Det er sjældent, at en nulevende kvindes liv og levned er genstand for en musical. Og endnu mere usædvanligt er det, at hovedpersonen er landets monark. Men det er ikke desto mindre netop, hvad der sker på Det Kongelige Teater, når tæppet 23. juni går for ”Margrethe”.
Projektets enestående karakter påvirker dog ikke måden, som den erfarne Ulla Henningsen, der spiller den ældre udgave af dronningen, går til opgaven på.
– Når man spiller en rolle, skal man løse en gåde og finde et menneske. I en forestilling som denne har man tilmed begrænset plads til at afdække sindets dybere lag, fordi en lang række historiske begivenheder og mennesker skal have plads. Det er Margrethes liv i glimt, der oprulles. Og så er forestillingen jo en musical med en række sange, der omsætter personernes sindstilstande i ord og toner, siger den 72-årige skuespiller, som imidlertid ikke er alene om at portrættere majestæten.
Foruden i alt fire piger i teenagealderen, der deles om at lægge krop og stemme til Margrethe som barn, ses Emilie Groth og Xenia Lach-Nielsen som henholdsvis den unge og den modne Margrethe.
25-årige Emilie siger følgende om sin andel i det kongelige portræt:
– Jeg forsøger at finde de steder, hvor Hendes Majestæt og jeg minder om hinanden, og hvor jeg kan identificere mig med hendes måde at være ung, at være forelsket eller drømme på. Jeg spiller majestæten i den periode af hendes liv, hvor hun flytter til Cambridge i England og begynder at studere statsret. Og sideløbende med, at hun forbereder sig på sin livsopgave, overvejer hun, om hun kan skubbe lidt til de grænser, hun har fået udstukket, ved at inkludere et studie i arkæologi inspireret af hendes veninde og hofdame, Wabi. I en institution som kongehuset vil det jo altid være sådan, at enhver ny generation kigger på, hvor man kan ændre og forbedre på traditionerne.
Det er i øvrigt Emilies oplevelse, at hun formidler en del af Margrethes liv, der går forud for det store ansvar, hun unægtelig kommer til at bære.
– Min del handler i høj grad om livets sorgløse stunder, den skønne forelskelse og brylluppet.
Ulla giver sin kollega ret.
– Ja, ungdommen er en vidunderlig tid. Så kommer der straks et helt andet skær over tingene, når dronningen er vidne til sin ægtemands demens, som er et fint og vigtigt tema at have med i historien. Det er en stor og voldsom sorg at opleve sin livsledsager forsvinde og i sidste ende helt bogstaveligt gå bort, siger hun.
Ud over at være en fortælling om Margrethes fem årtier på tronen er musicalen nemlig også historien om hendes ægteskab med prins Henrik – eller Henri, som han kaldes forestillingen igennem i og med, at det var hans kaldenavn inden for det kongelige hjems vægge.
Xenia, 51, siger:
– Han spillede en vigtig rolle i hendes liv, og det var en gave for hende at blive gift med ham. Han kom fra Frankrig med et andet sæt værdier og var med til at bryde nogle af kongehusets mere formelle rammer og sætte lidt flere farver på paletten. Henri og Margrethe havde en fælles passion for kunst, og han var formentlig medvirkende til, at hun med tiden fik mod til at stå frem for omverdenen med sin egen kunst.
Xenia tegner sig i forestillingen for den måske rigest facetterede årrække i monarkens liv.
– Hun står i et krydsfelt i livet, hvor der skal træffes mange nye valg. Hendes ægteskab er etableret, men spørgsmålene om, hvordan rollerne skal fordeles, er begyndt at dukke op. Vi kommer med andre ord også rundt om den del af historien, hvor Henri oplever frustration over, at hans plads aldrig er blevet ordentligt defineret. Det skal understreges, at begge parter føler sig godt tilpas i de samtaler, der opstår, og at der ikke er konflikt i luften. Men der er spændende følelser at arbejde med som skuespiller.
”Margrethe” er skrevet af Thomas Høg, Lasse Aagaard og Sune Svanekier og har Mads M. Nielsen i instruktørstolen. Og forestillingen vil efter sin spilleperiode i København kunne ses i Odense fra 17. august og i Aarhus fra 29. august.
– Efter at have arbejdet med forestillingen er det min klare fornemmelse, at alle generationer vil kunne se musicalen og få noget ud af den, siger Emilie.
Også Xenia kan kun opfordre til, at man tager hinanden i hænderne og smutter en tur i teatret.
– Det er en forestilling skabt af folk, der har gjort sig umage og taget opgaven seriøst. Publikum bliver ikke blot præsenteret for et udsnit af Danmarkshistorien, men også for en skildring af en kvinde, der både er monark og menneske. Og så er musikken bare smuk. Den har i sig selv været en kæmpe oplevelse for os, der medvirker, og det bliver den også for publikum.
– Tilmed får den premiere på Det Kongelige Teaters gamle scene, der i den grad er et sted, som regenten har et personligt forhold til. Hun har selv stået for scenografien og kostumerne til adskillige forestillinger derinde, og hun har haft sin gang på Det Kongelige, siden hun som 4-årig kom der med sin far.
Musicalens titelperson er selvsagt inviteret med til premieren, hvilket godt kunne tænkes at give lidt ekstra sommerfugle i maven hos de medvirkende.
– Lidt nervøs kan jeg da godt blive ved tanken, men jeg har ikke et øjeblik været bekymret. Forestillingen er en hyldest til hendes majestæt, og selv ville jeg formentlig blive rørt over at se mit liv blive foldet ud på en scene, siger Emilie.
Ulla tvivler på, at dronningen har tænkt sig at dukke op.
– Jeg kan ikke forestille mig, at dronningen vil udsætte sig selv for at skulle overvære en forestilling om hendes eget og hendes nærmestes liv. For mig at se ville det være en prøvelse for os alle sammen at skulle det.
Selv om de tre hovedrolleindehavere repræsenterer forskellige dele af dronningens livsbane, har de faktisk lidt samspil i løbet af musicalen Blandt andet i scener, hvor den ældre Margrethe skuer tilbage og taler med sig selv i forskellige aldre.
– Derudover har vi en skøn sang sammen, hvor også en af de unge ”Daisy’er” medvirker. Men havde det stået til os, havde vi haft mere tid på scenen sammen. Vi har haft en dejligt under prøverne, siger Xenia.