Nu tager vi på badeferie

Holdet i Faxe Svømmeklub hedder ”Vandskræk/begyndere”, men det kunne også have heddet ”Kærlighed på dybt vand”. Jacob er her, fordi han elsker Helena. Det går fint, når de begge er på land, men der er det med Helena, at hun nærmest er som en fisk i vandet, og det har Jacob aldrig været. Tværtimod. Han plejede at være bange for vand og kunne ikke svømme, men det er nu fortid efter lidt mindre end et halvt år på holdet under kyndig vejledning af ægteparret Jess og Hanne i vandet og Isabella på kanten af bassinet.

Da Jacob tøvende for første gang gik ind ad døren i januar i år, dirrede benene under ham, og før han ramte vandet, havde han både en svømmeplade og en ”svømmeslange”, som han knugede krampagtigt i hænderne.

– Jeg har været ked af og flov over, at jeg ikke kunne svømme i mange år. Da jeg var lille, var jeg glad for vand, men jeg blev holdt nede under en svømmeplade i svømmehallen engang, og da jeg kom fri af den, var jeg bange for at være i vandet og færdig for altid med at komme i både svømmehaller og havvand, siger Jacob.

Det troede han i hvert fald, at han var. Men så mødte han Helene.

– Hun var og er bare fuldstændig vild med vand, hendes familie har også en motorbåd, og der var bare ingen vej udenom. Jeg kunne da godt blive stående inde i vandkanten og vente på de andre, men jeg besluttede mig for, at det skulle blive løgn. Jeg ville af med min vandskræk, så jeg også kunne være sammen med de andre i vandet og på båden.

Det var de rigtige mennesker, Jacob mødte i svømmehallen den dag i januar, da han tog modet til sig og mødte op til undervisning i Faxe.

Jess og Hanne har undervist mennesker med vandskræk i mange år. De gør det sammen med Isabella, der står oppe på kanten og lægger mærke til, hvordan svømmerne har det, sådan set lidt ovenfra, mens Jess og Hanne er sammen med eleverne i vandet.

– Vi begynder med at spørge, om der er nogen, der er bange for at få vand i hovedet, når de er under bruseren? Det er der altid, og så lover vi dem, at det bliver meget værre, siger Jess, mens Hanne forsikrer os om, at så slemt er det ikke. Der er svømmeplader og andre hjælpemidler til rådighed, så ingen behøver frygte det mindste.

– Vi begynder med at gøre deltagerne fortrolige med vandet. Vi pjasker rundt og leger lidt. Så går vi langs med kanten af bassinet, så langt man tør, mens man holder fast i kanten. Vi fortsætter med at lære noget om at flyde og at holde balancen i vandet. Kort sagt: At slippe sig selv og se, at det hele nok skal gå, siger Hanne og fjerner diskret en svømmeplade, som en anden deltager lige har opdaget, at hun slet ikke har brug for længere.

– De 10 deltagere på holdet har alle deres egne drømme om, hvad de gerne vil, når de engang ikke længere er bange for vand. De er mellem 20 og 70 år, for man bliver aldrig for gammel til at drømme og heller aldrig for gammel til at gøre noget ved drømmene. Sunneva og Dennis er et modent ægtepar, der aldrig fik lært at svømme. Nu har de planlagt at sejle ud i kajakker og se morgensolen stå op, og det går jo ikke, hvis man ikke kan svømme. Det ved de godt, og de træner hårdt på at nå målet.

Elisa har været med på holdet i to et halvt år. Ikke fordi hun har svært ved at lære at svømme, men hun er nu nået så langt, at hun er i gang med at lære at dykke.

På ferie ved havet

Jacob har sin egen dagsorden. I dag skal han springe ned i vandet. Endnu en udfordring, men han gør det, også fordi Helena smiler til ham fra den anden side af bassinet. Hun er på et andet hold i svømmehallen og dyrker vandgymnastik/aqua fitness.

– Du må hellere lige svømme en bane frem og tilbage, siger Hanne til Jacob, der mumler noget om, at det ellers måtte være på tide med en pause, men det hører Hanne ikke.

Så svømmer Jacob ud på det dybe og tilbage igen, mens Hanne og Jess svømmer ved siden af ham og kommer med tilråb, for der mangler ikke ros og anerkendelse her på holdet. Det skal til, for det er svært at have vandskræk, og det er modigt at gøre noget ved det, siger Hanne.

– Fire minutters pause, så må I gøre, hvad I vil, råber hun. Havde det været for et halvt år siden, havde Jacob været i tøjet allerede. I dag flyder han på ryggen og slapper af, som om han aldrig har lavet andet. Oppe på kanten ligger svømmepladerne og slangerne. Dem har han ikke brug for længere.

Dagens undervisning var den sidste for holdet i Faxe. Sunneva og Dennis skal ud at se på kajakker, Elisa skal ud at dykke i havet, og Jacob og Helena har også planer.

– Sidste år var vi på Rhodos, og jeg gik rundt i vandkanten, mens Helena var i vandet. I år skal vi til Kroatien, og så er jeg med ude i vandet, siger Jacob stolt.