Artikler
Dorte havde endetarmskræft
Gitte undrede sig over, at hendes dejlige, unge søn ikke for længst var blevet scoret af en eller anden sød pige. Godt nok var Kasper en følsom fyr og en lille smule anderledes end de fleste drenge, men alligevel …
GANG I DEBATTEN
• Kommenter herunder, hvis du har noget på hjerte om emnet:
• Hvordan ville du selv takle det?
• Synes du, det er i orden, at homoseksuelle adopterer?
• Føler du dig generet af at se homoseksuelle vise deres følelser offentligt?
• Har du selv erfaring med emnet, som andre kan have glæde af?
Læs mere om homoseksuelle generelt på Landsforeningen for bøsser og lesbiske.
Fornemmede, noget var fat
En dag opdagede Kaspers far, 51-årige Allan Nielsen, ved et tilfælde, at Kasper, som i dag er 22 år, havde været inde på nogle sider på nettet, der handlede om homoseksuelle. - Jeg blev noget overrasket og spurgte Gitte, om hun havde nogen mistanke om, at Kasper måske var bøsse? Gitte havde så småt haft tanker i den retning. Men bortset fra at hun havde en følelse, havde hun ikke oplevet noget, hændelser eller ord, der afslørede, at han var homoseksuel. - Jeg gik stadig og tænkte, at der måtte være noget galt med alle pigerne, siden de lod sådan en flot fyr gå, siger Gitte.
Spurgte direkte
Som alle andre mødre fornemmede Gitte dog, at Kasper ikke havde det så godt, og tanken om at spørge ham lige ud om, hvad der var galt, blev mere og mere påtrængende. Så da Allan tilfældigt opdagede de afslørende sider på nettet, blev de to forældre enige om, at nu måtte de have det afklaret, og Allan gik op til Kasper. - Jeg satte mig ned og kiggede ham ind i øjnene. Først fortalte jeg ham, at jeg havde opdaget det med nettet, og så spurgte jeg ligeud: Er det sådan, du er? fortæller Allan. For Kasper var det en enorm lettelse, at hans homoseksualitet endelig kom helt frem.
GODE RÅD
Gittes og Allans råd til forældre:
• Husk på, at dit barn stadig er den person, du kender og elsker
• Giv dit barn tid og plads til at acceptere situationen
• Sørg for at give udtryk for, at det er okay
Kaspers råd til unge homoseksuelle:
• Respektér, at du har brug for tid til selv at acceptere din situation
• Vær åben om det, så snart du selv har erkendt det
Homoseksualitet er ikke et problem
I Allans hoved fór tanker og spørgsmål rundt. - Det er ikke nemt. Man bliver jo automatisk bekymret for, hvordan han klarer sig, og hvordan han undgår at rende ind i alle de der dumme mennesker, der ikke fatter en brik. Men vi fik os en god snak, og bagefter gik jeg ned til Gitte og sagde, at jo, den var god nok! griner Allan. - Jeg spekulerede meget på, om Kasper var ulykkeligt forelsket eller havde andre psykiske eller følelsesmæssige problemer. Men homoseksualitet er jo slet ikke noget problem, når man først lige får fordøjet bekymringerne, siger Gitte.
Af Mary Steengaard
Læs også:
"Homoseksuelle skal vies kirkeligt" af Josephine Gravesen
Mor og far med til 18-års fødselsdag