Peter siger det, som det er: Kæreste søges

Forleden fik 38-årige Peter Liljensten øje på en kvinde på gaden, som han syntes, så sød ud. Andre ville sikkert registrere det samme uden at reagere, men sådan er Peter ikke længere. Han sprang af sin cykel og stoppede kvinden.

– Jeg sagde, jeg syntes, hun så rigtig sød ud, og spurgte lidt ind til hende. Hun ville gerne snakke, men hun var lige kommet ud af et forhold og var også kun 18 år, siger Peter.

Samme dag, da han var på vej til fitness, fangede en anden skøn kvinde hans interesse. Måske var hun frisk på en kaffedate?

– Hun var imødekommende, men havde en kæreste. Så havde vi en lille dialog om det, inden vi gik hvert til sit.

Peter fortæller om de to møder, som om det er helt almindeligt at stoppe fremmede på gaden og give dem komplimenter i håbet om, at de vil mødes igen. Men han har også en vis træning i det, for det er cirka to år siden, han tog en beslutning om, at han ville gøre en aktiv indsats for at få en kæreste.

– Jeg får ikke en kæreste ved at gøre ingenting. Det er ikke ret tit, at en kvinde henvender sig til mig eller bare flirter tilbage, når jeg er i byen. Og på f.eks. Tinder går det ofte meget stærkt, og kontakten kan være så overfladisk og dømmende. Jeg har dårlige erfaringer med datingapps.

Arbejder med sig selv

Peter har været single i to år, og i den periode har han lært, at det er hårdt arbejde at finde en kæreste. Det er en proces, som ikke kun handler om at ”kysse frøer”, men også om at kigge indad.

– Jeg har været igennem en stor udvikling. Jeg er blevet bedre til at stå ved mig selv og er blevet mere ligefrem. Det gør det lettere for mig at sige, hvad jeg ønsker mig, men det kan være svært og skuffende, hvis jeg møder en person, som ikke kommunikerer på samme direkte måde, siger Peter.

Han fortæller, at det især i begyndelsen var svært for ham at tage kontakt til kvinder, han ikke kendte, men nu er det blevet en mere naturlig del af ham og hans hverdag.

– Jo mere vi gør ting, jo hurtigere bliver det en vane, som ikke kræver så meget af dig, siger han.

Vanetankegangen har han læst om i ”Kunsten at være fucking ærlig”, som amerikanske Mark Manson står bag.

– Det er ikke en ”scorebog”, men en selvhjælpsbog. Jeg har læst den fem gange, men det er selvfølgelig ikke alt, jeg er enig i. Men det her med at kende sig selv godt og være direkte i tilgangen til kvinder, dét har jeg taget til mig, siger Peter.

Han fortæller, at kvinderne, han stopper, generelt tager godt imod det. En del har sagt, at de synes, han er modig og bare skal fortsætte den gode stil. Der er også kommet et par telefonnumre ud af møderne, men en regulær date lader altså vente på sig. Heldigvis har Peters selvtillid det okay, for afvisningerne er en nødvendig del af processen med at finde en kæreste.

– Uanset grundene til, at kvinderne siger nej, er det jo afvisninger. Men dem har jeg lært at håndtere. Jeg ved, at de ikke er personligt ment, for kvinderne kender mig jo ikke og kan være helt andre steder i livet end jeg.

Han er også klar over, at nogle af de kvinder, han opsøger, kan finde det grænseoverskridende og ”udansk”, men omvendt tror Peter på, at de fleste singlekvinder gerne vil have en mand, som giver komplimenter, er handlekraftig og ærlig.

Et særligt skilt

I foråret besluttede han sig for at tage en anden og utraditionel metode i brug i jagten på en kæreste. På et stort stykke papir skrev han: ”Kæreste søges! #Fuck datingapps”! og bad sin veninde tage et billede, hvor han holdt skiltet op. Billedet postede han på sine sociale medier, hvor han samtidig skrev lidt om sig selv og ridsede op, hvad han søger hos en kvinde.

– Idéen med skiltet er set før, men det fik mig jo til at skille mig ud fra mængden. Jeg håbede, at mit netværk, der jo kender mig og selv har netværk, kunne pege mig i den rigtige retning.

Hans opslag på Facebook, Instagram og LinkedIn gik viralt, og han fik ca. 60.000 visninger og massevis af kommentarer på kort tid.

– Der var mange, der roste mig for mit initiativ, og jeg fik 60 henvendelser fra kvinder, der gerne ville ses. Det var overraskende og vildt fedt, men jeg skulle have været mere specifik i opslaget, for jeg måtte bl.a. sortere kvinder fra, som f.eks. boede i Nordjylland, for det er for langt fra mig, og også kvinder med familier.

– Jeg valgte at tage på syv dates. Det var med spændende kvinder, som umiddelbart matchede mig, fordi de bl.a. dyrkede sport, som er en stor del af mit liv som personlig træner.

Møderne førte dog ikke mere med sig, for Peter oplevede, at kvinderne ikke havde mod på at ses igen, selv om de ellers virkede til at hygge sig på daten – og flere faktisk gav udtryk for netop dét.

– Når jeg dater, går det som regel godt. Vi drikker måske en kaffe, mens vi går en tur og snakker og griner. Eller spiser en middag. Mange af kvinderne siger, de gerne vil ses igen, men trækker efterfølgende i land eller holder bare op med at svare. Andre siger allerede på første date, at de ikke har mavefornemmelsen med mig, siger Peter og tager en tår vand.

– Jeg synes, man skylder sig selv og den anden at give relationen en chance, for første gang, man mødes, er man ofte usikker og måske ikke helt sig selv. Det er meget tidligt at dømme den anden ude efter få timer.

”Giv det tid. Den rette kvinde dukker op, når du mindst venter det”. Dét hører Peter ofte fra f.eks. sine forældre eller venner. Og han har et svar parat.

– Det tror jeg ikke på. Jeg har lige været alene på ferie på et sportsresort. Jeg talte da med flere og fik nogle gode kontakter, men det hele var op til mig. Og det forstår jeg ikke. Hvad er det værste, der kan ske ved at komme hen og sige hej til en, du godt kan lide? Én afvisning ud af måske mange gør ikke en forskel, men ét ”ja” kan gøre en kæmpe forskel.