Et lille flåtbid sendte mig syv år i helvede

Flåtbid sendte mig i helvede

Solen skinner, insekterne summer i luften, og Betina nyder som så ofte før sin løbetur gennem det grønne landskab omkring Skovlunde. Ruten er lang, for Betina træner til Maraton, så en lille pause er påkrævet.

Betina sætter sig i det høje græs for at puste lidt ud. Lige inden, hun skal på benene igen, mærker hun et stik på læggen. Hun vifter insektet væk, rejser sig og sætter hurtigt i løb igen.

På det tidspunkt i 2008 aner Betina ikke, at det lille stik skal få store konsekvenser for hende.

– Jeg lagde da godt mærke til, at jeg hævede lidt og fik nogle røde ringe, men jeg tænkte, at det bare var et myggestik, fortæller den 41-årige marketingkoordinator, der ikke skænkede det en tanke, at det kunne være en flåt, hun så skødesløst havde børstet af sit ben.

Først fem år senere og en langvarig tur ”i helvede”, som Betina udtrykker det, bliver det opdaget, at det skæbnesvangre bid kom fra en lille bitte flåt.

– I første omgang efter stikket mærkede jeg ingenting. Som tidligere eliteudøver i Taekwondo og badmintonspiller på førsteholdet var jeg i kanonform, og jeg gennemførte også maratonløbet uden problemer.

Læs også om, hvordan du bliver ven med sommerens insekter

Mere og mere syg

Tre måneder senere tager Betina på ferie i Egypten, hvor hun bliver syg af diarré.

– Det gik dog hurtigt over, men da jeg kom hjem, begyndte jeg pludselig at blive meget træt og dårlig, når jeg trænede. Jeg kender min krop rigtig godt og bemærkede, at jeg også var lang tid om at restituere mig.

Betina besluttede sig for at gå til lægen, som tog nogle blodprøver.

– Alt så fint ud, så jeg blev sendt hjem igen. Men derfra begyndte der virkelig at ske voldsomme ændringer med mig. Jeg fik problemer med at komme op ad trapperne, sov meget, kunne dårligt holde bruseren over mit hoved i badet, og jeg fik problemer med vejrtrækningen, når jeg trænede.

Betina konsulterede flere gange sin læge, som fortsat sagde, at hun bare skulle tage det roligt.

– Jeg undrede mig, fordi min læge vidste, at jeg plejede at være i topform. Hun ignorerede også, at jeg havde været syg i Egypten. Min vejrtrækning blev dårligere og dårligere, og i november 2008 endte jeg på Herlev hospital, hvor jeg fik besked på, at jeg havde fået en pludselig opstået astma.

Betina blev meget lettet over den besked.

– Det var selvfølgelig lidt øv, at jeg skulle til at tage medicin, men okay, der var ingen vej udenom. Kort tid efter begyndte jeg at smide rigtig meget vægt, selv om jeg spiste det samme, som jeg plejede. Jeg tabte muskelmasse og blev nu ramt af gentagne infektioner i pande, bihuler, blære og lunger.

Gik til læge 51 gange

– Alle var jo dybt frustrerede over, at min læge ikke ville gøre noget, og der gik to år, hvor jeg kæmpede bare for at holde fast i livet. I de to år var jeg hos lægen enoghalvtreds gange, og til sidst lå jeg bare bange i min seng og tænkte, om det var nu, jeg skulle dø, for kroppen orkede ikke mere. Men jeg vidste jo, at min krop forsøgte at fortælle noget, og det måtte jeg finde ud af, så jeg kontaktede en privatklinik, Nordic Clinic i København.

På klinikken bliver Betina taget meget seriøst.

– Det var fantastisk! De troede jo på mig, når jeg sagde, at min krop råbte på hjælp, og de tog en masse prøver, som de sendte til udlandet, hvor man opdagede, at min krop var angrebet af en tropeparasit, som jeg formentlig fik i Egypten.

Betina bliver igen lettet.

– Jeg røg direkte på infektionsmedicinsk afdeling på Herlev til behandling, hvor lægerne var overraskede over, at jeg ikke var død af parasitten. Under behandlingen begyndte jeg at få det lidt bedre, og jeg begyndte selv at bygge min krop op med kosttilskud, som jeg fik fra udlandet via privatklinikken, fordi man ikke kan få den slags i Danmark, og jeg følte, jeg var på vej op igen.

Glæden varede dog i henved et halvt års tid, for Betina begyndte atter at få smerter og infektioner og føle sig træt.

– Jeg havde skiftet læge, og stadig havde ingen nogen anelse om, at der lå mere til grund for mine symptomer. Jeg fandt en anden privatklinik, Second Opinion i Herlev, som også gjorde rigtig meget for mig. I 2013 steg mine levertal pludselig, så min nye læge indlagde mig på Herlev, hvor jeg fik besked på, at jeg bare var deprimeret og skulle være glad for de små ting i livet. For første gang overvejede jeg at gøre en ende på det hele. Jeg havde det rigtig skidt og var træt af at blive mødt af en mur.

Heldigvis har Betina takket være sin sportslige opdragelse en fighterånd uden lige.

– Jeg meldte tilbage til privatklinikkerne, som endelig begyndte at gå flåt-vejen og sendte nye prøver til Tyskland.

Kronisk tilstand

Resultaterne kom retur, og det viste sig, at Betina lider af en meget sjælden flåtsygdom, Ehrlichia, som angriber immun- og centralnervesystemet.

– På det tidspunkt var det for sent at behandle med antibiotika, fordi sygdommen var blevet kronisk, og vi blev enige om at gå hardcore ind med kosttilskud. Selv gik jeg i gang med en kæmpe udrensning af min krop via tarmskylninger og rensning af lever og nyrer, så jeg kunne få alle medicinrester ud, og endelig begyndte jeg at mærke positive strømninger.

Betina kunne begynde at træne igen.

– Jeg fik lige så stille og roligt mit liv tilbage og kom af med den dødsangst, der havde ligget så længe. Men jeg vil være svækket resten af mit liv og er nødt til altid at passe rigtig godt på mig selv og leve sundt.