Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Sidste sommer bragte Familie Journal historien om Anne Mette Beckmann, der før var millionær, men hendes forældre mistede alle deres penge, og hun boede derefter i Cascais uden en krone på lommen.
I aften bringer TV 2 dokumentaren "Millionær på bistand" om Anne Mette, som nu har valgt at vende hjem til bistandshjælpen i Danmark.
Læs artiklen om Anne Mette, som Familie Journal bragte den 15. juni 2015 herunder
Når Anne Mette Beckmann vågner om morgenen, ligger hun i selskab med katten Fatso i sengen i sin lille lejlighed i Cascais, og dér ligger hun, til det lykkedes hende at lystre på ordren om at stå op. Men det er svært, for overskuddet er der ikke. Hun har ikke lyst til at stå op bare for at tænde fjernsynet og mærke savnet til sin mor, som døde for få måneder siden, den 8. marts, 87 år gammel.
– Men mor havde fået dårligt hjerte af alle de ulykkelige år med stress og mangel på penge. Det sled hende op, fortæller Anne Mette.
Og når hun rejser sig fra sengen, er det til ubetalte regninger, nul indtægt og reoler fyldt med både hendes egne og morens ting og sager. Dem skal hun pakke sammen, for hun har ikke råd til at blive boende i Portugal, der kan hun nemlig ikke få sin pension udbetalt, og nu er moderens pensionsopsparing der ikke længere til at forsørge hende.
Kender du Facebook-siden Jeg elsker mor?
I alle Anne Mettes 60 år har hun boet sammen med sin mor og far. Hun blev født i Lissabon, og der tilbragte hun barndomsårene på et palæ med udsigt til havet og en swimmingpool. Hun gik på en dyr engelsk skole og blev opdraget til kun at nyde.
– Arbejdsmarkedet eksisterede bare ikke i vores liv. Far kunne have overtaget min farfars firma, som blev serveret på et sølvfad for ham, da farfar døde. Men han takkede nej.
Indtil 1974 havde der været diktatur i Portugal. Anne Mette, mor Mette og far Valdemar ejede flere virksomheder, og de havde en stor aktiepost i en cementfabrik. Men da kommunisterne kom til magten, blev alt hvad familien ejede nationaliseret, og cementfabrikken var bare et af stederne, hvor de tabte mange penge.
Men selv om Anne Mette frygter fremtiden, er hun alligevel ved at finde lidt mod frem på en måde, som hun ikke har gjort de sidste tredive år. Især ikke i tiden i ”hullet”.
– Jeg kaldte det hullet, fordi det var en forfærdelig, lille, fugtig lejlighed, som far, mor, vores hund Lady og jeg boede i i nogle år her i Cascais.
- Jeg har haft en lykkelig barndom. Og derfor kan jeg kun tænke på, at jeg engang var lykkeligere end nu. Men jeg vil aldrig kunne opnå den lykkefølelse igen, så måske vil jeg altid føle mig en smule ulykkelig, siger Anne Mette.
Inden længe bliver hun måske nødt til at forlade Portugal. Så vil hun gerne bo i Lyngby og starte på et nyt kapitel. Eller også vil hun finde et sted i Cascais, hvor hun har råd til huslejen. Hun ved det endnu ikke. Men hun ved, at hun tager én dag ad gangen. Måske får hun modet til at gå ud i samfundet og søge et job. Men først skal hun finde overskud til at pakke hendes mors ting og fortiden ned i kasser og lukke låget.
Læs også om Asger, der blev rask, da han rejste til Portugal og fandt kærligheden