Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Hun hævder med et glimt i øjet, at han til tider langer lidt voldsomt ud efter hende med plethandsken. Særligt op til et mesterskab. Og han afslører i samme muntre tone, at træningslokalet er det eneste sted, hvor det er ham, der bestemmer.
Det sidste er givetvis ikke helt forkert, al den stund at både Rie og Anders Ahm Hugger er seriøse sportsfolk, der er vant til at holde privatliv og træning skarpt adskilt. Eller som Anders, 33, formulerer det.
- I træningslokalet er vi ikke mand og kone. Der er Rie bokser, og jeg er hendes træner.
Læs også om god løbetræning og afspænding
Træner i Olympia
I øvrigt træner han ikke bare sin 32-årige hustru, men også de øvrige medlemmer af Bokseklubben A. Olympia i Odense. Han er tidligere professionel bokser og nåede at vinde 11 kampe ud af 11 mulige, inden en skade i 2008 satte en stopper for den sejrrige karriere.
- I stedet uddannede jeg mig til skolelærer og arbejder nu som lærer på Broskolens heldagsafdeling i Korsør.
Rie er for tiden arbejdssøgende, men har i en årrække udfoldet sig i medieverdenen - senest som journalist og fotograf på Vollsmose Avisen.
- Jeg har også arbejdet som webredaktør, og som sådan ville jeg passe godt ind i en kommunikationsafdeling. Min store drøm lige nu er dog at blive studievært på tv, fortæller hun.
Rie er født i Kenya som barn af en dansk far og en kenyansk mor. Hun er i år blevet dansk mester i letvægt på trods af, at hun kun har bokset i fem sæsoner.
Læs også: Det skal du passe på, når du træner
Han var uopnåelig
Hun fik allerede 2006 øje på Anders, som dengang havde en kæreste, og drømte lidt om ham på afstand. - Jeg var på det tidspunkt fitness- og boksetræner, og alle, der havde noget med bokseverdenen at gøre, vidste, hvem Anders Hugger var. Men han var i mine øjne uopnåelig, husker Rie.
I 2012 mødtes de to et par gange under festlige former, og nu var der gensidig tiltrækning. Rie flyttede ind hos Anders, og blot syv uger senere blev de to gift.
Træningen fylder naturligt nok godt op i parrets liv. Hun træner tre gange halvanden time om ugen, og derudover løber hun. Boksning er jo ingen hyggesport.
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.