Tommy Kenter: Teatret fik mit selvværd til at gro

Hvad er du optaget af lige nu?

– ”Spillemand på en tagryg”, der bliver min sidste teaterforestilling. Jeg vil fortsat lave film, tv og mine egne shows. Men at udfolde mig på scenen i tre-fire måneder i træk kræver ufattelig mange kræfter og en fysik, som jeg ikke er sikker på, jeg kan fortsætte med at have. Det giver god mening for mig at slutte af på Det Ny Teater, hvor jeg spillede min første rolle som niårig. Og så er selve forestillingen bare verdens bedste. Jeg var bevæget over filmen i sin tid, men da jeg for nylig så teaterudgaven i London, blev jeg simpelthen væltet bagover. Og i min alder sker det sjældent, at man sidder med en stor klump i halsen.

Hvad gør den så god?

– Spillemanden på tagryggen er en metafor for den balancegang, hovedpersonen Tevje skal træde. Familiens liv bygger på tradition, men hans tre giftemodne døtre er moderne indstillet og vil selv bestemme, hvem de skal giftes med. Oven i hans sorg er jøderne truet af forfølgelse, og familien risikerer at skulle forlade byen. Det er fortsat aktuelt, at folk bliver fordrevet fra det sted, hvor de hører til. Samtidig er historien pakket ind i musik, som jo taler til følelserne. Og ikke mindst er der den fede jødiske humor. Forestillingen har kort sagt det hele.

Hvordan slapper du af?

– Jeg læser bøger, hører musik og spiller klaver. Musikken kan være jazz, pop, klassisk, eller hvad mit sind er klar til at suge til sig her og nu. Og så holder jeg af at spadsere. Jeg gik caminoen alene for otte år siden. Det var en smuk visuel oplevelse, og jeg stressede helt af, faldt fuldstændig til ro og fik mange gode idéer til kommende shows.

Læs om Tommys medspiller og ungdomskæreste, Ann-Mari Max Hansen, her.

Hvad ville du være, hvis du ikke var blevet skuespiller?

– Jazzpianist. Eller trommeslager i et bigband. Jeg ville gerne have lært noder i sin tid. Jeg misunder folk, der har det værktøj til deres rådighed.

Hvad er dit råd til et ungt menneske, der vil være skuespiller?

– Glem det! I hvert fald hvis der er andet, du også brænder for. Særligt for piger, der nærmer sig de 40 år, er der mangel på roller og dermed risiko for ikke at få ambitionerne indfriet. Man bliver let såret og desillusioneret, for modsat snedkeren, der ikke kan sælge sin stol, er det dig selv som person, der ikke er bud efter. Som ung satte jeg selv sammen med andre skuespillere projekter i gang uden at få meget andet for det end glæden. Det vil jeg klart anbefale andre håbefulde skuespillere at gøre.

Jesper Asholt har medvirket i mange musicals. Mød ham her.

Din bedste barndomsoplevelse?

– Da jeg voksede op i 1950’erne, var det ikke populært at have børn. Vi skulle helst holde mund og blive på vores værelser, og så kunne vi få spaghetti med kødsovs, når de voksne fik bøf. Vi blev aldrig spurgt om, hvad vi havde lyst til. Så det var en ny og fantastisk oplevelse for mig, da jeg som niårig kom med i ”Den forelskede kamphane”. For på Det Ny Teater var jeg for første gang omgivet af voksne, som behandlede mig med interesse og respekt og syntes, jeg var dygtig. Det var noget, der fik selvværdet til at gro.

Læs her om skuespiller Lisa Carlehed, der har forelsket sig i at lave film.