
Når man først kender de lidt bagvendte regler, giver quizprogrammet ”Jo færre, jo bedre” på TV 2 og TV 2 Play klokkeklar mening.
Tre par dyster på paratviden inden for alskens kategorier. På forhånd er 100 danskere blevet stillet de samme spørgsmål, og for deltagerne gælder det nu om at ramme de svar, som færrest mulige er kommet op med.
Steen Langeberg er vært i søndagsquizzen, og Marie Tangaa er medværten og dommeren med styr på alle de mulige og umulige svar.
– Ikke så tit, som man skulle tro. Min rolle som alvidende dommer skræmmer dem nok lidt. Men når det sker, er det dejligt, for folk er utrolig søde.
– Ja. Før jeg fik børn, havde jeg en del mere tid til at dyrke interessen end i dag, og jeg gik jævnligt ud på caféer og deltog i quizzer om eksempelvis popmusik. I dag bliver det sjældent til mere end en gang Trivial Pursuit eller Bezzerwizzer med vennerne.
– Kultur og historie. Ikke mindst har teater min interesse, og her er vi ganske ofte ude i navne og begivenheder, der har nogle år på bagen. Derudover har jeg engang læst religionsvidenskab og er derfor velbevandret i såvel kristendom som nordisk mytologi. Hvis jeg skal fremhæve et emne, jeg er decideret nørdet med, må det blive tv-serien ”Matador”. Jeg kan slå de fleste, når det handler om den ikoniske serie. Jeg har prøvet at spille brætspillet ”Korsbæk” med ældre familiemedlemmer og givet dem alle baghjul.
– Jeg mistede desværre mine egne forældre, da mine drenge var bare et år gamle. Men jeg har en tante og en onkel, som i dag er 81 og 86 år, og hele deres generation inspirerer mig dybt. Krigsgenerationen, kan man kalde dem, og de er kendetegnet ved en nøgtern tilgang til deres liv, arbejdsliv og pligter. De kan godt finde ud af at tale om følelser, men føleri ligger dem fjernt. Det, som livet byder én, tager man imod, som det kommer, uden at lade sig slå ud. Man får kort sagt det bedste ud af det, man har her og nu, og dyrker glæden, når den er der. Med til deres livssyn hører også en sund pligtfølelse over for både samfundet, dem selv og deres nærmeste. Når andre forventer noget af én, gør man sit bedste for at leve op til det. Og det gælder både privat og på jobbet.
– Jeg har fulgt det elektroniske band Hess Is More i de godt 20 år, det har eksisteret, og deres seneste forestilling ”Apollonian Circles” på teatret Republique tidligere på året levede fuldt ud op til mine forventninger. Det var en totaloplevelse af en teaterkoncert. Der var ingen dialog, men lutter musik pakket ind i flot scenografi og lyssætning. Og publikum blev i høj grad inddraget. Som tilskuere var vi inviteret til at stå omkring et stort bord. Lysten til at danse var givetvis en smule hæmmet af, at man kunne se de øvrige tilskuere i øjenene. Men det var samtidig en stor del af oplevelsen.
– Uanset om det er min rolle som leder eller som tv-vært, vi taler om, har højdepunkterne for mig altid bestået i at kunne få mennesker til at arbejde sammen og trives. Mediebranchen og i særdeleshed tv-verdenen kan være hård, men det er altafgørende for mig, at alle føler sig set og hørt, og at ingen går ned med stress. Man undgår ikke, at tingene indimellem spidser til, og i de situationer vil jeg til enhver tid kæmpe for, at de involverede ikke lader sig køre over af træthed og har overskud til at kunne sige ”Pyt”. Og det lykkes som regel.