Når en peberkagebager bager...

Tre kilo hvedemel, 16 poser lakrids samt en masse smør, sirup og julekrydderier. Læg hertil en god portion hittepåsomhed, så har du opskriften på Iben Guldager Nielsens ekstraordinære peberkagehuse.

Hver jul gennem mere end 10 år har Iben bygget stadigt større og mere detaljerede peberkagehuse sammen med sin datter Amalie, som ikke længere bager med, fordi hun fokuserer på at læse til eksamen.

– Jeg måtte lige mærke lidt efter, om jeg egentlig havde lyst til at fortsætte uden min datter, fordi det har været vores ting, forklarer Iben, som begyndte at bage peberkagehuse, da hendes datter endnu var lille.

Nu er Amalie fyldt 25 år og går på medicinstudiet. Sammen har mor og datter blandt andet bygget Åbyhøj Kirke og Psykiatrisk Hospital i Risskov, som Iben er nabo til. Andre peberkageprojekter har krævet mere rejseaktivitet, såsom spøgelseshuset i Disneyland, der blev så stort, at det kollapsede første nat, og slottet Hogwarts fra Harry Potter-universet, som Iben og Amalie oplevede sammen i Warner Brothers filmstudier i London.

– Det er både sjovt og frustrerende at lave. Hvert år kunne vi ikke lade være med at give os selv en ny udfordring, siger Iben, der arbejder som specialkonsulent i Skattestyrelsen.

Se et udvalg af Ibens peberkagehuse her:

Ingen snyd

Forrige år satte Iben og Amalie sig for at bage en model af deres lokale kirke, Risskov Kirke, og resultatet blev så virkelighedstro, at kirken rakte ud og spurgte, om de måtte udstille peberkagekopien i deres sognegård.

Selvsamme sognegård er udgangspunkt for årets peberkagehus, for Iben kan godt lide at lade sig inspirere af bygninger i sit lokalområde, som hun fotograferer og tegner skabeloner af, inden hun går i gang med at bage.

Og der er som altid tænkt over detaljerne. Helt ned til de to små sølvsukkerkugler, der gør det ud for dørhåndtag.

Bindingsværket er penslet med sort pastafarve, og på gårdspladsen står grantræer strøet med spiseligt glimmer. Vinduerne er kittet med hvid glasur, og ruderne er lavet af isomalt, som er et sødestof, der smelter ved høje temperaturer og bliver klart som glas, når det størkner.

– Vi har et dogme, som hedder, at alt skal kunne spises. Der er ingen snyd. Det er et rigtigt kagehus, siger Iben.

Hun bruger sine weekender og aftener på projektet og anslår, at det tager hende i alt seks-syv dage afhængig af bygningens størrelse og kompleksitet.

– Jeg kan især godt lide den byggetekniske udfordring og konstruktionen, siger Iben, som anvender vinkelmåler, lineal og passer, når hun skærer peberkagedejen ud.

Opskriften har hun fundet på internettet og tilpasset gennem årene.

– Jeg er for eksempel holdt op med at komme hævemiddel i, så jeg kan få det mere lige.

Lavede en Maude

Køkkenøen danner ramme om Ibens juleambitioner, som hun hvert år forsøger at holde på et fornuftigt niveau.

– Det sagde jeg også om i år, at i år laver jeg bare et lille ét. Lige indtil den der sognegård kaldte på mig, siger Iben og kigger over mod køkkenvinduet, hvor resultatet af hendes arbejde står udstillet.

Som mange nok kan nikke genkendende til, er december ikke nødvendigvis en afslappende måned. Heller ikke for Iben, som må passe ekstra godt på sig selv i den travle tid.

– Jeg har banket mig selv oven i hovedet over alle de ting, jeg skulle nå. Men jeg prøver virkelig at lære at prioritere, siger hun.

Iben er diagnosticeret med add – Attention Deficit Disorder – der minder om adhd, bare uden hyperaktivitet.

– Jeg er ikke urolig udenpå, men indeni. Min hjerne kører på højtryk, og jeg bliver hurtigt træt i hovedet, siger Iben, som må huske sig selv på at tage pauser fra bagningen, fordi hun ellers har tendens til at blive hyperfokuseret.

– Så glemmer jeg tiden og hverken spiser eller drikker, indtil jeg bliver helt dårlig. Sidste år lavede jeg en Maude og måtte gå op og lægge mig, fordi jeg havde glemt at mærke efter, hvordan jeg egentlig havde det.

Deforme lakridser

Zelda, en syv år gammel Cavalier King Charles Spaniel tøffer rundt i baggrunden, mens Iben ruller tiloversbleven peberkagedej ud. Hunden håber grangiveligt på, at der falder lidt ved siden af, ligesom de øvrige medlemmer af Ibens familie.

Deforme lakridser, der ikke er pæne nok til at blive lagt som tegl på taget, bliver sorteret fra og spist af Ibens mand, Heine, og hendes to sønner, Magnus på 28 år og Alfred på 19 år, som endnu bor hjemme.

– De håber også på flere fejlbagninger, siger Iben og griner.

Glæden ved julebagning har hun ikke fra fremmede.

– Jeg har barndomsminder om min mor, der bager vaniljekranse for fuld hammer, siger Iben, som ikke havde set for sig, at hun skulle gå sin mor i bedene.

– Min mor har altid ment, at jeg var kreativt anlagt, men jeg var ikke enig, siger Iben, som dog har måtte indrømme, at hendes mor fik ret.

– Jeg er jo ikke kunstner, og jeg kan ikke opfinde noget, men jeg kan godt lide at lave noget med hænderne. Og jeg kan godt lide jul! Det er nogle sider af mig selv, jeg først nu har opdaget sådan rigtigt. Jeg er også begyndt at strikke, siger Iben, som i dagens anledning er iført en julesweater, hun selv har kreeret.

Uventede gæster

Iben er oprindeligt fra Risskov og flyttede tilbage for fire år siden. Og vil man gerne i kontakt med sine nye naboer, kan man med fordel stille en meget stor peberkagekopi af den lokale kirke i et vindue, der vender ud mod gaden. For Iben har det i hvert fald medført en del uventede gæster.

– Mine søde naboer her i området kommer hen og kigger ind ad vinduet og spørger, hvad jeg bygger i år, siger Iben, som også har oprettet en profil på Instagram – @kagehusetguldager – så interesserede kan følge med.

Det er ellers ikke, fordi Iben håber at blive influencer. Hun gør bare det, hendes forældre har lært hende.

– Min mor og især min far har lært mig, at man skal dele ud, hvis det kan glæde andre. Det er ikke det samme som at blære sig, det er at være passioneret, fastslår hun.