Juledekorationer: Der er ikke noget, der hedder for meget pynt

– Velkommen til. Skønt, du kunne komme. Lad os give dig et par handsker på, og så går vi i gang, siger Inge Kunz, der tager imod mig.

Inge ejer stedet. En gård i Ry, hvor hun og otte andre kvinder sørger for, at butikker, kirker og den lokale brugs får deres julepynt.

12.000 kranse, krukker og kalenderlys skal pyntes med kugler, kogler, stjerner og gran. De har otte uger til det, så de ni kvinder har nok at se til.

Brigitte har angst: Jeg vil være et forbillede for mine drenge

Lad os komme i gang

– Lad os begynde, siger Inge meget entusiastisk.

Vi går ud i bagloket og begynder med at putte noget ler ned i en potte. Heri skal bloklyset stå. Og ler er der nok af her, for Inge har i år bestilt godt seks ton hjem.

–Du skal bare mase det godt ned, rigtig få fingrene ned i det, så det er tæt, siger Inge og skæver til min forsigtige æltning.

Der skal virkelig tages ved her, og det er slet ikke ligesom klippeklistre-dagene, jeg kan huske fra fritidsordningen, hvor man kun blev udstyret med en børnesaks og en limstift – her skal man give den hele armen.

Efter at have gjort forarbejdet med at putte gran, grene og kviste i krukken med ler skal vi til det rigtig sjove. Pynten. Jeg holder bestemt ikke igen, for jeg er ikke til minimalisme, når det gælder julepynt. Man skal kunne se, det er jul. Jeg limer grankogler, glitrende julekugler, papæbler og en lille sangfugl på min dekoration.

– Vil du også prøve at lave en adventskrans? spørger Inge.

Al begyndelse er svær

Vi står ved kransebindingsmaskinen, og pludselig mister jeg lidt af mit nyerhvervede mod. Maskinen er stor, og den drejer rundt med en fiskesnøre, når man træder på en pedal. Den skal binde gran rundt om en halmkrans, der senere skal blive til en adventskrans.

Det giver mig flashback til håndarbejdstimerne i folkeskolen, hvor jeg var lige frisk nok med pedalen til symaskinen og kom til at sy i min egen finger.

Der sker heldigvis ikke noget, og jeg får bundet kransen færdig med alle ti fingre i god behold. Lene har stået ved siden af mig og hjulpet med det hele. Det tog mig lidt over 20 minutter at få alt granen rundt om kransen. Lene laver otte kranse i timen.

Nu skal jeg hen og ”style” kransen, så den ikke er så ”voldsom”, som Inge diplomatisk formulerer det. Der er gran overalt, og det skal sættes lidt på plads, så man faktisk kan se, at kransen er rund...

Ugens julekurv: Det er en stor glæde at have mange børn

Mere pynt!

Mine øjne begynder at løbe i vand. Ikke fordi jeg er flov, eller fordi kransen er så smuk, men fordi jeg faktisk er allergisk over for den pollen, der er på gran. Det havde jeg fuldstændig glemt i min begejstring over denne mulighed.

En hel dag med gran er mere, end hvad mine øjne kan klare. Jeg bliver nødt til at klø mine øjne, men allergien skal ikke stoppe mig. Den adventskrans skal pyntes.

Jeg griber limpistolen igen og finder nogle hvide kugler, som jeg limer på rundtomkring. Fire store bloklys kommer på, og nogle stjerner finder også vej til min krans.

Med et stort smil og to juledekorationer under armen siger jeg farvel og tak for i dag og lukker døren efter mig.