Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Det var en god aftale, syntes Gry. Hun fik lov at slippe for de første to måneders husleje, hvis hun selv satte lagerlokalet i stand, så den første dag i februar 2021 fejede Gry døde rotter og et tommetykt lag støv ud af det store tomme lagerlokale. Bagefter åbnede hun vinduerne og satte en varmeblæser ind. Sådan gik den første arbejdsdag i Grys nystartede firma Pakkeriet, der pakker ting og laver og monterer komponenter og sender dem ud for forskellige firmaer.
Gry Cilleborg Larsen i Hadsund har skabt sin egen virksomhed, fordi hun ville lave arbejdspladser til dem, der var på kanten af arbejdsmarkedet. Det skulle være til de mennesker, der havde en diagnose, skulle i fleksjob eller i arbejdsprøvning eller bare var for unge eller for gamle til at få et job på det almindelige arbejdsmarked. Der var jo sådan set også noget galt med Gry selv, og firmaet skulle også hjælpe hende med at finde en plads i verden.
Det er lykkedes over al forventning. Pakkeriet i Hadsund er en succes. Gry er 29 år. Hun har haft op til 70 ansatte, lige nu er de 12, og de pakker og pakker på livet løs. Hendes første barn, Xander, fik hun, da hun var 18, nu er hun mor til to drenge og en pige på ”gule plader” sammen med sin mand, Mikkel. Der er fuld fart på Gry, men det har der ikke altid været. Faktisk var det meningen, at hun skulle have været på førtidspension.
– Jeg var meget syg som barn, jeg havde ingen kræfter og overkom ingenting, fordi jeg altid havde smerter. Jeg er født med børneleddegigt, fik også gigtsygdommen Morbus Still, der er en systemisk gigt, og senere fik jeg slidgigt. Hele min barndom og ungdom havde jeg alvorlige ledsmerter og feber hver dag. Det varede længe, før lægerne kunne stille den rigtige diagnose og endnu længere, inden jeg fik den helt rigtige medicin. Derfor gik jeg som 14-årig altid rundt med 40 i feber og en ufattelig træthed, husker Gry.
De næste år, hvor hun skulle have nydt sit ungdomsliv, sov hun eller var indlagt på hospitalet. Hun ville gerne i gang med at tage en uddannelse, men hvad kunne hun klare?
– Jeg er vokset op her i Hadsund sammen med min søster. Vi kommer fra et hjem, hvor vi så vores forældre arbejde rigtig meget. Min far er mekaniker, min mor var maskinarbejder, og det lå i luften, at vi børn skulle have en uddannelse og måske skabe vores eget, som de havde gjort det. Som barn ville jeg gerne arbejde inden for politiet, men det droppede jeg hurtigt. Jeg var alt for lille af vækst. Mit drømmejob var at blive frisør. Jeg forsøgte, men måtte give op. Jeg kunne ikke klare at stå op så længe, jeg havde altid smerter, og så var jeg også ordblind, siger Gry.
Det, man kunne tilbyde Gry, var en førtidspension. Heldigvis var der på det tidspunkt kommet en ny medicin på markedet, der hjalp Gry rigtig meget, og fordi hun så gerne ville i gang med en uddannelse, fik hun en revalidering på fem år, så hun kunne læse en HF. Så måtte man jo se, hvad der skulle ske bagefter. Det var ikke meningen, men Gry blev gravid med en ældre kæreste, da hun var 18 år. Hun fødte otte uger for tidligt, hendes dreng, Xander, fik en hjerneblødning ved fødslen, og Gry gik ned med en kæmpesorg og flyttede hjem til sin mor.
– Det var lavpunktet i mit liv. Efter fødslen fik jeg en depression, og i lang tid kunne jeg ikke se, hvordan jeg skulle komme videre. Heldigvis nåede jeg frem til at tænke: ”Jeg har dét, jeg har. Så må jeg få det bedste ud af det”. Nu, hvor jeg skulle være rollemodel for min dreng, måtte jeg stå op for ham og kæmpe videre for at finde min vej, siger Gry.
Det viste sig heldigvis, at Xander ikke havde taget skade af sin hårde start på livet, og Gry gik i gang med at læse HF. Familien støttede hende, og hun bestod sin eksamen fem år senere.
I 2021 begyndte Gry at læse til handelsøkonom, nærmest ved en tilfældighed, og hun fandt hurtigt ud af, at hun måtte opfinde sit eget firma, fordi hun havde svært ved at klare en praktik på 37 timer om ugen. Hvis hun lavede sit eget firma, behøvede hun ikke at arbejde fysisk nær så mange timer. Desuden havde hun også en drøm om at skabe et firma, der havde plads til mennesker med udfordringer.
– Da jeg var i praktik i Blue Nordix i Randers, mødte jeg hver morgen en mor og hendes voksne søn, der havde Downs. Han fortalte mig glædestrålende en dag, at han skulle på arbejde. Det var den stolthed og glæde, jeg gerne selv ville føle, når jeg gik på arbejde. Det var også den følelse, jeg ville give til mine kommende medarbejdere. Pakkeriet skulle være en virksomhed for ufaglært arbejdskraft, der havde brug for særlige hensyn. Vores opgave skulle være at pakke og montere ting for andre firmaer, og det skulle være til en ordentlig løn, så mine medarbejdere kunne føle, at de var noget værd ligesom alle andre på arbejdsmarkedet, siger Gry.
Hun lejede det første lagerlokale i Hadsund den dag i februar, satte det i stand, og dårligt var hun flyttet ind, før den første jobansøger stod i døren. Siden er det gået derudaf, i april samme år havde hun 12 ansatte og masser af opgaver, og i maj blev hun inviteret til DM i Entreprenørskab. Hun meldte sig til, indsendte papirerne om sit firma, inviterede sin mor med og så rejste de til København, hvor konkurrencen skulle afgøres.
– Hvad skal du her? spurgte to smarte unge mænd, da de mødte mig, der sad der i mit arbejdstøj. Jeg er med, fordi jeg har lavet arbejdspladser til mennesker på kanten af samfundet, sagde jeg. Så skete det helt vilde: Jeg vandt faktisk DM i Entreprenørskab. Dommerne syntes, det var en fin idé med Pakkeriet. Jeg var så overrasket, det havde jeg alligevel aldrig troet. For det var jo bare mig, Gry, der havde lavet det firma for og med de mennesker, jeg holder af. Så enkelt er det.
Med til historien hører også, at hun senere samme år blev nummer to til europamesterskabet, så der nu hænger flotte diplomer hjemme i Pakkeriet, men det er ikke noget, de går så højt op i i Hadsund.
Gry er i mellemtiden blevet færdig som handelsøkonom. Hun arbejder hver dag, indimellem hviler hun sig på grund af sin gigtsygdom, men for det meste er hun at finde ude i Pakkeriet – i arbejdstøjet sammen med de andre. Sådan har hun det bedst.