Stråtag med solsikker

Fredag, 20. august 2010
af Redaktion
En solsikke har slået rod på Anne Kjøges stråtækte hus i Virum. Nu er hun spændt på, om den kaster frø, så hele taget blomstrer gult næste sommer
Foto: Anne Kjøge
Foto: Anne Kjøge

Virum: Familie Journal-journalisten Anne Kjøge synes, at én solsikke på taget er bedre end ti i haven. For skønt de smukke, kraftige blomster gerne skyder op i flere meters højde, må Anne eje den solsikke, der denne sommer er nået højest mod himlen.

Rank og fin vokser solsikken nemlig på tagryggen af hendes stråtækte hus i Virum til fornøjelse for både husets beboere og forbipasserende. Formentlig har en fugl tabt et frø, og det spirede så under forårets rigelige nedbør. Og nu bliver det spændende, om solsikken kaster frø, så hele taget blomstrer gult næste år.

Af Anne Kjøge



LÆS OGSÅ:


Guider turister
pr. traktor

Karens
blomsterparadis

Gule blomsterglæder
i sensommeren