Heidi er min mor nummer to

Det er de færreste teenagere, der elsker deres mødre. I hvert fald ikke hele tiden. Men det gør Nicoline i Hobro faktisk – og så har hun endda to, så det burde være dobbelt hårdt.

20-årige Nicolines biologiske mor hedder Janni Rosendahl Lauridsen. Det er hende, der har født Nicoline, det er hende, der har opdraget hende, og hende, der altid er der for Nicoline.

Men Heidi Nielsen er der også altid, og Nicoline er meget hjemme hos Heidi.

To mødre

Somme tider skal der nemlig – måske ikke en hel landsby – men i hvert fald to mødre til at gøre et barn lykkeligt. Sådan er livet for Nicoline og hendes to mødre.

Janni og Heidi har været veninder i mange år, og i lige så mange år har Heidi stået parat, når Janni og Nicoline havde brug for et par ekstra hænder, en ekstra pasning, en bil, der kunne køre, et menneske, der kunne holde af Nicoline, som var hun hendes eget barn.

Reservefamilie

Sådan en rummelig person er Heidi i Hobro, og derfor syntes Janni, at hendes veninde fortjente en julekurv.

– Jeg var 22 år, da jeg fik Nicoline. Hun var ikke planlagt, så da jeg blev gravid, blev jeg hurtigt alene om det. Men kort forinden havde jeg mødt Heidi, der var blevet min veninde, siger Janni.

De to kvinder gik i byen sammen og hyggede sig i det hele taget, så da Janni blev gravid, tog Heidi hende med hjem på besøg hos sine egne forældre, Karen og John.

Da Nicoline blev født nogle måneder senere, havde Janni mødt Jesper, der siden blev Nicolines far. Men Janni havde ikke sin familie tæt på, og Heidi og hendes familie havde plads til flere, så Karen og John blev reservebedsteforældre til Nicoline, da hun var lille.

Som årene gik, flettede de to familier sig mere og mere ind i hinanden. Nicoline elskede sine ekstra bedsteforældre, ligesom hun elskede sin mors veninde, Heidi, der selv fik to børn, mand og hus.

De var som en stor familie, men det var desværre også nødvendigt, for Janni var ikke så stærk, som hun gerne ville være.

Plads og overskud

– Jeg fik børnegigt som lille, og derfor bliver jeg hurtigt træt. Jeg har også altid kun haft flexjob, fordi jeg simpelt hen ikke kan klare mere, siger Janni.

– Nicoline var et barn, der havde fuld fart på hele tiden. Hun snakkede og snakkede og spurgte og spurgte, og hun sad aldrig stille. Jesper og jeg fik senere et barn sammen, så nu var vi en familie på fire. Vi har altid været rigtig meget sammen med Heidi og hendes familie, for hun havde de kræfter, jeg ikke havde, og der var altid plads og overskud hos hende, så Nicoline opfattede det som hendes anden familie.

Nicoline fik brug for sin anden familie, da hun en dag for seks år siden pludselig faldt om med kramper.

Et par minutter efter fik hun også hjertestop, men paramedicinerne fik gang i Nicolines hjerte igen. Pigen blev undersøgt på kryds og tværs – der var ingen tvivl om, at hun havde haft et epileptisk anfald, men man kunne ikke sige noget om årsagen. Man kaldte det ”teenagestress” og mente, at hun nok ikke ville få det igen.

Men der gik seks uger, så fik Nicoline endnu et epileptisk anfald.

Læs også: Melia er den fødte vinder

Snak i bilen

Fra den dag ændrede Nicoline sig. Fra at være en glad pige på 14 år blev hun trist, usikker og indadvendt. Hun siger selv, at hun mistede sin ungdom der, for en 14-årig pige skal ikke være bange for at dø af et hjerteanfald eller for at få et epileptisk anfald, men det var hun, og somme tider er angsten det værste i livet.

Heldigvis var Heidi der igen.

– Heidi havde bil, så hun kom og hentede os til undersøgelser på det ene og det andet hospital. Hun kunne også snakke med Nicoline om de ting, hun ikke ville sige til mig. Jeg var så bekymret og bange for, hvad der var i vejen med Nicoline, og vi var ikke altid lige gode for hinanden. Jeg irriterede hende, fordi jeg passede for meget på og spurgte for meget. Så var det bedre med Heidi. De to snakkede sammen om de ting, som jeg ved, at Nikoline ikke ville bekymre mig med, siger Janni.

Der er også rigtig god tid til at snakke, når man kører fra det ene hospital til det næste eller til udredning på epilepsihospitalet Filadelfia på Sjælland. Der er mange kilometer, hvor man lige så godt kan snakke sammen om det, der virkelig betyder noget.

To mødre

Lige siden har Heidi været den ekstra mor, som Nikoline havde brug for.

Det var Heidi, der holdt i hånden, når der skulle ske noget slemt. Det var Heidi, der lyttede til de allersorteste tanker, når Nicoline ikke kunne se en udvej, og det var også Heidi, der bagefter arrangerede en lille shoppetur i byen eller en rejse til London.

Det var ment som en erstatning for alle de ting, Nicoline ikke kunne gøre med veninderne, fordi hun altid var til undersøgelser på hospitalet, men det blev til så meget mere end det.

Det blev til en ekstra mor-datter-kærlighed. Det er stort at elske et fremmed barn, men det er også stort, at en mor giver slip på sin datter og under hende alt det bedste, som et andet menneske kan give hende, og sådan et menneske er Janni. De to kvinder har sammen givet Nikoline et godt liv.

Hjerterum

Nicoline har stadig epilepsi, og ingen ved hvorfor. Hun er 20 år, har en kæreste og drømmer om at blive makeupartist eller mekaniker.

For sådan er Nicoline: fuld af modsætninger, men efterhånden også med en tro på, at hun også kan få et godt liv. Takket være de to mødre, der har rottet sig sammen.

Heidis hjem er måske ikke kæmpestort, men til gengæld er der altid hjerterum. Heidi og hendes mand og deres to børn har deres faste pladser, men derudover er der altid en eller anden, der trænger til hjælp, en ekstra, der spiser med til middag, eller nogle andre, der bare har brug for en snak og et knus.

Heidi arbejder som madmor i en børnehave, foruden to andre job i hallen og Blå Kors, hvor hun også laver mad. Hun har så meget energi og livsglæde, at der er nok til alle.

Det værste er...

Janni bor et par gader derfra sammen med sin mand, Nicoline og hendes lillebror. De ses alle hver dag, og Nicoline ved, at hun er elsket og velkommen begge steder.

Der er dog alligevel noget, der er irriterende, synes hun.

– Det værste er, når mine to mødre rotter sig sammen mod mig og skælder mig ud, for de er altid enige, desværre. Og så er det jo heller ikke til at holde ud, når de begge to går i gang med at overtale mig til et eller andet. Man kan bare ikke slippe af sted med noget, siger Nicoline, der dog ikke ser ud, som om det gør noget.

For hun ved godt, at her har hun fået to mødre, der bare knuselsker hende, præcis som hun er, netop fordi de er to ganske usædvanlige kvinder.

Kender du en, der fortjener en julekurv?

Familie Journal holder fast i traditionen og uddeler igen i år julekurve. Kender du en, der fortjener lidt ekstra forkælelse i december, så er det nu, du skal kontakte os og fortælle hvorfor.
Vi uddeler i alt syv julekurve, som hver især består af varer fra ALDI til en værdi af 2.000 kroner. De heldige modtagere kan se frem til en masse skønne varer – fra lækre juicer og andre danske og økologiske produkter til chokolade og kaffe.

Læs her, hvordan du kontakter os