Legeaftale med 97 års forskel: Børnehavebørn danser og synger på plejehjem

– Nå, hvad skal vi begynde med at synge? Måske ”Mariehønen Evigglad”?

Det er pædagog Maria Rasmussen, der spørger, og der lyder et rungende ”jaaaaa” og følgende sang i det store lokale på Plejecenter Lærkegaard i Herlev. Her sidder 11 af de ældre beboere klar i rundkreds enten i deres kørestole eller på de stole, der er stillet frem.

Ældste kvinde i rummet er Helene, der er fyldt 100 år. Dermed er hun cirka 97 år ældre end de yngste gæster, der ligeledes optager stolene, for denne formiddag har plejecenteret budt Mælkevejen Børnehave indenfor til det, der bliver kaldt et ”generationsmøde”. Man kunne også bare kalde det en legeaftale. De ældre og yngre leger, synger og hygger sig nemlig sammen i godt en times tid – og det har de gjort hver fjortende dag i godt tre år.

Fire gange om året kommer de ældre på besøg i børnehaven, der ligger 100 meter væk, og derudover er der også de særlige arrangementer som høstfest, Lucia-optog, fastelavn og ”Royal Run” – selvfølgelig i kørestols-egnet udgave. Da Helene fyldte de imponerende 100 år, havde alle børnene tegnet en flot tegning på en dækkeserviet, som de overrakte, da de var på fødselsdagsvisit, fortæller Maria, der har været pædagog i Mælkevejen siden 2006.

– Både børn og ældre glæder sig til besøgene, og alle får noget ud af det. Det er jo frivilligt, om de ældre vil deltage, men det er tydeligt, at de altid bliver glade, når de har været med, lyder det fra aktivitetsmedarbejder Mai-ken Pedersen. Hun har arbejdet på Plejecenter Lærkegaard i 24 år, og det var på en gåtur med de ældre, at hun en dag stødte på Maria, der var ude med børnene. De faldt i snak og fik idéen til at samle de ældre og yngre til hyggeligt samvær.

”Ballonleg, ballonleg”, lyder det begejstret fra alle børn, da Maria spørger, hvad de nu skal lege, efter de har sunget ”Lille Peter Edderkop” og lavet ”Boo-gie Woogie”-dans, hvor alle – mere eller mindre – har fået rystet både hænder og hofter.

De ældre nikker samtykkende, og så bliver der pustet balloner op. Carla Fuursted på fem år kigger forventningsfuldt på 85-årige Lillian Rasmussen, da hun kaster den til hende.

– Man bliver helt svedig, og håret flyver rundt, griner Carla, mens Lillian skynder sig at kaste ballonen videre til Iben, der også er fem år.

Carla og Lillian har et særligt bånd, det har de haft fra begyndelsen. Maiken kan huske, at Lillian havde en øv-dag for to år siden, da de skulle afholde ”Royal Run” og derfor ikke ville deltage. Men lille Carla havde netop mistet sin morfar og var meget ked af det. Og hvis hun skulle med til ”Royal Run”, så skulle Lillian også, insisterede den dengang 3-årige pige.

Lillian kan sagtens huske det.

– Hun var så ked af det og pegede op i himlen: ”Han er deroppe”. Men så fik hun to ture på min rollator, og det endte jo med, at vi begge kom i bedre humør. Børn er en guds gave, de søde små trollinger. Man bliver jo selv som et barn igen, smiler Lillian, der selv har både et barnebarn og oldebarn.

Carla er i det hele taget ret begejstret for ture på rollatoren, så hun bryder ivrigt ind, om de andre mon kan huske dengang, hun havde forstuvet sin fod, så hun ikke kunne være med i ”Royal Run”? Eller, faktisk var hun jo med, for hun fik selvfølgelig lov til at køre på Lillians rollator hele turen, husker hun pludselig.

Som et kollegie

Ballonerne er så småt faldet til jorden nu, og det er tid til en anden af de mere populære lege: ”Bro bro brille”. De ældre stiller sig på række, selvfølgelig klar til at ”komme i den sorte gryde”. Sigurd Christophersen på 85 år får et gavtyvesmil på ansigtet, og børnene kan ikke lade være med at grine, når han drillende er med til at fange dem i gryden.

Han havde egentlig en lille ordleg, han ville have fortalt dem, men tiden fløj, så det bliver næste gang, men Lillian og to andre beboere Kirsten Walforf og Bende Juul skal da have lov til at høre den:

“Når man siger mange M’er, mimrer man mere med munden”, lyder det fra ham i imponerende tempo. De andre griner, men opgiver at prøve ham kunsten efter. Det må børnene gøre til næste legeaftale.

Sigurd nyder altid samværet med de små børn.

– De er så uskyldige og umiddelbare, siger han, mens Maiken nikker.

– Ja, netop, de siger bare tingene ligeud til de ældre: ”Hvorfor sidder du i en stol med hjul?”, ”Det er, fordi jeg ikke kan gå”, ”Nå, hvorfor kan du ikke gå?”.

Maiken sørger sammen med en praktikant og en kollega for, at de ældre får masser af sjove oplevelser og beskæftigelse. Generationsmøderne er bare et af programpunkterne.

På Plejecenteret kommer både Ældre Sagens sangkor, besøgshunde og ponyer på besøg, ligesom der bliver kørt en vogn med chips og drinks rundt hver fredag i lige uger, mens den faste musikant spiller op til dans. Banko, gymnastisk og foredrag er også en mulighed, og både Lillian, Sigurd, Bente og Kirsten er enige om, at de nyder alle de aktiviteter, de bliver tilbudt.

– Der er da en grund til, at jeg siger, de er kommet på deres ungdomskollegie nummer to. De kan sove, når de kommer på plejehjem, griner Maiken.

Måske kan de ældre vente med at sove, men det er nogle trætte børn, der vinker farvel og krammer lidt hist og pist, da legeaftalen er ved at slutte.

– Vi ses snart igen, lyder det fra dem, da de stiller op på række og vinker farvel, mens beboerne hilser tilbage på deres små venner.

En dag er de blevet større, så kalder skolen, og så skal børnene jo ikke mere på visit på Plejecenter Lærkegaard hos deres ældre legekammerater. Dén tanke gør Carla lidt trist, men hun har heldigvis en løsning

– Måske kan vi bare gå herover alene. Eller tage vores mor eller far med?