Man tager en saks... og klipper sig et liv

Selv hvis hun ville, kunne der sikkert ikke komme en glad og rund nisse ud af kunstneren Jette Frölich. I stedet skaber hun engle og feer, stjernestøv og magiske øjeblikke i papir, guld og sølv. Det har hun gjort, siden hun kunne holde på en saks, og det er der ingen grund til at holde op med, selv om hun nu er 78 år.

Igen i år er Jettes julepynt udstillet i Royal Copenhagen, Magasin og Illums Bolighus, Tivoli og på Sønderskov Gods ved Ribe − og selvfølgelig holder hun også julestue hjemme hos sig selv i Nærum, som hun har gjort i mange år. Hun vil ganske enkelt lave verdens smukkeste jul, og det gør hun hvert eneste år − bare uden nisser.

− Jeg tror skam på nisser. Jeg har selv en oppe på loftet, der får risengrød hvert år til jul, så jeg holder mig på god fod med ham. Men jeg har aldrig set en nisse, og jeg kan kun lave det, jeg kan se for mig, siger Jette.

Strikkeopskrift: Sweater med fletning

Broderi under dynen

Som 5-årig lærte Jette at brodere af sin mormor. De første sting blev syet på brunt hessian og med rød uldtråd, men allerede dengang vidste Jette, hvad hun syntes var smukt.

− Da jeg var 9 år, blev jeg livsvarigt medlem af Haandarbejdets Fremme og broderede efter deres mønstre og med deres farver. Jeg har altid elsket at brodere, og når mor slukkede lyset i mit værelse om aftenen, broderede jeg bare videre under dynen i lommelygtens skær, fortæller hun.

Julepynt i Persien

Hun blev gift, da hun var 21 år og fik hurtigt fire ønskebørn.

− I 1970 rejste min mand og jeg til det, der dengang hed Persien (Iran i dag, red.), hvor min mand havde fået arbejde som salgschef i et stort firma. Jeg skulle bare gå hjemme og passe børn, så for at få tiden til at gå fandt jeg på at lave julestue, fortæller Jette.

− Da vi flyttede hjem til Danmark igen, fortsatte jeg med at lave julepynt og lavede julestuer i mit eget hjem, mens jeg tænkte på, hvad jeg ville med mit liv. Jeg har tit tænkt på, om det var på trods, eller fordi jeg ville det, at jeg startede mit eget firma, Jette Frölich Design, i 1975. Lige fra jeg var barn, har jeg altid haft en lille knude af nervøsitet i maven. Kan du det her? Vil det gå godt? Alle de tanker har altid fulgt mig, men jeg gjorde det.

− Det var også med min sædvanlige nervøse knude i maven, at jeg holdt et møde med Illums direktør, Jørgen Basse, der tilbød mig at blive årets julekunstner i 1976. Det var en ære, kunne jeg forstå, som man blev udvalgt til et enkelt år. Det blev så alligevel til 29 år, konstaterer Jette.

Årets julekirke er Avnede Kirke: Vi skal huske at tænke på hinanden

Beroliget af datter

Jette Frölich laver pynt, der kan bruges året rundt, og hun udstiller mange forskellige steder både i Danmark og i udlandet. Hun klipper stadig hver ny ting i hånden, og stadig har hun sommerfugle i maven, for kan hun nu skabe det, hun gerne vil?

− Når jeg synes, det er helt håbløst, og at jeg slet ikke kan noget som helst, ringer jeg til min datter og beklager mig. Hun plejer at sige, at når jeg har kunnet finde på noget i så mange år, så skal det nok også gå denne gang, og hun har ret. Det handler om at være kreativ, men det handler også om at blive ved og blive ved, indtil det føles rigtigt.

Gjort en masse mennesker glade

Sådan har Jette nu gjort i 43 år. Undervejs blev hun skilt fra børnenes far, og når man bliver alene med fire børn, skal der klippes en del julepynt for at holde dem med mad og tøj − og det gjorde Jette så.

− Jeg kom aldrig til at redde en hel landsby, som jeg drømte om. Men jeg har gjort en masse mennesker glade ved at lave smukke ting, og det er jo også noget, synes jeg, siger Jette.

Og hvem ved? Måske laver hun alligevel en dag en smuk og glad nisse.

Læs hele historien om Jette Frölich i Familie Journal, der er på gaden mandag den 12. november 2018.