Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Da Familie Journal besøger Rise Præstegaard, er henvendelserne fra mulige bed & breakfast-gæster igen begyndt at tikke ind efter nogle ugers "coronastilhed", som 35-årige Elena Egeris Thorsen formulerer det.
– Vi er ikke så panisk anlagte. Sidste år blev vi først klar til at åbne midt i sæsonen, og alligevel gik det ret godt, uden at vi gjorde noget særligt for det. I år havde vi glædet os til en fuld sæson. Så kom virussen i vejen, og vi valgte at udnytte tiden til at ordne nogle af de ting, der ikke var helt færdige. Det var som at få en tidsgave, og vi har bestemt ikke kedet os, siger Elena, der i tre år har boet i den tidligere præstegård i Rise på Ærø med sin jævnaldrende kæreste, Till Drescher, og deres to døtre, Luzie og Neele, på syv og fire år.
Bed & breakfast-projektet er i høj grad Elenas, mens livsledsageren, der er industriklejnsmed af uddannelse, har fast arbejde på Søby Værft.
Uanset antallet af gæster er Elena i øvrigt aldrig arbejdsløs, idet hun som kok har vagter på caféen På Torvet, der er en del af hotellet af samme navn i Ærøskøbing.
Læs her om den tidligere dansktopstjerne Katrine Daugaard og hendes bed & breakfast.
– Planen er selvfølgelig, at jeg skal have færre vagter, i takt med at jeg selv får flere gæster, og begynde at tage flere igen, når højsæsonen er slut, fortæller hun.
At den lille familie havnede på Ærø efter 12 år i København, var faktisk noget af en tilfældighed.
– Vi er begge vokset op på landet i området omkring Flensborg i Tyskland. Og allerede inden vi flyttede til København, vidste vi, at vi en dag ville bo på landet igen. Vi var glade for byen i vores unge år. Men da vi fik børn, trak festerne og de mange tilbud ikke så meget i os længere, siger Elena.
Till forestillede sig, at de kunne finde noget i omegnen af hovedstaden og pendle frem og tilbage.
– Så vi kørte Sjælland tyndt, men fandt ikke noget, vi brød os om. I øvrigt var det meget dyrt, og vi havde heller ingen tætte relationer til Sjælland. Eller til Jylland for den sags skyld.
Læs også: Drømmen skal udleves, mens man er rask.
Da Elena læste en blog, der opfordrede folk til at slå teltpælene ned på Ærø, var der med andre ord ikke så meget til hinder for at give det en chance.
– Det var de gode jobmuligheder på øen og de lækre boliger til billige penge, der overbeviste mig. Men det afstressende i at være tæt på naturen betyder også noget, fortæller Till.
På bloggen kunne parret også læse om en ø med masser af kreativitet, iværksætteri og folk, der stablede spændende projekter på benene. De besøgte første gang Ærø for at tjekke mulighederne i påsken 2015.
– Det var først ved vores andet besøg herovre, at vi tog beslutningen. Og vi flyttede endeligt i april 2017, fortæller Elena.
I Rise fandt de i første omgang et ældre bondehus, der var billigt til leje.
– Her fik vi nogle fantastiske naboer, som vi hurtigt fik et nært forhold til. Det er den slags, der gør, at man bliver hængende. Desuden fik jeg hurtigt job på Café Aroma, der hører til Hotel Aroma. Som kok er der meget at se til på Ærø om sommeren, siger Elena.
– At forlade storbyen føltes både eksotisk og trygt på samme tid. En ø er et fællesskab i meget konkret forstand. Vi er omgivet af vand, der skiller os fra resten af landet, og som beboere i et lille samfund undgår vi ikke at have en masse med hinanden at gøre.
Læs også om Gertrud fra "X Factor", hendes kunstnerkæreste og deres restaurant på Ærø her.
Elena og Till oplevede desuden, at deres børns verden blev større, da de kom til Ærø:
– De var fire et halvt og halvandet år gamle på det tidspunkt, men kunne hurtigt bevæge sig ud og rundt. Den store kunne endda selv tage bussen til børnehaven 15 kilometer væk, siger Elena.
Også i den store have, der hører til den gamle præstegård, nyder pigerne tydeligt faciliteterne og ikke mindst kontakten med såvel hønsene i hønsegården som familiens to katte, Anton og Lulu.
– En anden forskel på København og Ærø er, at der nok er færre tilbud her, men at folk til gengæld benytter dem. Før i tiden kunne vi tale om at tage en tur i biografen og ende med ikke at komme af sted, fordi det var svært at bestemme sig. Her går der én film i biffen ad gangen, og pudsigt nok er det faktisk befriende ikke at have 1.000 valgmuligheder, siger Elena.
På Ærø begyndte drømmen om eget sted at rumstere i hendes hoved.
– I hovedstaden med dens stribevis af tilbud ville jeg nok aldrig have turdet. Her på øen blomstrer kreativiteten simpelthen generelt mere, og jeg mærker den også i mig selv. Måske skyldes det en følelse af, at der i et lille samfund er et reelt behov for de ting, man gør, siger hun.
Katrine og Morten blev hotelejere. Læs deres historie her.
En bed & breakfast havde dog aldrig været hendes fremtidsdrøm, før landsbyens præstegård for to år siden blev sat til salg.
– Jeg havde nok mere forestillet mig at få mig en madvogn eller etablere et spisested på en mindre gård. Men præstegården var en mulighed, der pludselig dumpede ned fra himlen. Som beboelse til én familie er den for stor, men jeg kunne se gode muligheder i den.
Det er de muligheder, der nu er ført ud i livet. Og i renoveringsprocessen har Till været og er fortsat en hovedkraft.
– Vi kan maksimalt have 10 gæster ad gangen, og det er efter min mening det antal, det er rart og sjovt at beværte. Jeg får tilfredsstillet min restauratørlyst, samtidig med at det er lysten, der driver værket, siger Elena.
Mari og Mads er også tyskere bosat i Danmark. Læs om dem her.