Forældrekursus hjalp familien med at slappe af

Mandag, 7. marts 2016
af Kurt Balle Jensen, Foto: Jørn Ploug
Familien i Grindsted ved det godt: De skabte selv nogle livsvilkår, der pressede dem som nye forældre, og det reagerede deres lille søn på. I dag vil de gerne anbefale de forældrekurser, der kom til at betyde så meget for dem i deres liv.
Et forældrekursus lærte familien lærte familien at slappe af
Den første tid med Marcus var så barsk, at det kunne have kostet Thomas og Anna Carina Toft ægteskabet. De valgte imidlertid at handle, og på Billund Kommunes forældrekursus fandt de ud af, at mange havde det ligesom dem. Læs også: Martin har kun et ben, og hans børn har motiveret ham til at hoppe ud i en vild udfordring – Derfor vil vi gerne slå et slag for forældrekurserne. Vi har selv oplevet, hvor meget de har betydet og fortsat betyder for os, siger forældreparret fra Grindsted.

Han skreg og skreg

Fra Marcus var omkring et halvt år, vågnede han hver halve eller hver hele time om natten. Mandag til torsdag arbejde Thomas på Sjælland, og Anna Carina var alene med deres lille søn, når han ikke var i dagpleje og hun selv passede sit helt nye job. – Jeg følte mig hjælpeløs. Marcus ville slet ikke finde ro. Han skreg og skreg, og det var lige meget, hvad jeg gjorde, fortæller Anna Carina.

En turbolent start

Forældrene var flere gange indlagt med Marcus på Esbjerg Sygehus, for et eller andet måtte der være galt. Nogen forklaring fandt lægerne dog ikke. Den dag i dag ved forældrene ikke, om Marcus i den periode havde meget ondt i maven, eller om der overhovedet var en fysisk forklaring. Egentlig hælder de mest til, at det var deres egen livssituation, der spillede ind: Næppe var de blevet forældre, før de rev deres liv op med rode og flyttede fra Nykøbing Mors til Grindsted med en periode i sommerhus, Carina fandt nyt job, og Thomas var væk det meste af ugen. Læs også: Begge børn er en gave til os

En livsændring

Det har fået dem til at tænke sig godt om, og i dag arbejder Thomas i Jylland og kommer hjem hver dag. – Vi vil ikke igen opleve det, vi oplevede dengang. Da de læste i avisen om Billund Kommunes forældrekursus, meldte de sig til.

Forældrekurset

– Vi vidste ikke, hvad det gik ud på, men det kostede ikke noget, så vi kunne jo lige så godt prøve det. Og da vi så sad der, og kursuslederen begyndte at snakke, så vi på hinanden: Sig mig, havde de udspioneret vores liv? – Forældrekurset gav os nogle redskaber, som vi kan bruge fremover. Vi kan kun anbefale det, siger Anna Carina. Læs også: Karina gamblede med sine børns liv Hverdagen kræver sit. Thomas og Anna Carina kom som nye forældre helt ud til den yderste grænse, hvor det handler om overlevelse. Det kunne have kostet deres forhold, men i stedet blev det styrket. Og om få måneder bliver Marcus storebror.
Familie Journal og Maries ideer