Når far er blind

Martin er blind, men jonglerer fermt med blindestok, syvårige Casper ved hånden og treårige Emil i en bærestol på ryggen.
Gående på fortovet side om side med tunge lastbiler fra sverigesfærgen arbejder han og drengene sig frem til villakvarteret, hvor de bor. Her venter drengenes mor, Anja, 36.
Til trods for Martins handicap lever den lille familie som de fleste andre danske børnefamilier. Martin går på arbejde som sagsbehandler i Helsingør Jobcenter, mens Anja er sekretær i kommunen.
- Jeg kender ruten hen til børnehaven og til skolen og ved, hvor jeg skal krydse vejen. Når jeg kommer frem, tager det længere tid for mig at få drengene i tøjet, end det gør for Anja, men vi hygger os og giver os god tid med at komme ud ad døren og hjem.

Arvelig sygdom
Martin har ikke altid været blind, men er født med arvelig øjencancer.
Som spæd fik han bortopereret det ene øje og kom med tiden til at se dårligere og dårligere med det raske øje.
Men det er en arvelig sygdom med 50 procents risiko for, at Martins børn fik den.
Det var hans største bekymring ved beslutningen om at blive far.
Men da det så viste sig, at ingen af drengene havde sygdommen, var forældrene bare lykkelige.
- I stedet for at blive trist over det, jeg ikke kan, vælger jeg at fokusere på alt det, jeg er god til. Som at hoppe i trampolin, spille musikinstrumenter og tumle og slås med drengene, fortæller han og fortsætter:
- Vi kan også tage en kendt tur med bus eller tog og købe en hotdog ved en pølsevogn. Så har jeg Emil i en børnesele, så han ikke render ud på vejen.

Skolen og kammerater
Casper praler gerne med, at han er den eneste på sin skole, som har en blind far. Kammeraterne spørger frit fra hjertet om, hvorfor Martin er blind, og hvordan det er.
- Jeg tror faktisk, at børnene vænner sig til at omgås handicappede, når sådan en som mig er en fast gæst på skolen, mener Martin.
Mens han sidder sammen med Anja og deres to drenge i den gamle, renoverede villa, kan han godt spekulere lidt over, hvordan det egentlig er, at være ham.
- Jeg magter hverdagen fint med familie og job, som jeg klarer med talecomputer og sekretærhjælp. At være en del af samfundet har været en sejr, og det har givet selvtillid at kunne få et job på lige vilkår med andre.

Læs også:
Blind børstenbinder
Vi har bragt et tabu ud i det åbne
Tinas søn er født med en genfejl