Julens lys tænder håb i hele verden

Der hersker en helt bestemt stemning i det tidligere autoværksted. Lugten af olie og diesel er væk. I stedet mødes man af den let kildrende duft af varm stearin. Det er heller ikke længere melodierne fra en transistor, der fylder det store lokale, men derimod ivrig snakken.

– Det er da godt, at jeg er lidt døv, for de kvinder kværner løs hele tiden. Og så griner de meget, så de må jo have oplevet noget sjovt eller spændende, siger Richard Bøg med et varmt smil og lægger skruetrækkeren fra sig.

Giv et abonnement på Familie Journal i julegave

Frivillige mødes om lysestumper

Richard er altmuligmanden, og de andre påstår, at der ikke er den opgave, han ikke kan klare. Hans hænder er bare skruet rigtigt på.

Der hersker masser af aktivitet hver mandag i Danmissions lysestøberi i Hårslev på Nordfyn. Her mødes omkring 14 frivillige – alle pensionister – for at lave nye lys af lysestumper, der er samlet ind over hele landet.

– Og kald os nu ikke lyseslukkere. Vi er det stik modsatte. Vi har julelys i øjnene, siger Birgit Frimer, mens hun lægger sidste hånd på de såkaldte nisselys.

Hårslev er lysets by

Danmission har samlet sine aktiviteter omkring fremstillingen af lys i Hårslev. Tidligere har man lavet lys i Frederikshavn, i Odense og i Ring i Jylland.

– Her har vi de helt rigtige lokaler, siger frivillig Ruth-Inge Gregersen.

Læs også: Nichlas har for over 120.000 kroner i julelys: Det er for hele byens skyld

Lang proces

Processen begynder ude i landet, hvor private, kirker, kirkehuse og lignende samler lysestumper, som afleveres i en af Danmissions op mod 80 genbrugsbutikker.

Lysestumperne i alle størrelser, former og farver fragtes med Danmissions biler til støberiet i Hårslev.

Her bliver stumperne først sorteret i farver og lignende. Nogle sorteres fra, f.eks. hvis de har glimmer og lignende. Herefter smeltes de, alle urenheder fjernes, og der tilsættes gerne lidt paraffin for at gøre de nye lys fint glatte.

På store cirkelformede holdere spænder man væge. Holderne sættes på en karrusel, og i et let tempo dyppes de i den varme stearin. De største lys skal dyppes op til 25 gange, mens de mindste kan nøjes med færre ture.

Når lysene er tørre, skal bunden skæres af, hvorefter de kan pakkes.

– Vi udvikler os hele tiden, og der kommer gerne nye og spændende former for lys. Men det er nu stadig julelysene, der er mest populære. Specielt lys til juletræet er efterspurgte, ligesom almindelige røde og hvide julelys i forskellige længder, røde og hvide hjertelys, englelys, lys formet som juletræer, lys til kirkernes glober, helligtrekonger-lys og ikke mindst nisselysene. Og selvfølgelig lys i alle mulige former og farver, der kan bruges året rundt, forklarer Ruth-Inge.

Venskaber opstår

– I flere kirker samler konfirmander lysestumper ind. Mange har endda små konkurrencer om at samle flest. Så hører de om Danmissions arbejde, og om hvordan lysene kan være med til at tænde håb for mange børn rundtom i verden. Som tak for deres indsats belønnes børnene ofte med et nisselys og et specielt lys til påske formet som et æg, fortæller Ruth-Inge, der ikke vil sætte tal på, hvor mange tons stumper, der samles ind hver år.

– Men det er rigtig, rigtig mange.

Nisselysene er hvide, og den øverste del er dyppet i rød stearin, så det ligner en nissehue. Bagefter er det dekoreret med øjne, næse og mund, så hele lyset ligner en nisse.

Arbejdet med at sortere, smelte, dyppe, dekorere og pakke lysene giver en specielt varm atmosfære, og der er knyttet mange venskaber over lysestumperne.

Læs også: Veninder og naboer i over 60 år

Kender hinanden på mange fronter

Inge Gitz, 76, bor i Vissenbjerg, men er opvokset i Hårslev. For seks år siden læste hun en artikel i den lokale avis om lysestøberiet.

– Jeg meldte mig som frivillig, og så er jeg kommet alle de mandage, jeg har kunnet. Jeg elsker at have noget mellem hænderne, siger den tidligere syerske, der har knyttet mange nye venskaber i lysestøberiet.

– Det er ikke kun her, vi hygger os. Vi samles også privat, og nogle af os er ude at spise sammen en gang om måneden i Folkekøkkenet. Så lærer man jo også hinanden at kende på flere fronter, siger hun.

Prikkerunde

For Hanne, 57, og Richard Bøg, 71, er arbejdet i lysestøberiet og den tilknyttede genbrugsbutik nærmest som ”at komme hjem”. Det var nemlig dem, der drev værksted i lokalerne, inden de lukkede og gik på pension. Herefter blev værksted og lagerlokaler lejet ud til Danmission.

– Det er dejligt, at der fortsat er liv i bygningerne. For os har det også betydet en tættere tilknytning til mange af vore gamle kunder. Da projektet skulle i gang, lavede vi nemlig en prikkerunde til folk, om de kunne tænke sig at være frivillige. Og det er der heldigvis mange, som gerne vil.

Læs også: Tina Jul hadede sit efternavn, men nu fejrer hun jul året rundt

Stor glæde

Der fabrikeres lys hele året, fordi man op mod jul ellers ikke kan efterkomme den store efterspørgsel fra genbrugsbutikkerne, der står for salget.

– Men vi har aldrig mere travlt, end at sjælen kan følge med. Det primære er hyggen og glæden ved at kunne hjælpe. Og den glæde får man bedst, når julefreden får lov til at sænke sig, siger de frivillige i lysestøberiet.

Læs også: Julehygge i Farmorhuset