Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Henrik havde aldrig haft brug for sin uddannelse som førstehjælper og hjerteredder før den 24. november sidste år. Sammen med 18 andre tillidsfolk var han på et kursus, hvor én af deltagerne, Preben Jensen, pludselig sank sammen med hjertestop.
- Vi fik Preben ned at ligge på gulvet i aflåst sideleje. Mens jeg kontrollerede hans puls og vejrtrækning, holdt han op med at trække vejret, så jeg startede omgående med at give hjertemassage, fortæller Henrik.
VIND BILLETTER TIL GALLASHOW
Den 19. november holder Hjerteforeningen et stort indsamlingsshow. Værterne er Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim. Du kan vinde billetter til showet her.
Ingen hjertestarter
- Under uddannelsen som førstehjælper tænkte jeg tit på, hvordan jeg mon ville reagere i en virkelig situation, men da det skulle stå sin prøve, så handlede jeg nærmest pr. automatik. Der var ingen hjertestarter i huset, så mens jeg gav hjertemassage, sad en anden tillidsmand og gav Preben indblæsninger. Fire-fem gange lykkedes det at få genoplivet Preben, men hver gang gik han bort igen.
Henrik gav Preben uafbrudt hjertemassage i 18 minutter, før ambulancen omsider nåede frem. For Henrik føltes det som en evighed.
Helt uden forvarsel
Da de professionelle reddere nåede frem og de bringer ham hurtigt til behandling på Rigshospitalet, hvor han gennemgår en dobbelt bypassoperation og får pacemaker.
I dag er Preben tilbage i arbejde som truckfører, godt nok endnu på nedsat tid, men "mit hjerte har det meget fint," smiler han.
Kun 14 dage senere kom Henrik i en ny situation. En tidlig morgen, mens det stadig var mørkt, ankom 48-årige Helle Treu til Ringsted og blev hentet af arbejdskollegaen Nicki Mølgaard. På vej til arbejdspladsen stopper Helle pludselig midt i en sætning. Nicki tænder loftslyset og ser, at hun sidder helt blå i hovedet. Han kører hurtigt det sidste stykke vej til slagteriet og får trukket Helle indenfor i indgangen og starter førstehjælp, samtidig med at Henrik, som også lige er mødt, bliver tilkaldt.
- Da jeg når derned, lader Nicki mig straks komme til, husker Henrik.
Jeg var meget heldig
- Helle trækker ikke vejret længere, så jeg går i gang med hjertemassage, mens portneren henter hjertestarteren og en anden kollega giver indblæsninger. I 10-12 minutter veksler vi mellem hjertemassage, stød og indblæsninger, og efter det tredje stød kommer der pludselig puls.
I dag er Helle tilbage i arbejde på fuldtid, og for sine to redninger er Henrik blevet indstillet til Hjerteforeningens Hjertestartpris 2011.
- Det er jeg naturligvis meget stolt af, smiler Henrik, men det vigtigste er nu, at både Helle og Preben overlevede og har fået det godt igen.