogen.

– Min mormor er jo vokset op i en helt anden tid, end jeg er. Der er meget, jeg kan lære af hende. Hun har altid spændende historier, der kan sætte meget i mit liv i perspektiv, konstaterer Trine.

Og mormor Ingrid har såmænd også lært noget af den 62 år yngre Trine.

– Min mormor er jo frisk og frejdig af en 90-årig at være. Hun er den eneste, jeg kender, som efter hver eneste gang hun har slået græs, tørrer græsslåmaskinen af. Men det med elektronikken kan godt halte lidt. Så jeg har lært hende noget om kameraer, for hun skulle jo sørge for at tage billeder af alle de kager, hun bagte. Jeg synes, det er megasejt, at hun bare sprang ud i det.

Læs også: Her kan alle tåle en kage mere

Næste plan: Mormormad

Det vigtigste har dog ikke været, at de lærte noget af hinanden. Det vigtigste for dem begge var, at de var sammen, hyggede sig og skabte nogle gode minder.

– Det har været både sjovt og hyggeligt. Måske skal vi prøve at lave en bog med opskrifter på mormormad næste gang, siger Ingrid kækt.

– Ja, så skal vi i hvert fald have opskriften på din sovs med. Den bliver jeg nødt til at få, fastslår Trine med et stort smil.