På musikalske eventyr i sommerlandet: Den får én på harmonikassen på Ærø

Marstal Kirke er fyldt til bristepunktet med knap 600 tilskuere, og det musikalske repertoire er en anelse bredere end normalt. Det spænder fra Mozarts klaverkoncert nummer 21– bedre kendt under titlen ”Elvira Madigan” – over en lystig ”Svigermors vals” til salmen ”Oh store Gud”. Og hele herligheden bliver spillet af norske og svenske orkestre med harmonikaen som det bærende instrument.

Kirkekoncerten torsdag aften markerer nemlig åbningen af Ærø Harmonika Festival, som de kommende tre dage vil indhylle Marstal Havn i gyngende toner. Som noget helt unikt for festivaler er der gratis adgang. Og i år er et særligt år for festivalen, da den fejrer 25-års jubilæum.

Hygge, sandwich og øl

Efter koncerten har festivalen inviteret alle, der vil, til hygge samt sandwich og øl på egen regning i byens sejlklub, der fungerer som informationskontor under festivalen. Der mødes Familie Journals udsendte dagen efter med festivalens formand gennem de sidste fem år, Vibeke Lykke Friis.

– Hyggen fortsatte til over midnat. Folk tog bare deres harmonikaer frem og satte sig til at spille, fortæller Vibeke, der for 17 år siden flyttede til Ærø fra Hareskovby for at få ”udsigt over vandet,” som hun siger.

– Og det har jeg ikke fortrudt. Jeg havde en veninde på besøg, der var meget imponeret over, hvor mange der hilste på mig, da vi gik gennem byen. For så mange venner havde hun i hvert fald aldrig haft.

– Der er omkring 400 musikere involveret i koncerterne på vores tre scener, og festivalen trækker vel i alt 2.000 mennesker til øen, fortæller formanden, der selv spiller harmonika til husbehov.

LÆS MERE: Musik i flere generationer

Musikteltet er midtpunktet

Midtpunktet for festivalen er det store musiktelt. Uden om camperes der, og fra adskillige telte klinger glade strofer. Som altid, når harmonikafolket mødes, foregår festen i lige så høj grad på campingpladsen som omkring scenerne.

– Der er en del harmonikatræf rundt om i landet sommeren igennem. Men i Marstal har vi fra begyndelsen været ambitiøse og insisteret på, at vores arrangement var en festival. Ikke mindst i kraft af de dygtige navne fra Norge og Sverige, som vi har inviteret, siger Vibeke.

Farverig konferencier

Alene et kig i programmet kan sætte humøret i vejret. For hvor finder man ellers orkestre med navne som Muldvarpene, Hiv og Slæv, Det Grå Guld og Polkagrisene? Men også landets suverænt dygtigste og travleste harmonikaspiller, Kristian Rusbjerg, er på programmet – i år sammen med Jacob Venndt.

Og så har foreningen bag festivalen i anledning af jubilæet valgt at bruge en lille, ekstra bevilling på at få et vaskeægte trækplaster med på fredagens program i teltet. Multikunstneren og gøgleren Jacob Haugaard skal være konferencier hele aftenen og også selv optræde med nogle af sine folkelige ørehængere.

Nært forhold til Ærø

Og faktisk kommer Jacob forbi i et af sine spraglede jakkesæt, netop som Familie Journal er i gang med at optage en video på campingpladsen, hvor Kristian Rusbjerg har fundet sammen med nordjyske Marco Trio i en frydefuld, musikalsk session. Der skal kun en lille opfordring fra musikerne til, før sangeren er med på legen, og snart genlyder pladsen af den gode, gamle landeplage ”Hammer hammer fedt” med Jacobs karakteristiske stemme i front.

– Jeg har et nært forhold til Ærø og kommer her ofte. Både min datter og min søster er bosat på øen, og jeg har selv netop købt sommerhus i Store Rise. Desuden stammer jeg jo fra Færøerne og forstår ærøboerne rigtig godt. Vi øboere har det bedst med ikke at være landfaste, forklarer han efter sin spontane optræden.

LÆS MERE: Jeg forlod Jacob af kærlighed

Musikken blev til kærlighed

Andetsteds på pladsen finder vi Maiken Otmann Pedersen, 27, fra Hjørring, hendes 33-årige kæreste, Danny Franklin, og deres to børn, Oliver på 2½ og Oscar på ½ år. Parret er på programmet samme aften på Sejlklubbens scene under navnet Maiken Otmann med orkester. Maiken er harmonikasvingende frontfigur, og kæresten er orkestrets guitarist.

– Da Maiken for otte år siden manglede en guitarist, var der en fælles bekendt, der anbefaledes mig. Allerede første gang, vi øvede sammen, kiggede jeg en hel del i hendes retning, husker Danny, der også spiller i dansebandet Bitter Moon.

– Det er en fordel, at vi begge er musikere. For det kan være svært for partneren at forstå og acceptere, at man tit må sige nej til familiefester på grund af et spillejob. Det problem har vi ikke, siger det musikalske par.

LÆS MERE: Musikken hjælper, hvor ord hører op

Det nye blod

Både Maiken og Danny er vokset op i harmonikamiljøet og har været med på træf, siden de var små. Af deres respektive forældre, der også er med på festivalen, er det kun Dannys mor, der ikke spiller.

– Miljøet er stort og levende, men medierne skriver aldrig om det. Og hvis der endelig er et par klip fra et træf i slutningen af en nyhedsudsendelse, bliver der altid fokuseret på den ældste del af publikum. Men der er også folk som os, der prøver at forny traditionen. Jeg går for eksempel ikke af vejen for at sætte noget forvrængning på min guitar. Nogle synes, det er lige vildt nok, men der skal jo udvikling til, siger Danny, som hermed har fået sin første velfortjente omtale i Danmarks største ugeblad. På teltets scene musiceres der frejdigt, mens klokken nærmer sig 15, og folk stiller sig i kø til happy hour. Mange har deres praktiske, stabile ølholdere af træ ved hånden, og der bliver båret rigelige forsyninger ned til bordene. Øllet er brygget på Rise Bryggeri, og især den mørke Ærø Økologisk Valnød er en anderledes og velsmagende oplevelse, som festivalgæsterne tydeligvis værdsætter.

Jeg har ikke tænkt mig at stoppe

Her og nu er det trioen Anna, Leon og Ida – 67-årige Ida Hartlev samt hendes tidligere elever Anna og Leon Rasmussen – der underholder med et Kai Normann Andersen-potpourri, mens adskillige par får sig en svingom foran scenen. Da de takker af, når vi lige at fange Ida til en snak:

– Jeg har spillet, siden jeg var lille, og er klassisk uddannet fra konservatoriet. Jeg har undervist fra 1972 til 1996 på Frederiksværk Musikskole, og på Amager, hvor jeg bor i dag, har jeg 50-60 elever. Jeg har bestemt ikke tænkt mig at stoppe, selv om jeg officielt er pensionist. For eksempel har jeg lige købt en ny harmonika til 140.000 kr. I øvrigt har jeg været med her på Ærø hvert eneste år på nær et par gange, og jeg kommer igen til næste år, siger hun.