Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Nogle mennesker efterlader et bestemt spørgsmål, når man har hørt deres historie: Hvordan bærer hun sig ad?
Lisbeth Adler Nielsen er præcis sådan en kvinde. Hun har skabt det, der i dag er blevet til 15 afdelinger fordelt over hele landet af foreningen Ahelp2u, og hun bruger stort set alle sine vågne timer på arbejdet med at hjælpe værdigt trængende. Hun er på computeren fra morgen til aften for at svare på henvendelser, og hun har slæbt kasser med legetøj, sko og tøj ind og ud af biler i årevis for at levere det til nye ejermænd. Alt dette, mens hun konstant har smerter i benene.
- Men jeg tror, at hvis jeg ikke lavede det her, så var jeg gået helt ned med flaget.
Forklaringen på, hvordan man finder den form for overskud, skal måske findes i 42-årige Lisbeths baggrund. Hun og hendes familie bor "på landet" i Herlev på Kildegården kun 15 minutter fra København. En gård, kommunen har lejet ud til hende og hendes mand, Torben, som i den forbindelse er blevet ansat til at passe gårdens dyr. Og der er gang i den på gården, for familien har fem sammenbragte børn, dog er den ældste flyttet hjemmefra. Vidste man ikke bedre, havde man troet, alle børnene var søskende. Her tegner sig ro og fred.
Frivillig arbejdskraft
Ahelp2u er en non-profit forening fuldstændig drevet af frivillige.
De frivillige betaler selv penge til benzin, telefon og mad, mens de arbejder, og den slags ting.
Har man lyst til at give et bidrag til foreningen,
kan kontonummeret findes på hjemmesiden
www.ahelp2u.dk. Facebooksiden kan findes ved at søge på "Ahelp2u i hele DK".
Det sorte får
Men sådan har det ikke altid været. Torben og Lisbeth blev sat på gaden for fire år siden, da deres hus var tæt på at blive solgt på tvangsauktion. Men råd til at blive i huset havde de ikke. Lisbeth kan ikke passe et arbejde, fordi hun er blevet fejlopereret i benet, og hun modtager kontanthjælp. Faktisk føler hun altid, at hun har været lidt udenfor i sin familie. Hun har været på kant med sin søster og har først for nylig fået kontakt med hende igen, og forældrene har hun ikke set i flere år. Savnet har altid været der, og i dag taler hun kun i telefon med sin mor, når hun ved, hendes far er ude at handle.
- Jeg har altid været familiens sorte får. Jeg har på en eller anden måde altid været lidt udenfor, og jeg har aldrig haft penge.
Lisbeth siger, at det i høj grad er hendes baggrund, der har fået hende til at leve sit liv, som hun gør.
- Der bør ikke være nogen, der skal have det, som jeg har haft det. Ingen skal kysse gulvet så mange gange.
Gik på strømpesokker i sneen
Det er ikke de bedste betingelser for at have overskud til at hjælpe andre. Ikke desto mindre oprettede Lisbeth en sen aften i august 2011 en gruppe på Facebook med netop dette formål.
- Vores venner, Pia og Finn, havde set en familie i Herlev, hvor børnene gik rundt i strømpesokker i høj sne. Moren var bange for at bede om hjælp, fordi hun frygtede, at de så ville tage hendes børn fra hende. Det lykkedes for mine venner og jeg at få nogen til at donere nogle sko til dem.
Det blev startskuddet på foreningen, og lynhurtigt fik gruppen 4.000 medlemmer på Facebook. De fandt frem til en, der ville donere en elscooter til en kvinde, der havde forsøgt at få tilskud til en i 10 år - og det tog kun halvanden time. En mand fik væggelus i hele sin lejlighed, og alt træværk blev ødelagt, og her fik gruppen samlet ind til en ny seng. Der blev sørget for en ellers udsolgt udsmykning til et gravsted. En mand, som havde været revisor, men mistede alt og begyndte at sælge Hus Forbi, fik hjælp. Han skulle både have tøj og husgeråd, og han turde ikke møde op juleaften hos sin familie, fordi han ikke havde mulighed for at tage gaver med. Gruppen pakkede en kæmpe sæk med gaver, deriblandt tre gaver til hver af hans børn, så han kunne komme med.
Og mange, mange flere har de hjulpet. 2.989 familier har modtaget hjælp indtil nu, og tallet stiger hele tiden.
LÆS OGSÅ: Marianne vil have det bedste liv - også med kræft
Modtog pris
Ahelp2u har et godt ry, og Lisbeth har modtaget en pris som årets frivillige i Herlev for sit arbejde. Fynsafdelingen har fået lov til at køre gratis over Storebæltsbroen, fordi de skulle bytte ting, der skulle gives væk til ofre for en stor ildebrand, med Herlevafdelingen. Rasmus Seebach har sendt signerede cd'er, som foreningen kunne give som julegave til lykkelige småpiger.
Hjælpen stopper ikke engang der. Hjemme på gården har Lisbeth og Torben flere gange inviteret familier indenfor. Der har de sidste år altid været en familie med til juleaften, og da Lisbeth opdagede, at hendes nabo i gårdens anden længe altid brændte sine kartofler på, blev han fast gæst ved middagsbordet.
- Jeg bliver ved med at lave der her så længe, jeg lever. Det giver mig alt at lave det her, når jeg kan se, hvor glade familierne bliver.