Stine løb på løbebånd i 48 timer: Det var det kedeligste i hele verden

Hvad lavede du time for time i går?

Og i forgårs?

Læg så nætterne oveni, så du ender på 48 timers gøremål.

Prøv så at forestille dig, at du løber i stedet for at veksle mellem at lave mad, køre, arbejde, hente børn, lægge puslespil, spise aftensmad, putte, drikke vin, se fjernsyn, tale i telefon og sove.

Det var det, Stine Rex gjorde for nogle måneder siden:

Hun løb i to døgn. På et løbebånd.

– Det var det kedeligste i hele verden. Timerne sneglede sig afsted, især om natten, og det var svært ikke at kigge på uret hele tiden, siger Stine.

Hun er en af verdens bedste ultraløbere og derfor vant til at løbe meget lange distancer udendørs og i flere dage eller døgn, men denne gang løb hun altså på stedet i en hal i Nørresundby.

Stines formål var at slå verdensrekorden, men nemt var det ikke.

– Jeg er vant til at løbe i naturen, hvor terrænet veksler, og der er noget at se frem til. Solen, der titter frem om morgenen, eller temperaturen, der falder om aftenen. Fuglesang og en flot udsigt motiverer mig også. På løbebåndet kunne jeg ikke engang variere min løbestil. Det var de samme skridt igen og igen.

Stine havde formen og benene til at gennemføre løbet, det vidste hun, men sine mentale evner, som faktisk udgør 80 procent for en typisk ultraløber, ifølge Stine, nåede hun ikke at teste på et løbebånd.

– Jeg tror, det var en fordel. Ellers havde jeg jo vidst, hvor ensformigt det ville være!

Den anden nat klokken to oplevede Stine sin største mentale krise, fortæller hun.

– Jeg græd og havde ondt af mig selv. Der var kun 10 timer tilbage, men det føltes så uoverskueligt at blive ved, og jeg var træt og sur, siger Stine.

Derfor slukkede hun sit løbebånd og holdt en halv times pause, hvor hendes mand, Dan, der også er hendes træner, hjalp hende.

– Han gav mig en peptalk og et kram. Så blev jeg stædig, og løb videre.

Samler penge ind

Trods tre pauser på i alt cirka to timer, hvor Stine også tissede, hvilede benene, skiftede tøj og luftede sine trætte fødder, kom hun flot i mål, da uret stod på præcis 48 timer.

– Da jeg meldte mig til, var rekorden på 365 kilometer, men to uger inden jeg skulle løbe, blev den overgået, så jeg skulle løbe mere end 371 kilometer. Åh nej, siger Stine.

Det lykkedes hende dog både at komme over sit eget mål på mindst 377 kilometer – og at slå verdensrekorden med 11 kilometer.

– Selve rekorden er faktisk ikke det vigtigste for mig. Den kan jo blive slået samme dag eller dagen efter. Jeg kan lide at udfordre mig selv, og så elsker jeg at gøre andre glade, siger Stine.

Hun har været ultraløber siden 2017, og gennem årerne har hun sammen med foreningen Ultra4Charity samlet ind til velgørenhed.

Mens hun kæmpede for at slå verdensrekorden på løbebåndet, tikkede der således 100.000 kr. ind til Lykkeliga, som er en håndboldliga for børn med udviklingshandikap.

– Det er dejligt at kunne gøre en forskel for børn, der har andre forudsætninger end flertallet, siger Stine, der selv er mor til tvillinger på 14 år.

Sov i 30 minutter

Det er ikke kun stædighed og altruisme, der gør Stine til en succesfuld ultraløber.

At spise og drikke ofte, mens hun løber, er afgørende for at holde hendes energi oppe.

– Jeg er vildt god til at få noget indenbords. På løbebåndet brændte jeg 600 kalorier af i timen, det bliver til meget på 48 timer, hvis du regner efter, så jeg spiste og drak regelmæssigt.

Ser du sportsdrikke, energigels og proteinbarer i lange baner for dig? Så kan du roligt tro om igen.

– Rugbrød med leverpostej og agurk var en af mine favoritter. Jeg fik også en sandwich fra Bogø Sandwich, som er min yndlings, nuggets, hindbærsnitter, chips og sodavand. Ene lækkerier, griner Stine.

Hele 15 ruller Mentos blev det også til på de to døgn.

– Mentos er det nemmeste at indtage i hele verden. De skal bare tygges, så er de nede.

En af grundene til, at Stine har let ved at holde sig vågen i lang tid, er, at hun – med egne ord – sætter nogle sindssyge regler op for sig selv, når hun løber.

– Jeg må ikke holde pause de første 24 timer. Derefter prøver jeg at trække den lidt og lidt mere. Og lidt mere. Den første pause fra løbebåndet holdt jeg efter 32 timer. Jeg kunne ikke falde i søvn, for jeg følte mig lidt søsyg, men det lykkes mig at sove i en halv time i min næste pause, siger Stine.

Løber til og fra alt

For at bevare sin gode løbeform i hverdagen løber Stine ærinder.

Helt bogstaveligt.

Hun løber til frisøren, hun løber, når hun skal købe ind, og mens hun venter på sin datter, der deltager i danseopvisninger.

Stine løber også til og fra sit arbejde som fitnesskoordinator i idrætscentret Skansen i Nørresundby, og hver morgen – året rundt – løber hun fra klokken fem til seks, mens familien sover.

– Jeg løber 20-24 kilometer om dagen. Jeg er kreativ og presser min træning ind, så den ikke går ud over min tid med familien. Heldigvis sveder jeg ikke, når jeg løber, så det er ikke noget problem at skulle sidde i en frisørstol eller til et møde, siger Stine.

Hun beskriver sig selv som "et stort familiemenneske" og "en mor som alle andre".

Stine er da heller ikke professionel som mange af sine ultraløbekolleger ude i verden, og hun har hverken en mentaltræner, assistenter eller et dyrt iltapparat.

– Jeg har en sponsor, som udskifter mine løbesko, når jeg har løbet 1.000 kilometer, ellers klarer min mand og jeg alt. Vi har altid vores børn med til de konkurrencer, jeg deltager i. Det er vores fælles eventyr og ferier, og hvor andre løbere har et stort hold bag sig, ligner vi nok mere en familie, der er på vej til stranden, griner Stine.

30. maj skal hun forsøge at vinde verdensmestertitlen i ultraløb for kvinder i Polen, og det glæder hun sig til.

– Jeg bilder mig ind, at jeg står mentalt stærkere end nogensinde, fordi jeg har prøvet at løbe på løbebånd i 48 timer, hvor det var så forfærdeligt.

Og den aktuelle rekord på løbebåndet? Den vil hun vel også kæmpe for?

– Nej, den kan en anden bare tage. Jeg skal ikke derop igen!