Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Livet var et sandt helvede for Malene. Den enlige mor med to små børn boede i Odense og blev flere gange dagligt chikaneret af en mand, som hverken var Malenes kæreste eller ven.
Ondt i sjælen
Til sidst blev presset så stort, at Malene pakkede nogle få ejendele og flygtede fra Odense hjem til sin mor og plejefar i Sønderjylland.
Derefter mente kommunen ikke, at Malene var berettiget til kontanthjælp.
Malene havde tag over hovedet, men ingen penge. I to måneder i slutningen af 2011 måtte hun leve for 1.500 kr., penge hun lånte af venner og familie.
Det, der bekymrede Malene mest, var den kommende jul. Hun havde simpelthen ikke penge til gaver og julehygge til sine børn.
End ikke penge til varmt vintertøj og støvler. Det gjorde ondt langt ind i sjælen, for specielt Kian vidste, hvad den kommende højtid handlede om.
Nærmest ved et tilfælde kom Malene ind på Glæd Børnenes hjemmeside.
Det er en forening, som startede sidste efterår, fordi der i Danmark er en masse børn i nød - børn, der har brug for gode glæder.
Hjælp til forældre
Trine Kragelund, næstformand i foreningen, siger, at de primært koncentrerer sig om at hjælpe børn. Men i Malenes tilfælde - og enkelte andre - er man også gået ind og har støttet forældre. Der er anskaffet brugte møbler, gryder, pander og andre ting, man skal bruge i det daglige.
Malene føler, at hun i dag for alvor kan se fremad med sit og børnenes liv. Og så er Signes far, Carsten Kiss, 26, flyttet ind, så de nu er en lille kernefamilie.
- Jeg fik nogle udstrakte hænder og mødte mennesker med varme hjerter. Nu vil jeg gerne give noget tilbage ved at hjælpe i foreningen, siger Malene, der er begyndt på hf. Hendes plan er en uddannelse som finansøkonom.
- I dag har jeg overskuddet, så det skal nok lykkes. Jeg føler virkelig, at jeg er kommet over på livets solside, fortæller tobarns-moren.
Læs mere om Glæd Børnene her (link fjernet)
Læs også:
Mor er den bedste
Første jul uden mor