Elsebeth Egholm: Friheden er det bedste ved at være forfatter

Hvad er du optaget af lige nu?
– At tale om min seneste bog, som har været et år og otte måneder undervejs. Jeg har 20-års jubilæum som forfatter i år, og jeg har ikke tidligere været så lang tid om at skrive en bog. Det skyldes hovedsagelig, at jeg i en periode efter min kræftsygdom var lidt ude af drift.

Heldigvis har jeg en sød kæreste, som kan alt det, jeg ikke selv er god til, når det handler om at strukturere sin historie. Så på hans opfordring har jeg for første gang brugt kartotekskort, som hver især repræsenterede en scene, og som jeg bredte ud på bordet og byttede rundt på for at få det store overblik.

Hvorfor har du valgt at udskifte dit persongalleri?
– Det er befriende at ryste posen indimellem. Personer kan blive slidte og brugte, og så skal der ske noget nyt. Derfor opfandt jeg i min forrige bog den ansigtsblinde Rina, som om natten folder sig ud som gadekunstneren Private Eye og maler kunst på høje bygninger. Som en anden superhelt har hun med andre ord en dobbelt identitet, og det kan i sig selv skabe noget spænding.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?
– Friheden. Men også selve skriveprocessen. Jeg kan faktisk slet ikke leve uden.

Læs også: Merete Pryds Helle: Mine bøger skaber samtaler

Og det værste?
– Mine egne forventninger. Man er jo aldrig bedre end sin sidste bog og har i hvert fald ikke lyst til at skrive en, der er dårligere end den sidste. Tværtimod vil man gerne blive dygtigere hele tiden. Heldigvis har jeg det sådan, at de to seneste romaner også indtil videre er mine bedste.

Hvordan slapper du af?
– Jeg spiller flygel. Jeg havde ikke spillet i 30 år, da jeg igen fik lyst til det i sommer. Og så gik jeg ellers på jagt efter et flygel og har fundet et fra 1912, som jeg har fået istandsat. Jeg er endda igen begyndt at gå til klaverspil hos min gamle lærer.

Dyrker du sport og motion?
– Tidligere løb jeg meget, men det kan jeg ikke længere på grund af en løbeskade. Jeg har gået til fitness i mange år, her lod jeg mig lokke af et Black Friday-tilbud om at få en personlig træner. Sådan noget som at håndtere tunge vægte ville jeg slet ikke turde gøre uden træneren, for tænk, hvis noget gik galt. Jeg har stor respekt for folk, der kan og ved noget og som ikke mindst kan forklare det ordentligt.

Læs også: Krimiforfatter Steffen Jacobsen: Mine piger skal klare sig selv

Har du kæledyr?
– Jeg har Django. Han er en formel 1-labrador, der bliver 6 år til maj. Og han er en kæmpestor del af vores liv og tilfører det masser af kærlighed. Django er verdens mest forkælede hund. Ikke på madfronten, men når det gælder træning og gåture.

Hvad ville du være, hvis ikke du var forfatter?
– Musiker. Jeg gik på konservatoriet i fire år som ung. Men jeg har altid drømt om at være forfatter, så jeg gik journalistvejen, da jeg fik chancen. Tidligere journalister som Hanne-Vibeke Holst havde bevist, at det fag var en god vej til forfatteriet.