Freja er 14 år, og hun har en ondartet svulst i hjernen. Det har hun haft i hvert fald haft siden foråret. Hun er i behandling, og det går fremad. Hun bor i Give sammen med sine forældre, Mona og Svend Åge, og lillebror Jimmi på 11 år og sidst, men bestemt ikke mindst, hunden Spencer. Mormor, Liss Eriksen, bor i Brande, og ligesom resten af familien synes hun, at Freja er et ungt, stærkt menneske, og derfor har hun indstillet sit barnebarn til Familie Journals julekurv. – Det begyndte med, at jeg fik en irriterende hovedpine i foråret, og det blev bare værre og værre. Samtidig blev jeg mere og mere træt. Min mor tog mig med til lægen, der mente, at det kunne være migræne, og derfor gav mig nogle hovedpinepiller. Men det hjalp ikke, siger Freja.
Diagnosen
Freja og hendes forældre var hos lægen flere gange, men fordi Freja kunne klare alle de motoriske tests, hun skulle, var migræne-diagnosen den mest sandsynlige. I påsken var hun med sin ungdomsskole i London, en tur, hun havde glædet sig til i månedsvis, og det gik også nogenlunde. Freja blev konfirmeret den 6. maj, og det blev heldigvis endnu en dag, hvor hun havde det fint. Alle nød den store festdag og var sikre på, at det der migræne… det skulle de nok få styr på.
Læs også om Johnny Hansens jul Ugen efter måtte de til vagtlægen igen. Han mente også, at det nok var migræne, men da Freja så sagde, at hun pludselig havde fået svært ved at gå ligeud, kom der fart i tingene. – Vi blev sendt videre fra Kolding Sygehus til Odense Universitetshospital. Det var den 12. maj, nøjagtig en uge efter hendes konfirmation, og så sad vi der. Freja blev scannet, og så fik vi endelig diagnosen: Freja havde en cancertumor på hjernen, der var vokset sig så stor, at den trykkede på balancenerven, siger Mona.
En anderledes rejse
– Vi blev overført til Rigshospitalet, hvor jeg blev opereret, to dage efter at vi havde fået diagnosen. Det gik så stærkt, og for mig var det på en måde slet ikke virkeligt – før bagefter, fortæller Freja. For hendes forældre var det et kæmpechok. De havde troet på lægerne, der sagde, at det var migræne. Nu stod de med en lille pige, der skulle have fjernet en tumor på hjernen. Lægerne sagde, der var gode chancer, og det troede de på, for man griber efter det mindste lille håb, når man er forældre. Operationen gik fint, men de kunne desværre ikke fjerne hele tumoren, så det blev aftalt, at Freja efterfølgende skulle have strålebehandlinger. 10 dage efter operationen kom Freja og hendes familie hjem til Give igen, og Freja var glad. Hun ville så gerne være med til at fejre sidste skoledag med sin klasse, og det nåede hun.
Læs også om Lone og hendes ni børn Det blev den sidste gode dag den sommer. Da Freja kom til kontrol ugen efter operationen, viste det sig, at svulsten var vokset igen. – Lægerne sagde, at Freja skulle til Houston i Texas til protonbestråling. Den form for strålebehandling rammer mere præcist end den behandling, vi bruger i Danmark, og bivirkningerne skulle heller ikke være så slemme. – Vi valgte at tage afsted hele familien, for Freja ville jo ikke undvære nogen af os – og vi ville også være hos hende, også Jimmi, som ellers bestemt ikke glædede sig til at komme ud at flyve, men det her skulle vi være sammen om, siger Mona.
Den bedste jul
Den 16. juli rejste familien Hansen til Houston. Freja kom i strålebehandling, og familien blev installeret i en mindre lejlighed, hvor de kunne slappe af imellem behandlingerne. Endelig var Freja kommet til det store udland, men det var jo ikke helt, som hun havde forestillet sig det. – Jeg havde drømt om at komme til New York og shoppe. Nu lå jeg så der på et hospital og skulle være i behandling i syv uger. Jeg fik 33 strålebehandlinger, og så kunne vi endelig rejse hjem igen den 18. september, siger Freja. Dagen efter at Freja kom hjem fra USA, tog hun hen til sit fritidsjob på Giveegnens Museum. Her blandt museumsting og rare mennesker, der altid havde kendt hende som Freja, der var vild med historie, følte hun sig helt hjemme. Næste dag tog hun med veninderne på shoppetur til Vejle. Hun havde brug for at komme tilbage til sit gamle teenageliv. Hun havde klaret alle behandlingerne, hun havde kæmpet, håbet og troet på det. Nu ville hun bare gerne være sit '”gamle'” jeg igen. Freja er nu i en afsluttende behandling på 30 uger med kemobehandlinger, og derefter vil det vise sig, om svulsten er forsvundet eller i det mindste blevet mindre. Freja og hendes familie håber det bedste, og de seneste mange uger har de pyntet op til jul og bagt kager. De har besluttet, at de i år skal have verdens bedste jul. Og Freja har lavet julegaver til de fleste familiemedlemmer, selv om hunden Spencer gør sit bedste for at snuppe pakkerne og grave dem ned ude i haven. Kort sagt: Alt er tilbage ved det normale, for sådan vil Freja helst have det.
