Anna har tabt sig 42 kilo og er i balance med sig selv

Anna tog beslutningen, da hun sad i flyvemaskinen. Hun kunne ikke lukke sikkerhedsbæltet, og mens hendes børn snakkede ivrigt om den kommende ferieuge på Cypern, håbede hun bare, at de andre passagerer ikke så hendes kamp med bæltet. Det var i august i 2015.

Stort vægttab

– Da jeg så billederne fra ferien, tvang jeg mig selv til at kigge ordentligt på billederne. Inden vi tog på ferie, havde jeg haft store problemer med at finde en badedragt, jeg kunne passe. Jeg lignede en fed flodhest, og jeg var rasende på mig selv og ked af det, fordi jeg havde ladet det komme så vidt.

- Det var ikke i orden. For første gang i lang tid gik jeg på vægten. Jeg vejede 153,3 kilo. Det var den 9. september, og jeg begyndte kampen mod min overvægt den dag. Endnu en gang, fortæller Anna Louise Sofie Larsen.

I dag vejer hun 86,4 kilo. Hun mangler stadig at tabe nogle kilo. Hun vil gerne ende på 73 kilo, men hun ved godt, at historien om Anna og overvægten også er historien om at kæmpe og vinde over sig selv – ikke bare én gang, men hver dag.

Kampen for at tabe sig handler mest af alt om at tænke på en anden måde, mener hun. Hvis man skulle gøre op, hvor mange kilo Anna alt i alt har tabt sig gennem sine 37 år, svarer det nok cirka til gennemsnitsvægten på en hel familie.

Forskellen er, at Anna denne gang har hovedet med, og nu er hun i balance med sig selv. Faktisk er hun ret lykkelig for sit nye liv i Sakskøbing, hvor hun bor samen med sine to drenge, William på 12 år og Oliver på 8 år.

Se her, hvordan du kommer i betragtning som Årets Taber og får chancen for at vinde et ophold i et Novasol-sommerhus til 15.000 kr. (link fjernet)

Yoyo-vægt

– Jeg har altid været vild med kager og slik, sovs og kartofler. Det var jo alt det, jeg voksede op med. Dengang var jeg ikke overvægtig, måske fordi jeg dyrkede meget sport som barn og helt ung. Jeg spillede badminton, også på konkurrenceniveau, men i mange år havde jeg også altid ondt i benene og i ryggen.

- Da jeg blev teenager, fandt lægerne ud af, at jeg havde en cyste i ryggen, som jeg blev opereret for. Da jeg var 19 år, kunne jeg dårligt gå fem meter uden smerter, og så blev jeg også opereret i benene.

Heldigvis lykkedes operationen, og i dag har jeg sjældent smerter. I lang tid efter operationen slappede jeg af i forhold til at dyrke sport, og da jeg fik kørekort og flyttede hjemmefra, steg vægten igen. Da jeg blev gift i 2004, vejede jeg 126 kilo, men året efter havde jeg tabt 37 af dem.

– Som så mange andre tog jeg voldsomt på, da jeg ventede mit første barn. Det var i 2006. De ekstra kilo forsvandt ikke rigtig igen, for i mødregruppen var vi meget glade for hjemmebagte kager ...

I 2008 var Anna og hendes mand parate til at få næste barn, men det gik ikke så nemt. Anna måtte gennem flere ufrivillige aborter, hun tabte sig 25 kilo, og de kunne byde lillebror velkommen til verden og i familien i 2011.

Læs også: Kirsten har tabt 75 kilo: Det gør ikke noget at falde i

Megastolt

Med den lille ny fulgte mere af den travlhed, som småbørnsforældre kender alt til. Anna og hendes mand havde fuldtidsarbejde, Anna var ansat som kundemedarbejder i en bank, med andre ord stillesiddende arbejde. Efter arbejdstid var der ikke tid til træning, og aftensmåltiderne blev tit hurtige og ikke så sunde løsninger.

Når børnene endelig sov, faldt hun i søvn på sofaen. Derfor endte hendes vægt på de famøse 153 kilo i 2015.

– Da jeg kom hjem fra ferien på Cypern, kiggede jeg for første gang i lang tid på billeder af mig selv, og jeg blev ked af det. Men det var vel det, der skulle til. Jeg meldte mig til et kursus, der hed ”Slank på cykel” i Frederikssund, hvor jeg boede dengang. Samtidig gik jeg i gang med at spise alt det, jeg jo godt vidste, jeg skulle: Masser af grønt og masser af proteiner, og for mit vedkommende betød det, at jeg spiste masser af kød.

- Det var benhårdt, men effektivt. Jeg tabte mig 57 kilo på ni måneder, så jeg endte med at veje 96 kilo. Det var virkelig flot, og jeg var megastolt af mig selv, men så skete der noget ...

Se de andre kandidater til at blive Årets Taber 2019 herunder:

Nyt liv – nye kilo

– Jeg blev skilt i 2016 og fik en ny kæreste. Jeg valgte efter et stykke tid at flytte ned til Lolland, hvor min nye kæreste boede. Det var en helt ny begyndelse, ungerne skulle skifte skole, jeg skulle finde mig et nyt job, så det hele var én stor forandring, men når man er forelsket, så går det hele bare så fint.

Anna fandt sit ønskejob som kundesupporter i Erhvervsstyrelsen, ungerne elskede deres nye skole, og Anna hyggede sig. Måske lidt for meget.

– Der kom igen for lidt grøntsager og for meget sovs og kartofler og kage på bordet. Jeg lagde godt mærke til, at jeg tog lidt på igen. Jeg havde sagt til venner og familie, at de endelig skulle sige det til mig, hvis jeg tog på i vægt, men jeg blev ved med at overbevise mig selv om, at det nok ikke var så slemt endnu.

- Jeg kunne jo passe mit tøj, og da det så begyndte at blive lidt for småt, ja, så tog jeg bare noget større på. Træningen havde jeg heller ikke så meget tid til mere, og jeg blev inderst inde bare mere og mere ked af det.

– Jeg savnede energien og glæden ved at vide, at jeg så godt ud, fordi jeg havde taget kontrol over mit liv og tabt mig. Nu havde jeg jo mistet kontrollen én gang til, følte jeg. Mine forældre spurgte diplomatisk, om jeg måske havde taget lidt på, og så gik jeg på vægten igen: Den viste 128 kilo!

Læs også: Jesper tabte 30 kilo og fik sit selvværd igen

Løbetræning

Endnu en gang lagde Anna kosten om: Væk med kager og slik og ind med grøntsagerne. Hun fik igen mere overskud og begyndte at interessere sig for at komme i gang med sport igen. Hendes sønner gik til fodbold, Anna fik nye venner blandt de andre børns forældre, og her faldt hun i snak med nogle, der løb.

– Jeg havde lige sagt til en af de andre forældre, at han da bare skulle invitere mig med ud på en løbetur, da jeg brækkede foden. Altså endte det med, at jeg ikke kunne dyrke sport det næste halve år, men til gengæld spiste jeg sundt igen, så kiloene raslede af, og jeg blev igen den glade pige, jeg egentlig er inderst inde.

I slutningen af sommeren 2018 valgte Anna og hendes kæreste at gå fra hinanden. Det kunne have betydet, at Anna gav sig til at trøstespise, men heldigvis gik det den anden vej.

– Den 1. februar 2019 købte jeg et lille, ældre hus i Sakskøbing, som jeg nu er i gang med at sætte i stand med hjælp fra familie og venner. Nu er det bare mig og børnene, og det er faktisk dejligt. Jeg begyndte at løbetræne i januar i år sammen med de gode venner, jeg har fået hernede via drengenes fodboldvenner, og nu er jeg blevet frivillig i Runners via DGI’s ”Bevæg dig for livet”, hvor jeg hjælper andre i gang med at løbe- og gå-træne.

Anna løber ikke bare en lille tur en gang om ugen. Hun er blevet så glad for sin løbetræning, at hun løber tre gange om ugen. De seneste tre måneder har hun deltaget og gennemført tre halvmaratonløb og desuden løbet flere 10 km-løb. Hun er glad, faktisk mere glad, end hun har været de seneste mange år, for nu er hun i kontrol igen.

Se Mette, der blev Årets Taber i 2018

Har lært lektien

– Jeg har fundet ud af, at jeg kan tabe mig og desværre lige så hurtigt tage det hele på igen, hvis jeg ikke lever på den måde, der er bedst for mig. Når jeg spiser sundt, får jeg ikke hovedpine og vægtproblemer, og det gode ved at dyrke sport samtidig med et vægttab er, at der så også bliver plads til et stykke chokolade eller noget kage en gang imellem.

- Jeg vil altid elske slik og kager, men jeg kan styre min vægt ved samtidig at passe min motion, fastslår Anna og fortsætter:

– Denne gang tror jeg, at jeg kan holde min nye livsstil, fordi jeg også er stolt af mig selv, når jeg gennemfører et løb eller overholder min plan. Det er også vigtigt, at drengene synes, det er sjovt at være med. Vi løber somme tider sammen, men kun så meget, som de har lyst til. Det er mig, der har brug for at løbetræne. Ikke dem. De skal bare være drenge og gøre det, de har lyst til.

Siden sommeren 2018 har Anna tabt sig 42 kilo. Hun vil som nævnt gerne tabe sig yderligere 13, men hun tænker ikke længere så meget over det. I stedet fokuserer hun på sønnerne.

– En dag sagde Oliver til mig, at det var så dejligt, at han nu kunne nå hele vejen rundt om mig, når han ville give mig et knus. Det kunne han ikke før. Det er sådan set grund nok for mig til at gøre, hvad jeg kan for at være den mor, jeg gerne vil være, siger hun og smiler stort.

Skal du være Årets Taber? Læs her, hvordan du kommer i betragtning til at vinde Novasol-gavekort på 15.000 kr. (link fjernet)