Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Af Mary Steengaard
Lene Kaaberbøl ligner med sit sorte tøj, lange, viltre hår og skinnende øjne et usædvanligt eventyr fuldt af ukendte overraskelser.
- Jeg har altid været lidt anderledes, fortæller den 50-årige succesforfatter, der allerede som otteårig vandt sin første novellekonkurrence.
- Jeg elskede at sidde på mine forældres gæsteværelse og tampe på en skrivemaskine. Lenes forældre lagde mærke til, at de historier, deres datter sad og skrev, blev længere og længere og foreslog den 14-årige Lene, at sende hendes skriverier ind til et forlag. Forlaget syntes, idéen var mere end okay og antog omgående Lenes første bog om hestepigen Tina.
- Da de sagde ja så hurtigt, hev jeg straks nummer to, som jeg allerede havde skrevet, op af skuffen og spurgte, om de så ikke også ville have den? fortæller Lene.
Forlaget ville gerne have Lenes anden bog om. - Og det var på dét tidspunkt, jeg holdt op med bare at være en pige, der var glad for at skrive. Jeg blev simpelthen professionel, siger Lene.
Startsignalet til en fantastisk karriere var givet, og Lene brugte det meste af sin tid på at skrive. Når hun altså ikke lavede lektier, spillede håndbold, red, lavede batik - eller plagede sine forældre om at få en hund.
- Mit store ønske om en hundehvalp blev desværre ikke opfyldt, siger Lene, som siden hen flyttede til København og arbejdede som gymnasielærer ved siden af skriverierne.
Først da Lene efter 15 år i København forlod hovedstaden og flyttede til Østjylland, hvor hun er vokset op, blev drømmen om en hund til virkelighed.
- Nu havde jeg mulighed for endelig at anskaffe mig en hund, og jeg fandt Kato, siger Lene. Halvanden måned efter Katos ankomst blev Lene klar over, at Kato havde brug for en hundeven.
- Han er enormt social, og jeg var ikke nok for ham. Derfor kom Sofia. For tre år siden flyttede Lene så ud i en gammel vandmølle midt i skoven og blev samtidig plejemor for hjemløse hunde.
Se også:
Skuespiller Ditte Hansens sommerminder