Sådan er det at være spejder

Røglugten er det første, der møder os, da vi denne lidt sene sommerdag nærmer os Kær Vestermark uden for Sønderborg.

Det gamle militærområde er for en uge omdannet til Danmarks største spejderlejr med knap 40.000 glade spejdere fra både ind- og udland, og der er ingen tvivl om, at i hvert fald nogle af de glade unge allerede har fået tændt op under bålene.

Men den mest travle beskæftigelse er tilsyneladende at slæbe og save rafter. De ligger i kæmpe stabler overalt, og alle kan bare tage så mange, som de har brug for.

– De første par dage går jo med at bygge alt muligt, fortæller 10-årige Marie, der er på lejr sammen med sin KFUM-spejdergruppe fra Tjørring.

– Vi har allerede bygget rigtig meget – tre sofaer, et bord og en svingdør til vores lejr.

Lars er lige så stolt som Marie og sine andre kammerater over alt det, hans spejdergruppe har nået.

– Vi skal jo bygge alting selv, og det er smaddersjovt.

Læs også: Kom med til en anden spejderlejr

Spejdere skal være gode til bål

Sjovt er det også at lave mad over bål, men inden de gæve spejdere når så langt, skal et korrekt bålsted arrangeres, og det er endnu ikke alle, der er helt klar med det vigtige og kunstfærdige arbejde.

– Båltænding er en af de mest essentielle færdigheder, man besidder som spejder, fortæller patruljelederen for en gruppe af de grønne pigespejdere.

– Bålet er jo grundlaget for madlavning, for at tørre tøj og ikke mindst for hyggelige stunder. Så vi gør meget ud af at få den korrekte bålplads.

Et hold af pigespejderne er i fuld gang med at grave en stor firkant ud med deres spader, og i nærheden sidder nogle yngre piger og saver flittigt i nogle rafter.

– Rafterne bruger vi til også at bygge et højbål, fortæller de.

– Det er til at lave mad på, hvis man ikke vil stå og bukke sig for meget. Bålet ved jorden bruger vi mest til hygge.

Læs også: Astrid holdt jul i en lerhytte

Cyklede hele vejen

For at få ild i sådan en fætter bruger en rigtig spejder vel flint og stål eller i solskin måske et forstørrelsesglas…

– Ha-ha, nej, vi bruger tændstikker! fortæller Astrid. – Og vi tisser heller ikke i et hul i jorden. Vi må ikke bruge elektricitet, men vi har både solceller og vindmøller til at oplade vores mobiltelefoner.

Der er en helt bestemt grund til, at det netop er såkaldte alternative energikilder, der bruges på pladsen.

– I år er bæredygtighed et vigtigt tema på lejren, og vi opfordrer alle til at være med til at mindske lejrens påvirkning af miljøet, fortæller Pieter, der af samme grund sammen med seks andre spejdere cyklede hele vejen fra Fejø til Sønderborg.

Fejø-holdet er ikke de eneste, der har givet den gas for miljøet. I alt cirka 1.000 spejdere har nemlig tilbagelagt over 37.000 kilometer til fods, på cykler, i sejlbåde og som blaffere for at komme CO2-frit til Spejdernes Lejr.

Læs mere: Velkommen til Marius' isbod

Brug for alle

Midt i den store lejr står en bus fyldt med teknologi.

– Her er vi i gang med at udvikle en bæredygtig, kørende spejderhytte, fortæller Emil, der sammen med Stefan hjælper alle idéudviklerne med det tekniske omkring blandt andet energiindvinding og solceller.

Pladsen prydes også af et spejdermuseum, en bloddonor-vogn, et supermarked, et telt til tænkepauser og en Rainbow-café.

Jo, her er heldigvis plads til og brug for alle.

I afdelingen for internationale gæster kan Anne Katrine fortælle, at nogle af gæsterne har problemer med pladsen, fordi de ikke må sove mange sammen, så de har flere små telte med.

– Så må vi andre på spejdervis rykke sammen, smiler Anne Katrine.

– Nogle aner heller ikke, hvordan man tænder et bål, og kommer måske uden køkkengrej, men så hjælper vi jo også bare hinanden. Sådan er det at være spejder!

PS: Se et udpluk af de mange gode billeder fra årets spejderlejr øverst i artiklen. I den trykte udgave af Familie Journal har vi også mange billeder af spejderlivet med - desværre er nogle af dem af en ældre dato. Vi beklager fejlen.