Mor og teenagebørn kom ud af krisen

Det er en helt almindelig eftermiddag i hjemmet hos Birgitte Kongskov Leth i Roskilde. Hun har netop lagt en stak rent tøj på sin teenagedatters værelse, da hun opdager en åben skuffe.
Birgitte skæver ned i den og får øje på en smart pung. Hun tager pungen op for at beundre den, men da hun stikker hånden ned i den, føler hun en kraftig smerte i fingeren. Hun trækker hånden til sig og konstaterer, at et barberblad har skåret en flænge på hendes ene finger.
Og pludselig står noget helt klart for Birgitte.
- Min datter Josefine, som på det tidspunkt var 13 år, har altid som barn været den flittige og perfektionistiske pige, fortæller den 50-årige terapeut, der ud over Josefine også har en fire år ældre søn, Frederik.

FIND MULIGHEDERNE

Birgitte Kongskov Leth er uddannet NLP-master og samtaleterapeut fra NLP Skolen i Roskilde.
Hun arbejder med "mulighedscoaching", som handler om at finde muligheden i den situation, du er i - i stedet for at vente på, at andre ændrer sig.

Læs mere på leth-nlp.dk

Skyldfølelse
På det tidspunkt var Birgitte blevet skilt fra sin mand og havde stor fokus på sønnen, der blev hårdt ramt af bruddet.
- Det hev fuldstændig tæppet væk under benene på Frederik, fortæller Birgitte, som til sin skræk måtte opleve, at Frederik valgte at søge trøst i hashens tåger.
- Jeg havde set alle skrækeksemplerne i mit arbejde på en misbrugsafdeling. Så jeg var meget efter Frederik med regler om, hvad han måtte, og så led jeg af en enorm skyldfølelse. Den belastning har altid ligget i mig, fordi jeg blev født, efter at mine forældre havde mistet et barn, der blev kørt ihjel. Jeg har altid følt, at det var min skyld, at mine forældre led.

Søgte nye veje
Birgitte følte sig ikke hjemme i det arbejde hun havde; hun manglede noget.
- Jeg havde efter skilsmissen taget en clairvoyance-uddannelse, som hjalp mig en del med at håndtere bl.a. skyldfølelsen, og da jeg første gang konsulterede en clairvoyant, lærte jeg at flytte fokus og give slip på en masse indvendige smerter. Det var en enorm lettelse.
For første gang kom Birgitte på sporet af de teknikker og den indsigt, der skulle hjælpe hende i håndteringen af de problemer, hendes børn skulle igennem.

Tillid
- Jeg lærte meget om, hvad man selv kan gøre for ikke at gå i panik, når livet gør ondt. Først og fremmest skal vi som forældre vælge at kigge indad på vores egen rolle - og søge den nødvendige hjælp til os selv for at kunne give vores børn optimal hjælp og tillid. Som forældre skal man vise sine børn, at man har en fast tro på, at de har evner og ressourcer til at kunne håndtere deres vanskeligheder selv og f.eks. i samarbejde med terapeuter.
- Jeg havde været så fokuseret på min søn, der på det tidspunkt også havde været indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling. Midt i alt det havde jeg overset, at min datter også kæmpede med svære problemer.
- Det har været en lang, tung vej, fortæller Birgitte - men både Josefine, Frederik og jeg har lært, at det vigtigste er at fokusere på de muligheder, du har, i stedet for at hænge fast i det negative.

Læs også:
Min mor lærte mig ikke at stresse
Min mor er mit forbillede
Jeg følte mig som en dårlig mor