Hip hurra for alle vores hunde

Det er en ganske almindelig fredag, og Ole glæder sig til at komme hjem og holde weekend. Han er ikke klar over, at familien i løbet af dagen er udvidet med ét medlem og stopper derfor brat op, da han åbner døren til sit hjem.

– Dér stod vi så og tog imod: Vores tre drenge, jeg selv og labradorhunden Sif, som vi uden Oles viden lige havde hentet på en gård i nærheden, fortæller Oles kone, 52-årige Vicki Leth.

– Det var en helt speciel situation, fordi vi kendte i forvejen Sif, der på det tidspunkt var to år. Vi kom og købte æg på gården, hvor hun boede og havde sagt 
til konen på gården, at hvis Sif nogensinde skulle have hvalpe, så ville vi meget gerne have én. En dag ringede hun pludselig og fortalte, at manden var død, og gården med alt i den skulle afhændes. Derfor ville hun høre, om vi ville vi have hunden?

Familien Leth havde ikke haft hund, siden de halvandet år tidligere måtte aflive deres aldrende springer Spaniel.

– Men da konen ringede, blev jeg fristet. Jeg lavede dog den aftale med hende, at vi ”lånte” Sif i weekenden for at se, hvordan det spændte af. Men efter ti minutter var både drengene og jeg fuldstændig solgt. Sif var vores nu!

Læs også om Anny, der gik i hundene

Vemodige minder

Ole blev omgående lige så begejstret som resten af familien for den velopdragne labrador.

– Jeg er selv vokset op med hunde, og jeg synes også, vores drenge skulle opleve den glæde, det er at have en hund i familien. Både Vicki og jeg arbejder jo, Vicki som lægesekretær og jeg som fabrikschef, og det er så skønt for drengene, at der altid er en glad sjæl til at tage imod dem, når de kommer hjem fra skole.

Endnu et dejligt barndomsminde ville Ole gerne give sine drenge mulighed for at opleve:

– Vi fik ofte hvalpe, og det er en fantastisk oplevelse at se, hvordan de kommer til verden. Så da Sif var blevet fem år, blev Vicki og jeg enige om, at hun skulle parres.

To måneder senere blev Sif mor, da otte små labradorhvalpe kom til verden i hjemmet i Haurum, en lille by mellem Horsens og Vejle.

En hvalp i himlen

– Desværre var der en enkelt, lille Sorteper, som var meget svag, så Sif blev ved med at puffe ham til side, når vi forsøgte at lægge ham til, og til sidst måtte jeg bede min veninde Marianne, som er dyrlæge, om at tage ham med. Det var så sørgeligt og meningsløst. En rørende bemærkning fra en af drengene gav dog pludselig hændelsen god mening alligevel.

”Nu får Kasper jo også en hundehvalp oppe i himlen! ”

– Ordene trak lidt tårer, fortæller Vicky og forklarer, at drengene faktisk havde en storebror.

– Vi mistede ham, da han var otte måneder gammel, fordi han havde dårligt hjerte. Så tanken om, at lille Sorteper nu kunne holde Kasper med selskab, var jo så rar.

Næsten alle de andre hvalpe flyttede rettidigt ud til andre gode hjem. Kun Buster blev hos sin mor.

Læs også om ægteparret Knudsen, der adopterede en mishandlet hund

Kun drenge

Da Mille blev tre år, blev familien enige om endnu engang at skulle have hvalpe på matriklen.

– I juli måned sidste år mødte Mille så skovfogedens hund, Walter, som også er en brun labrador, og den tiende september kom intet mindre end otte brune labradordrenge til verden!

At både de to- og firbenede kommer ud som hankøn, har familien joket en del med.

– Vi tror, det må være noget i drikkevandet, og min chef har foreslået, at vi hælder det på flasker og sælger det ved vejkanten til dem, der gerne vil have sønner.

Alle de brune drenge fandt 
gode hjem, og i sommer fik Vicki en rigtig god idé.

– Jeg ville så gerne se dem 
alle sammen igen, så jeg inviterede simpelthen til komsammen på deres et-års fødselsdag.

Vicki var spændt på, om folk syntes, hun var skør, men det var ingenlunde tilfældet.

– Alle svarede straks tilbage, at de meget gerne ville komme, og nogen ville endda lave godteposer til hundene. En anden ville medbringe en kæmpekasse med hesteknogler til dem.

Stor gensynsglæde

I dag er dagen så kommet. Gården er behørigt pyntet med flag, og i den store gildesal er der dækket op med lækkerier til både to- og firbenede.

– Ole og jeg har glædet os helt vildt og kan næsten ikke vente, selv om to af ”drengene” desværre endte med at melde afbud.

Ventetiden bliver ikke lang, før det bogstaveligt talt vælter ind med store chokoladebrune labradorhunde.

Gensynsglæden er til at tage
at føle på, og alle hundeejere 
bliver hurtigt enige om at tage hundesnorene af og lade de kåde etåringer lege.

Også ”oldemor” Sif, ”mormors bror” Buster og ”mor” Mille deltager i legen, dog med en mere moden attitude og af og til en håndfast indgriben for at oprette lidt ro og orden.

Efter hundenes egen fest på grønsværen samles alle i gildesalen til kaffe og ostebord og ikke mindst tre store, flotte ”kage-hunde”.

Snakken går lystigt på tværs af bordene, og der deles gode råd og sjove hundehistorier, mens den store, trætte hundefamilie slapper af på gulvet – hver med en hesteknogle.

På opfordring lover Vicki som afskedssalut til alle gæsterne at overveje også at invitere alle ”drengene” til to års fødselsdag, så det festlige gensyn måske kan blive en tradition.