Fra Sønderjylland til London: Vi har aldrig planlagt langt frem

Jesper Nissen og Hanne Enemark mener ikke, at de er så gode til det der med planlægning. I hvert fald ikke, når det kommer til fremtiden. Det til trods er vægkalenderen i deres køkkenalrum plastret til med noter om forretningsmøder, fødselsdage, træning, og hvad der ellers skal nås i en hverdag med to karrierer, som brager derudad, og to små drenge, der farer om benene på parret.

Med et program, der er fyldt og struktureret i en sådan grad, at enhver revisor ville tabe mælet, er der nok at se til for den lille familie, der lever som udlandsdanskere i London. Både planer og byliv er lidt af en kontrast til det, de begge kommer fra: langsomme dage, søvnige veje og Sønderjylland.

– Vi har faktisk aldrig planlagt særlig langt frem. Det er et halvt år ad gangen, vi kigger frem, men det er selvfølgelig noget andet nu, hvor vi har to små drenge.

37-årige Jesper kigger ned på 3-årige Leo og Sofus på 1½, der tonser rundt i stuen. Han er sønderjyde til benet. Med et miks af dansk med få engelske ord og sætninger, der gerne afsluttes med et ”æ’gå”, er den lille families lejlighed midt i millionbyen lidt af en smeltedigel. Her er det ofte Jesper, der afleverer de to i børnehave, inden han selv hopper på cyklen og tager turen til kontoret – uden tvivl et særsyn i en by fyldt med hjemmegående husmødre og au pair-piger. Men Hanne og Jesper stikker lidt ud, og det ved de også godt.

– Vi har altid ladet hinanden tage de steder hen, vi gerne ville. Og ikke ladet uddannelse bremse os på nogen måde, fortæller Jesper, der arbejder inden for bioteknologi, mens Hanne er kunstner, glaspuster, med arbejde i flere værksteder på tværs af byen.

Læs også: På Christiansø har vi masser af tid til børnene

Fra landsby til storby

Hanne og Jesper er historien om en kærlighed, der har kunnet strække sig hele vejen fra ungdomsskolen i Sønderjylland til Bornholm, Frankrig, Schweiz og nu England uden at gå i stykker. Historien om et ungt par, der ikke bare har drømt om at opleve hele verden, men som rent faktisk har gjort det, og som nu er i fuld gang med at finde ud af, hvordan man bliver på ét sted i længere tid ad gangen. Det har de ikke prøvet, siden han trådte sine barnesko på en stille villavej i Tønder, og hun voksede op blandt dyr i massevis på en bondegård i det sønderjyske. Et sted, Hanne i mange år faktisk tænkte, at hun skulle overtage.

– Vi mødtes første gang på ungdomsskolen tilbage i 1996, og så blev vi kærester i 1. g, da vi gik på Tønder Gymnasium. Efter gymnasiet flyttede jeg til Aarhus for at læse, og Hanne var i Schweiz ad et par omgange for at arbejde på restaurant, og hun var på et par højskoler. Hanne begyndte så på Glas- & Keramikskolen på Bornholm, så vi boede ikke sammen i al den tid, fortæller Jesper og kigger på sin kæreste. Faktisk er de to forlovede, men et bryllup har de endnu ikke fået tid til.

Og med god grund. Selv om de to har kendt hinanden i mere end 20 år, har der været lige så meget fart på, som årene har været mange: Da tilbuddet om en ph.d.-stilling på det anerkendte Cambridge University i England tikkede ind i 2007, kunne Jesper ikke takke nej, og efter endt uddannelse var Hanne også klar på at udforske den engelske by.

Se også: Farvel til dårlig samvittighed: Jeg opgiver drømmen for min søn

En stor glas-succes

Rundtomkring i lejligheden lyser store, farverige glasværker op. Det er Hannes kunst, og grunden til, at London blev stedet, parret slog sig ned – foreløbig siden 2009. Men at Hanne i dag skulle have en karriere som kunstner, der kører på fuldt blus, havde den sindige sønderjyde langtfra turdet håbe på, da hun i 2006 stod med et eksamensbevis fra Glas- & Keramikskolen på Bornholm i hånden. Jobmuligheder var der ikke mange af i Danmark, i hvert fald ikke, hvis man ville tjene penge på sit arbejde, og flytningen til Cambridge gjorde ikke tingene meget bedre. Her ventede nemlig et job som servicemedarbejder på et konferencecenter. Ikke just noget, der rimede på kunst og glas, og hun savnede at bruge sin uddannelse. Derfor tog hun i en snæver vending en spontan beslutning om at søge ind på Royal College of Art i London.

– Man har altid fået at vide, at det er meget svært at komme ind. Så der var mange, som ikke engang turde at søge. Men jeg tænkte alligevel, at nu laver jeg den ansøgning med skitser og billederne. Jeg havde ikke turdet tro på, at jeg ville blive optaget. Jeg tænkte, at jeg nok bare skulle skrubbe toiletter og gøre hotelværelser rent og så lave glas en gang imellem, når jeg havde tjent penge nok til at kunne leje et værksted, fortæller Hanne og ryster på hovedet, mens hun kæmper for at holde et grin tilbage. Heldigvis blev det ikke sådan, og ligesom dengang hun fulgte med Jesper til Cambridge, var han også klar til at blive i London, da hendes drømme pludselig var inden for rækkevidde.

Læs også: Kærestepar udskiftede kongeslot med camping

Tosprogede drenge

Lejligheden i London-bydelen Bromley-by-Bow kunne lige så godt ligge i midten af Aarhus eller København. Og dog. Nok har danske børnebøger fundet vej til bogreolen, ligesom det danske flag bliver placeret på bordet til fødselsdage, men med kig til det olympiske stadion og en undergrundsstation i nærheden kan vi ikke snyde os fra, at vi er i udlandet. Mens Hanne og Jesper taler dansk, svarer Sofus og Leo på engelsk. Men et enkelt ”hej” og ”gravko” bliver det alligevel til fra de to purke.

– Jeg er sikker på, at Leo nok skal komme til at tale flydende dansk. Så jeg synes egentlig bare, at det er lidt sjovt og ret sødt, for Leo taler engelsk med rimelig posh engelsk accent (meget fin udtale, red.), siger Jesper og kigger på Hanne, der griner samtykkende.

Heldigvis er Danmark heller ikke længere væk, end at familien flere gange om året tager turen hjem til familie og venner, ligesom bedsteforældrene også benytter enhver undskyldning for at kigge forbi.

– Efter at vi har fået de her to, er vi meget mere hjemme i Danmark, end vi var før. Dengang var det måske bare til jul, siger Hanne og giver lille Leo en skål med udskåret frugt. En gestus, der bringer et svar over de små læber – på dansk.

– Tak!