Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Pernille fik som barn kræft og fik derfor amputeret halvdelen af venstre ben. Hun fik også at vide, at hun ikke skulle regne med at blive mor på grund af kemobehandlingen. Men som 20-årig blev Pernille gravid.
- Min mor blev så jublende glad og susede ud og købte noget ventetøj med det samme. Hun var der for mig. Det elsker jeg hende for, og derfor synes jeg, at hun har fortjent en julekurv, siger Pernille, der nu er mor til Jonathan på næsten to år.
For familien Smed er Jonathan et levende mirakel, og ingen mormor kunne være mere stolt og glad for sit barnebarn, end Helle er. Mormor ser også rigtig meget til den lille dreng, for Pernille havde det ikke godt efter fødslen.
- Lige da jeg havde fået at vide, at jeg var gravid, blev jeg faktisk rigtig, rigtig ked af det. Jeg ville jo have en uddannelse og et godt job, alt det, som jeg syntes, betød noget i livet. Jeg besluttede først for at gennemføre graviditeten, da jeg havde snakket med min mor om det.
JULEKURVEN
Julekurven består af et gavekort på 2.000 kr., som kan bruges til lidt ekstra godt i den dejlige juletid. Familie Journal uddeler 20 julekurve til personer, som er indstillet af læserne.
Ville være perfekt
For mormor Helle var det lykken, da Jonathan blev født i januar 2010. En stor og rask dreng og alt så fint ud - den eneste, der ikke havde det fint, var Pernille.
Sygdomsfoløbet havde sat sit præg på hende. Året 2003 blev det værste år nogen sinde for familien. Pernille måtte have amputeret sit venstre ben lige under knæet, og kort efter døde hendes far af en blodprop i hjertet. Men Pernille blev rask.
Græd i mange dage
På trods af kræften og farens død, havde Pernille aldrig opgivet at være som de andre. Hun tog på efterskole, hun fik kærester - men indeni var hun blevet en anden pige. Hun vidste nu, at hun var dødelig, og at man kunne miste. Måske var det derfor, hun fik en fødselsdepression, da Jonathan blev født.
- Ingen måtte vide, hvordan jeg havde det, siger Pernille. Jeg snakkede med en sundhedsplejerske, og hun mente, jeg måske havde fået en fødselsdepression. Jeg skammede mig sådan og kunne ikke fortælle nogen om det - heller ikke min mor.
Helle vidste godt, der var noget galt, men hun kunne ikke sætte ord på det. Men en dag fik hun øje på en bog i reolen hos Pernille. Den handlede om fødselsdepression. På den måde blev tingene sagt, og Helle kunne hjælpe. Nu har Pernille det godt det meste af tiden - og så er Helle blevet en rigtig mormor.
- Jeg har endelig lært, at jeg ikke behøver at være perfekt og stræbe efter uddannelse og et smart job. Jeg kan klare mig selv, og jeg elsker min søn - og så har han fået verdens bedste mormor.
Fortæl os på Facebook-siden "Jeg elsker mor", hvorfor din mor er noget helt særligt
Læs også...
Plads til børn - og en julekurv
Cathrine kæmpede for livet
Dennis gi´r ikke op