Jeg strikker af mine egne hunde

Alle vi, der elsker at strikke, ved, at uld fra de berømte merinofår er noget af det blødeste strikkegarn, der findes. Men vi har åbenbart gjort regning uden vært.

I Grindsted leverer fire firbenede væsener af en helt anden dyreart nemlig årligt kilovis af den blødeste underuld, som bliver forvandlet til lækkert strikkegarn.

– Jeg har altid lavet håndarbejde, både strikket, hæklet og syet, fortæller 68-årige Marie-Louise Lakjer, der er den heldige ejer af de fire kridhvide samojedehunde, der gladelig tillader en jævnlig børstning.

Tænkte ikke på garn

At hundenes uld kunne bruges til det ædle formål, var ikke det mest nærliggende, Marie-Louise tænkte på, da hun anskaffede sig sin allerførste samojedehund.

– Men jeg fandt jo ud af hen ad vejen, at deres uld kunne blive til det skønneste garn! Så i dag har jeg faktisk strikketøjet med overalt, og jeg strikker altid.

Læs også om Grethe, der hjælper spanske hunde

Marie-Louise tager også på markeder, hvor hun sælger sine smukke, bløde ting.

- Jeg lavede status lige inden sidste jul, og da var jeg oppe på hundrede forskellige ting. For fjorten dage siden sendte jeg en poncho af sted til USA til en kvinde, der bare havde set et foto af en, jeg havde lavet. Hun fik så også lige et strikket pandebånd med i købet.

Hvert år finder Marie-Louise på noget nyt til markederne.

Godtepose med strik

– Sidste jul var det en lille pose med en hue til en nyfødt, en hue til barnet, når det blev tre måneder, et par små futter og luffer. Alle elsker jo det superbløde garn, og det er så hyggeligt at tænke på, at det er fra vores egne vidunderlige samojedehunde.

Da Marie-Louise traf sin nuværende mand Ole, var hun spændt på, hvad han ville sige til hundene første gang, han skulle besøge hende.

- Han lod sig heldigvis ikke afskrække af, at en af tæverne, Anna, lige skulle markere, da han ved kaffen forsigtigt lagde en arm om skulder­en på mig.

Ole husker det tydeligt.

Accepteret af hundene

– Hun hoppede lige op med forbenene og stirrede på mig, men jeg kunne se, at hun ikke ville gøre mig noget. Hun skulle bare lige fortælle mig, at hun passede på sit menneske.

Læs også om Pia, der fandt trøst hos en hund, da hun mistede sin mor

Mødet forløb så godt, at Marie-Louise og Ole samme år blev både ringforlovet og gift.

– Det er 13 år siden nu, og Ole har ikke alene vænnet sig til, at hunde er en stor del af mit liv, de er også blevet en stor del af hans eget liv. Lige nu har vi fire, og Ole har stor fornøjelse af at køre med dem.

Hunde-løb

Til familien hører en stor kassevogn med plads til både slæde og alle hundene.

– Det er superhyggeligt, når vi drager af sted til et løb. Jeg laver alt det praktiske, og Ole kører med hundene. Vi har jo lært en masse dejlige mennesker at kende i samojede-kredse, og vi udveksler erfaringer og oplevelser, når vi mødes.