Da Eva Flannigan mistede sin ægtemand efter flere års sygdom, vidste hun, at hun ikke ønskede at leve resten af sit liv som enke.
– Jeg var kun 59 år og havde forhåbentlig mange år tilbage af livet og masser af tid til at finde kærligheden på ny, siger Eva.
Hun besluttede sig derfor for at begynde at netdate, fordi hun følte, at det var “måden, man gjorde det nu til dags”.
– Jeg prøvede flere forskellige datingsites og gik på flere dates de følgende år, men der var aldrig rigtig nogen mænd, der lige havde det, jeg søgte: En partner, hvor jeg oplevede gensidig respekt, som jeg kunne være stolt af at være sammen med, og så måtte han også gerne have udseendet med sig. Lige indtil den dag, hvor der var et perfekt match på senior.dk, siger Eva, og hendes blå øjne lyser op.
På det tidspunkt var hun blevet 65 år.
Manden, Eva matchede med, var Ole Elm på 67 år fra Næstved. Han havde mistet sin kone efter 43 års ægteskab. Sorgen var stor, men lysten til at finde en at dele resten af livet med endnu større.
– Jeg var rigtig ked af det efter min kones død. Hun havde jo altid været der, og pludselig var hun der ikke. Heldigvis havde jeg en god familie og gode kolleger, der støttede mig, ligesom min almindelige hverdag hjalp mig til at komme videre med mit nye liv. Men jeg følte alligevel, at der manglede noget i mit liv, siger Ole.
Han prøvede derfor først at søge efter en ny livspartner på de mere traditionelle kanaler. Han meldte sig bl.a. ind i en danseforening med håbet om at møde en sød kvinde, men der var aldrig rigtig nogen, der tændte hans gnist. Så gik han online.
– Jeg havde læst om andre, der havde fundet kærligheden online, så jeg tænkte hvorfor ikke, og så oprettede jeg en profil – og der var hun jo! Den mest gudesmukke kvinde jeg nogensinde havde set! Og så viste hun endda også interesse for mig! Hvor heldig har man lov at være, siger Ole og smiler til Eva.
Eva og Ole begyndte at skrive dagligt over senior.dk, og efter en måneds tid inviterede Eva Ole hjem til sin lejlighed i Holbæk.
– For at være ærlig var jeg en smule nervøs og spændt. Jeg stod bag mit gardin og så, da Ole trådte ud af bilen, og der tænkte jeg, at han var endnu flottere i virkeligheden. Vi gav hinanden et kram, da vi mødtes, og gik en tur langs vandet, siger Eva.
På senior.dk kan du finde alt fra den store kærlighed til nye venner og rejsepartnere. Det eneste krav er, at du er over 50 år. Det koster 2,30 kroner pr. dag at være medlem.
Senior.dk er et dansk site med kundeservice, der kan hjælpe, hvis teknikken driller, eller der opstår spørgsmål.
Hun fortæller, at de satte sig på en bænk, og at Ole dér dristede sig til at tage hende i hånden.
– Det var meget romantisk! Vi snakkede simpelthen så godt sammen, og så smeltede mit hjerte, for Ole havde en buket blomster med til mig. Vi gik hjem og drak kaffe hos mig, og den ene time tog den anden, så Ole kørte først hjem klokken to om natten, fortæller Eva, og Ole tager ordet:
– Jeg var meget spændt før mødet med Eva. For én ting er at sidde bag en computer og skrive, noget andet er kemien, når man mødes i det virkelige liv. Men noget sagde mig, at jeg ikke ville blive skuffet. Og hold da op! Det gjorde jeg bestemt heller ikke.
Fra det første møde udviklede forholdet sig herefter fra uge til uge og måned til måned. Og efter et år flyttede de sammen i Evas lejlighed, og efter to år som kærester besluttede Eva og Ole sig for at blive gift. Og ikke bare på rådhuset.
– Vi er begge kristne, og da ingen af os var i tvivl om, at vores kærlighed var for resten af livet, skulle vi selvfølgelig vies i kirken og bære det samme efternavn, som det jo hører sig til, siger Ole.
De to har udelukkede har fået positive reaktioner på deres valg om et kirkebryllup.
– Alle, vi kender har været så søde og glade på vores vegne. Jeg fik mit barnebarn, Patrick, til at være forlover, så han stod oppe ved alteret, da Eva og jeg gik op ad kirkegulvet. Hvor mange i min alder får lov til at blive “viet” af sit barnebarn, siger Ole.
At møde hinanden i en moden alder kan give anledning til kritik og fordomme, men dét har Eva og Ole aldrig hverken spekuleret på eller oplevet.
– Vi har ikke oplevet, at der er nogen, der har kigget skævt til os, fordi vi har valgt at søge efter kærligheden på ny, eller fordi vi ikke er bange for at vise vores kærlighed til hinanden. Vores børn og børnebørn har til alle tider vist deres store støtte til os, fortæller parret.
Det eneste, Eva kan komme i tanke om, er veninder, der har givet udtryk for, at de ikke selv ville turde springe ud i netdating samt en søn, der gerne har villet passe ekstra meget på sin mor.
– Min søn har hele tiden sagt, at jeg skulle passe på mig selv. Man hører jo så mange forfærdelige historier, som skræmmer, siger Eva.
Hun har indtryk af, at mange ældre ikke springer ud i at finde kærligheden, fordi de føler sig for gamle til at date og “gøre sig til”, når de har nået en vis alder. Og det synes hun er ærgerligt:
– Det er aldrig for sent at møde kærligheden. Forskellen på at date som yngre og som ældre er, at man godt ved, man ikke har et helt langt liv foran sig. Det gør, at man nyder livet mere sammen og måske ikke går så meget op i petitesser. Det ser jeg som en stor force. Mit råd til dem, som gerne vil møde en partner i en moden alder, er, at de aldrig skal give op. For kærligheden er derude og venter på jer.
Også Ole slår et slag for at give kærligheden en chance. Hele livet.
– Den kærlighed, Eva og jeg har fundet sammen, er større end noget, nogen af os har oplevet før. At finde kærlighed som ældre er fantastisk, fordi vi har både tid til og mulighed for at gøre lige præcis det, vi har lyst til, om det er at rejse, gå lange ture eller lave mad sammen. Jeg kan kun anbefale folk på min egen alder at lede efter kærligheden. Det behøver man ikke være en årsunge for at gøre.