Jeg vinder aldrig i Lotto

Af Johan Isbrand

Hvor står du i dit liv lige nu?
- Utrolig solidt, synes jeg. Det er fantastisk at runde de 40. Det giver en vægt, fylde og ro, jeg ikke før har haft i mit liv. Det er starten på et nyt kapitel, hvor jeg kan begynde at læne mig tilbage og nyde det.
Tidligere har jeg altid skullet løbe ekstra stærkt, fordi jeg altid fik rodet mig ud i noget, der var langt større, end jeg i mit naive væsen havde troet. Så jeg er vel blevet voksen. Selv om mine børn synes, jeg er vildt barnlig…

THERA HOEYMANS

Født: 22. september 1969 i Brunsum, Holland
Bopæl: Søby ved Odder
Stilling: Studievært og sangerinde
Ægteskabelig status: Gift med Jørgen Vang Jensen
Børn: Frederikke, 13, William, 11, og Caroline på syv

Hvilken barndomsoplevelse har gjort størst indtryk på dig?
- Mit første møde med Danmark var en både skelsættende og slem oplevelse. Jeg var seks år og mærkede for første gang følelsen af at være anderledes.
Jeg havde levet mine første år i Holland, hvor mørke mennesker ikke var et særsyn eller noget, man overhovedet kommenterede. Og så kom vi til Haderslev, hvor jeg bl.a. husker, at min mor en dag havde taget mig med hen på en legeplads. Her var der forældre, som gik så vidt som til at kaste dåser efter mig, fordi de ikke ville have mig på samme legeplads som deres børn.

Læs også om den skønne Maria Montell, der ligeledes har debut som tv-vært

Hvad kan gøre dig hidsig?
- Jeg har nok generelt et temperament, der har let ved at koge over.
Min mand og jeg kan skændes voldsomt på bedste, italienske manér.
I det hele taget har vi det, man kunne kalde et fyrigt hjem med larm og råben i rige mængder. Vi bliver dog hurtigt gode venner, og så er det hele jo egentlig bare til at grine ad.

Hvordan føles det at være lykkens gudinde på tv?
- Sjovt og underligt.
Man formidler så mange penge,
at det næsten kan give hjertebanken.
Og det er nærmest surrealistisk, når nogen vinder.
Selv elsker jeg at spille ludo og Trivial Pursuit med familien, men holder mig fra alt, der involverer penge. Kort sagt er jeg miljøskadet:
Som otteårig oplevede jeg, at en nær ven af familien blev ludoman, og det var skræmmende at se ham gå i hundene. Også i Århus' cafémiljø, hvor min mand og jeg mødte hinanden, blev der spillet backgammon om tusindvis af kroner. Og det var ikke svært at se, at det var en leg, der hurtigt kunne ende rivende galt.
Der er med andre ord ingen chance for, at jeg selv vinder den store gevinst. Men det er fascinerende at stå på den anden side af "skranken".

Prøv Familie Journals mange sjove spil